Avnbøg (art)

Avnbøg
(c) Sten, CC BY-SA 3.0 Almindelig avnbøg (Carpinus betulus) med frugter.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Fagales (Bøge-ordenen)
Familie	Betulaceae (Birke-familien)
Slægt	Carpinus (Avnbøg)
Art	C. betulus
Videnskabeligt artsnavn
Carpinus betulus L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat. Avnbøg anvendes i den japanske kunstart Bonsai.

Avnbøg er et middelstort, løvfældende træ med en tætgrenet og næsten buskagtig krone. Hovedstammen er knudret og uregelmæssig i tværsnit. Grenene er opstigende hos nogle planter, hos andre mere udspærrede, og hos atter andre er de overhængende.

Barken er først gråbrun med nogle spredte hår. Senere bliver den grå og glat, og til sidst er den grå med fine, lyse striber på langs. Knopperne er spredte, tiltrykte, smalle og ret spidse. Skællene viser grønt allerede fra efteråret.

Bladene er ægformede med dobbelt savtakket rand. Oversiden er stærkt foldet og meget mørkt grøn. Undersiden er lysegrøn med mange og tydelige nerver i fjermønster. Høstfarven er gul, senere grågul. Bladene bliver siddende til langt hen på vinteren.

Avnbøg blomstrer ved eller lige efter løvspring i maj. Han- og hunblomsterne sidder i hver sine rakler. Hunraklerne bliver senere til store bundter af tre-vingede frø. Frøene spirer meget villigt.

Rodnettet består af en dybtgående pælerod med kraftige siderødder. Avnbøg har mange finrødder, som helst skal have samliv med en mycorrhiza-svamp (af slægten Lactarius).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 (25) x 10 meter (30 x 20 centimeter/år). Målene kan anvendes ved udplantning.

Avnbøg hører hjemme i blandede løvskove på mineralrig og varm bund i det sydøstlige Europa (inklusive det sydøstlige Jylland, Bornholm, Møn, Falster og Sydsjælland).

Arten indgår i plantesamfundet Carpinion betuli, og i Leitha-bjergene, ved Neusiedler See i Burgenland i Østrig, findes arten på varm, næringsrig muldbund over kalksten sammen med blandt andet agerrose, svalerod, bakkestar, forskelligbladet svingel, fuglekirsebær, Hieracium sabaudum (en høgeurt-art), jordbærpotentil, kransbørste, kratviol, liljekonval, lægeærenpris, navr, ruhåret korsknap, skovsnerre og stor fladstjerne^[1]

Unge planter og nedhængende grene gnaves gerne af hjortevildt og harer. Nedfaldne tørre frø ædes om vinteren af fugle. Den bruges især i læplantninger, men bliver meget smuk som enkeltstående træ og kan bruges i smågrupper i den indre del af vildtplantninger og i skovbryn. Avnbøg, samt andre træer af Carpinus-slægten, anvendes i den japanske kunstart bonsai.

Avnbøg er meget skygge- og vindtålende. Den stiller ikke store krav til jordbunden, men trives dog bedst på den bedre jord. Træet tåler kraftig beskæring, klipning og nedbidning. Løvet er mulddannende.

Avnbøg anvendes til værktøj, såsom skæfter til stemmejern, til knipler og høvlsåler.^[2]

Cinnobersvamp og musegnav er meget hyppige skader på træet.

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

• Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
• Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger Arkiveret 18. juni 2003 hos Wayback Machine
• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

• Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
• Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Avnbøg (art)