Bøtø Nor

Bøtø Nor på kort fra 1766
Marrebæk Kanal ved Bøtø Nor Pumpestation.

Bøtø Nor er et inddæmmet områdeFalster. Oprindelig var det en lavvandet bugt, og mellem bugten og Østersøen lå tre lave øer: Langø, Bøtø og Bøtø Fang. I 1700-tallet var de tre øer og Falster vokset sammen og det kilometerbrede nor strakte sig fra Sildestrup til Gedesby.

I 1860-1865 tørlagdes noret, men stormfloden i 1872 ødelagde anlægget. I 1873-1875 blev det falsterske dige anlagt for at forhindre yderligere oversvømmelse.[1] 173 hektar blev fredet i 1972 og er udlagt som fuglereservat.[2]

I 1988 fandt man i forbindelse med oprensningen af en kanal ved Bøtø Nor Pumpestation vraget af det, som siden blev kendt som Gedesbyskibet. Det var et handelsskib fra omkring år 1300.[3]

Naturbeskyttelse

Den centrale del af Bøtø Nor blev fredet i 1976, efter at Danmarks Naturfredningsforening havde rejst fredningssag i 1969. Ca. 175 ha omkring Nørresø i området kom ind under fredningen, og i den forbindelse blev 105 ha afstået til staten. Naturstyrelsen har lige siden stået for driften af arealerne, under navnet Bøtø Nor Reservatet, der er et er et vådområde med enge, rørskov og småsøer.[2][4] Bøtø Nor er en del af Natura 2000-område nr.173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand.[5][4]

Referencer

  1. ^ Den perfekte storm druknede Sydfalster og Lolland. TV2 Øst: Hentet 23/2-2023
  2. ^ a b Om fredningen på fredninger.dk
  3. ^ Bøtø Nor Pumpestation, kulturstyrelsen.dk, hentet 11/6-2013
  4. ^ a b Bøtø Nor Arkiveret 3. juli 2020 hos Wayback Machine på guldborgsund.dk hentet 3. juli 2020
  5. ^ Naturplanen for område nr.173 Arkiveret 7. september 2018 hos Wayback Machine på mst.dk

Eksterne henvisninger

Dansk geografiSpire
Denne artikel om Danmarks geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

54°38′55.19″N 11°56′7.47″Ø / 54.6486639°N 11.9354083°Ø / 54.6486639; 11.9354083

Medier brugt på denne side

DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Falster 1766 (3).jpg
Bøtø Nor seen on a map detail from 1877.
Marrebæk Kanal 2 af Erik Værbak.jpg
Forfatter/Opretter: Dansk kulturarv, Licens: CC BY-SA 4.0
Fotobidrag til ”Wiki elsker monumenter”

Marrebæk Kanal ved Bøtø Nor Gamle Pumpestation

Beliggenhed: Møllesøvej 2, Marrebæk, 4873 Væggerløse

I forbindelse med etableringen af Bøtø Nor Gl. Pumpestation blev Marrebæk Kanal udgravet og dermed forudsætning for pumpestationen. Stedet må betragtes som kulturarv.

Historien ifølge Pumpehuset.dk – link: https://pumpemuseum.dk/blog/marrebaek-kanal-og-slusen Den tidligere teologistuderende Niels Ditlev Riegels (f. 1755 på Søllestedgaard, død 24. august 1802) blev 1781 ansat ved hoffet i København og fik titel af pagehovmester hos enkedronning Juliane Marie Han deltog i intrigerne mod hende, men fik hurtigt sin afsked og trak sig tilbage til sin gård i Højet syd for Væggerløse.

Der interesserede han sig for landbruget, men også for problemet med vandet i noret. Det forsøgte han at løse ved at få gravet en afvandingskanal fra noret ud til Guldborgsund, så vandet kunne løbe ud Arbejdet blev naturligvis udført pr. håndkraft og ville - når det var færdigt - få en længde af godt 2000 meter efter nutidigt målesystem.

Riegels ide var rigtig, og i 1860'eme gravede "I/S Bøtø Nors udgravning" en kanal af en længde på 2160 m på samme sted, begyndende ved pumpestationen og løbende ud til Guldborgsund. Kanalen kendes nu som Marrebæk Kanal.