Avnø

Avnø kanal
Avnø pumpestation

Avnø (tidligere stavet Agnø) er en halvø i Køng Sogn i det tidligere Hammer Herred Præstø Amt, nu i Vordingborg Kommune, beliggende ved nordsiden af Avnø Fjord syd for Næstved, ved Avnøgård.

Avnø er oprindelig en ø, "Aunøe" hed den på Videnskabernes Selskabs kort en ø fra 1776; Den blev landfast med halvøen Svinø efter udtørring af Svinø Nor.

Avnø var fra 1931-1993 hjemsted for en militær flyveskole ved Flyvestation Avnø, først for for marinen og efter 2. verdenskrig også for Hærens Flyvertropper og fra 1950-1993 for Flyvevåbnet.[1] I 1993 flyttede flyveskolen til Karup.[2]

Avnø og et større område omkring Avnø Fjord (i alt 1.358 ha) blev fredet i 2001-02 og ejes af Naturstyrelsen, og bygningerne fra den tidligere flyverskole blev i 2004 omdannet til Avnø Naturcenter.[2]

Halvøen Avnø er del af Natura 2000-naturplan 169. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde og er både et EF-fuglebeskyttelsesområde og et Ramsarområde.[3]

Eksterne kilder og henvisninger

  1. ^ Avnø - Historien på naturstyrelsen.dk
  2. ^ a b Avnø på denstoredanske.dk
  3. ^ "Naturplan 169. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2. juli 2014.

Koordinater: 55°5′2″N 11°45′49″Ø / 55.08389°N 11.76361°Ø / 55.08389; 11.76361

Medier brugt på denne side

AnvoCanal.jpg
Forfatter/Opretter: Elgaard, Licens: CC BY-SA 4.0
Canal at Avnø
AvnøPumpingStationWest.jpg
Forfatter/Opretter: Elgaard, Licens: CC BY-SA 4.0
Avnø Pumping Station from west