Auswärtiges Amt

Auswärtiges Amt
Auswärtiges Amt
Overblik
Etableret	1951
Hovedkvarter	Haus am Werderschen Markt
Antal ansatte	11.652
Underliggende myndigheder	Deutsches Archäologisches Institut; Tysklands ambassad i Tjeckien; Bundesamt für Auswärtige Angelegenheiten ;
Eksterne henvisninger
	Myndighedens hjemmeside

Auswärtiges Amt (AA) (dansk: udenrigstjenesten, udenrigsetaten, udenrigsembedet eller kontoret for udenrigsanliggender) er navnet på Tysklands Udenrigsministerium, der er oprettet i sin nuværende form i 1919. Navnet Auswärtiges Amt har dog været i brug siden 1871.

Udenrigsministeriets historie

Kejsertiden

I Det nordtyske forbund (1867-1871) og det Tyske Kejserrige (1871-1918) var der ingen egentlig regering. Kansleren var den eneste fællestyske minister. Udenrigspolitikken blev administreret af det preussiske udenrigsministerium. Andre tyske stater havde også deres egne udenrigsministerier. Med nogle få kortere afbrydelser var den tyske rigskansler også ministerpræsident og udenrigsminister i Preussen.

Så længe Otto von Bismarck var kansler. var det ham, der ledede udenrigspolitikken. Fra 1890 forsøgte kejser Wilhelm 2. at føre en personlig udenrigspolitisk. Efter 1908 blev det igen rigskansleren, der kom til at præge udenrigspolitikken.

I 1871 blev der oprettet et embede som statssekretær for udenrigsanliggender (Außenstaatssekretär). Statssekretæren skulle assistere rigskansleren, og han blev leder af det nyoprettede Auswärtiges Amt (lang form: Det tyske riges rigsembede for udenrigsanliggender (Reichsamt für Auswärtiges des Deutschen Reiches)),

Auswärtiges Amt var rigskanseliets nærmeste nabo.

Weimarrepublikken og Nazi-Tyskland

I 1919 blev Auswärtiges Amt og det preussiske udenrigsministerium slået sammen til det tyske rigsudenrigsministerium. Dette ministerium blev også kaldt for Auswärtiges Amt. Rigsudenrigsministeriet eksisterede til 1945.

Forbundsudenrigsministeriet og ministeriet for udenrigsanliggender

I Efterkrigstiden blev der oprettet udenrigsministerier både i Østtyskland og i Vesttyskland. Østtyskland fik sit Ministerium for udenrigsanliggende (Ministerium für auswärtige Angelegenheiten). I Vesttyskland blev forbundsudenrigsministeren (Bundesminister des Auswärtigen) leder af Auswärtiges Amt.

Efter Tysklands genforening i 1990 blev Auswärtiges Amt udenrigsministerium for hele Tyskland.

Udenrigsministre og statssekretærer

I kejserriget

Tyske udenrigsstatssekretærer (1871-1919)

Oversigt over udenrigsstatssekretærer (Außenstaatssekretäre) (lang form: Statssekretærer for det tyske riges rigsembede for udenrigsanliggender (Staatssekretäre des Reichsamtes für Auswärtiges des Deutschen Reiches)):

1871-1872: Hermann von Thile, understatssekretær i det preussiske udenrigsministerium 1862-1871
1872-1873: Hermann Ludwig von Balan (fungerende)
1873-1879: Bernhard Ernst von Bülow, født i Holsten, tidligere i dansk tjeneste, far til den senere rigskansler Bernhard von Bülow
1879-1880: Josef Maria von Radowitz
1880: Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst (fungerende), bayersk ministerpræsident 1866-1870, rigskansler og preussisk ministerpræsident 1894-1900
1880-1881: Friedrich Graf zu Limburg Stirum (fungerende)
1881: Clemens Busch (fungerende)
1881-1885: Counde Paul von Hatzfeld (fungerende)
1885-1890: Fyrst Herbert von Bismarck, fungerede 1885-86, kortvarigt fungerede preussisk udenrigsminister i 1890, søn af kansler Otto von Bismarck
1890-1897: Adolf Marschall von Bieberstein
1897-1900: Bernhard von Bülow, senere rigskansler
1900-1906: Oswald von Richthofen
1906-1907: Heinrich Leonhard von Tschirschky
1907-1910: Wilhelm von Schoen
1910-1912: Alfred von Kiderlen-Waechter
1913-1916: Gottlieb von Jagow
1916-1917: Arthur Zimmermann
1917-1918: Richard von Kühlmann
1918: Paul von Hintze
1918: Wilhelm Solf
1918-1919: Ulrich von Brockdorff-Rantzau, gesandt i Danmark 1912-1918, født i Slesvig, arvede godset Annettenhöhe i Husby vest for Slesvig by.

Preussiske udenrigsministre 1862-1918

1862-1890: Fyrst Otto von Bismarck, forbundskansler 1867-1871, rigskansler 1871-1890, ministerpræsident 1862-1873 og 1873-1890
1890-1894: Grev Leo von Caprivi, rigskansler 1890-1894, ministerpræsident 1890-1892
1894-1897: Baron Adolf Hermann Marschall von Bieberstein
1897-1909: Fyrst Bernhard von Bülow, rigskansler og ministerpræsident 1900-1909
1909-1917: Theobald von Bethmann-Hollweg, rigskansler og ministerpræsident
1917: Georg Michaelis, rigskansler og ministerpræsident
1917-1918: Grev Georg von Hertling, rigskansler og ministerpræsident
1918: Prins Maximilian af Baden, rigskansler og ministerpræsident

Regeringsledere, der ikke var udenrigsministre

1873: Albrecht von Roon, ministerpræsident
1892-1894: Botho zu Eulenburg, ministerpræsident
1894-1900: Chlodwig zu Hohenlohe-Schillingsfürst, rigskansler og ministerpræsident, tidligere statssekretær for Auswärtiges Amt