Austroasiatiske sprog

De austroasiatiske sprog er en stor sprogfamilie i Sydøstasien og Indien. Navnet kommer fra det latinske ord for "syd" og det græske navn "Asien."

De austroasiatiske sprog er fordelt i afgrænsede områder henover Sydøstasien og Indien, adskilt af områder hvor der tales andre sprog. Det er den almindelige opfattelse at de austroasiatiske sprog er de oprindelige sprog i Sydøstasien og Indien, mens de øvrige sprog i området, inklusive de indoeuropæiske sprog, tai-kadai sprogene og de sino-tibetanske sprog, er resultatet af senere folkevandringer. Nogle sprogfolk har forsøgt at bevise at austroasiatiske sprog er beslægtede med austronesiske sprog.

Der er to hovedgrupper af de austroasiatiske sprog: mon-khmer sprogene i Sydøstasien og munda-sprogene i det øst-centrale og centrale Indien. Ethnologue identificerer 168 austroasiatiske sprog, heraf er 147 mon-khmer sprog og 21 er munda-sprog.

De austroasiatiske sprog inddeles i:

  • Mon-khmer sprogene
    • Aslian sprog (19 sprog) på den malaysiske halvø.
    • Østlige mon-khmer sprog (67 sprog) omfatter khmer i Cambodja og andre sprog i Cambodja, Laos og Vietnam.
    • Moniske sprog (2 sprog) er mon i Burma og nyahkur i Thailand.
    • Nikobar-sprog (6 sprog) er sprogene på Nikobarerne, en indisk øgruppe.
    • Nordlige mon-khmer sprog (38 sprog) omfatter Khasi i den indiske delstat Meghalaya, Khmu i Laos og andre sprog det nordlige Burma, Laos, og Thailand, og det sydlige Kina.
    • Palyu, et sprog det sydlige Kina.
    • Viet-muong sprog (10 sprog), omfatter vietnamesisk som er det austroasiatiske sprog som har flest talende, og andre sprog i Vietnam og Laos.
    • 4 mon-khmer sprog i det sydlige Kina er ikke klassificerede.
  • Munda-sprogene
    • Nordlige munda-sprog (12 sprog)
    • Sydlige munda-sprog (9 sprog)

Kun vietnamesisk, khmer og mon er skriftsprog.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: