Austrofascisme

Austrofascisme er et begreb som ofte bruges for at beskrive det autoritære styre i Østrig mellem 1934 og indlemmelsen i Nazi-Tyskland i 1938. Det austrofascistiske regime var baseret på det nyetablerede statsbærende parti Vaterländische Front ("Fædrelandsfronten") og højremilitsen Heimwehr ("Hjemmeværnet"). Lederne var Engelbert Dollfuss, og efter at han var blevet dræbt, Kurt Schuschnigg. De kom fra det Christlichsoziale Partei, som hurtigt blev integreret i den nye austrofascistiske bevægelse.

Austrofascismen var dels baseret på Mussolinis italienske fascisme, dels på konservativ politisk katolicisme (gejstlig fascisme). Grundlaget var Christlichsoziale Parteis Korneuburgprogram fra 1930, som ville afskaffe den demokratiske grundlov og det parlamentariske demokrati og erstatte det med en autoritær stænderstat.

I marts 1933 begyndte Dollfuss gennemførelsen af dette program mod Sozialdemokratische Arbeiterpartei (SDAP), hvilket førte til den kortvarige østrigske borgerkrig i februar 1934. Efter at opstanden var slået ned og demokratiet helt afskaffet, fik landet en ny grundlov efter austrofascistiske princip, som gjaldt til Anschluss i 1938.

Der er nu rejst kritik af begrebet austrofascisme: Regimet omtalte imidlertid sig selv under denne betegnelse. Regimet satte politiske modstandere i koncentrationslejre, benævnt Anhaltelager.

Österreichische Volkspartei (ÖVP), det største borgerlige parti i landet, er den demokratiske efterfølger af Christlichsoziale Partei, som etablerede diktaturet. Portrættet af Dollfuss – manden som afskaffede parlamentarismen – hænger fortsat på ÖVP-kontoret i parlamentet.^{[kilde mangler]}

Austrofascismen kan ses som et forsøg fra den reaktionære politiske katolicisme på at vende tilbage til tiden før ideerne fra den franske revolution, før demokratiet.^{[kilde mangler]}

Kildeangivelser

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

v d r Østrigs historie Østrigs forhistorie (indtil 976) Markgrevskabet Østrig (976 – 1156) Privilegium Minus Privilegium Maius Det tysk-romerske Rige Marcha Orientalis Hertugdømmet Østrig (1156 – 1453) Henrik 2. af Østrig Rudolf 4. af Østrig Ærkehertugdømmet Østrig (1453 – 1804) Habsburg Habsburgske Arvelande Første tyrkiske belejring af Wien 1529 Anden tyrkiske belejring af Wien 1683 Den spanske arvefølgekrig Første kongres i Rastatt 1713-1714 Pragmatiske Sanktion af 1713 Den østrigske arvefølgekrig Maria Theresia af Østrig Første Schlesiske Krig Anden Schlesiske Krig Freden i Breslau Polens tre delinger Kejserriget Østrig (1804 – 1867) Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn Klemens Wenzel von Metternich Den Hellige Alliance Slaget ved Leipzig Slaget ved Solferino Pragfreden Første Italienske Uafhængighedskrig 1848 Wiener Oktoberrevolutionen 1848 Konkordatet af 1855 Anden Italienske Uafhængighedskrig 1859 Den preussisk-østrigske krig 1866 Tredje Italienske Uafhængighedskrig 1866 Radetzky Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867 – 1918) Det Østrig-ungarske kompromis Ministeriet Adolf Auersperg Tripelalliancen Berlinerkongressen Ministeriet Bienerth Ministeriet Gautsch Ministeriet Seidler 1. Balkankrig 2. Balkankrig 1. verdenskrig Første østrigske republik (1919 – 1934) Tysk-Østrig Habsburgerloven Saint-Germain-traktaten Geneveprotokollen af 4. oktober 1922 Engelbert Dollfuß Kurt Schuschnigg Den østrigske borgerkrig Østrig under nationalsocialismen (1938 – 1945) Austrofascisme Anschluss (1938) Arthur Seyss-Inquart Baldur von Schirach Münchenaftalen Den anden østrigske republik (fra 1945) Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig (1945 – 1955) Østrigske Statstraktat(1956) Theodor Körner Adolf Schärf Bruno Kreisky - Se også: Østrig