Australsk fløjtefugl
Australsk Fløjtefugl | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
Familie | Cracticidae (Slagterfugle) |
Slægt | Gymnorhina |
Art | G. tibicen |
Videnskabeligt artsnavn | |
Gymnorhina tibicen (Latham, 1801) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Australsk fløjtefugl (Gymnorhina tibicen) er en stor spurvefugl. Den når typisk en længde på 37-43 cm og kan opnå et imponerende vingefang på op til 85 centimeter. Den australske fløjtefugl stammer oprindelig, som navnet antyder, fra Australien og New Guinea og blev først taksonomisk beskrevet i 1802 af den engelske ornitolog John Latham.
På engelsk kaldes fuglen Australian Magpie, efter dens lighed med den europæiske husskade, som den dog ikke er beslægtet med.
Karakteristisk for den australske fløjtefugl er dens lange ben. Den går eller løber rundt på jorden i stedet for at hoppe som andre fugle, og bruger desuden en stor del af sin tid med at jage insekter på jorden. Fuglen er opportunist, men holder sig primært til hvirvelløse dyr.
Den australske fløjtefugl er ofte beskrevet som én af de mest veludviklede og elskede sangfugle grundet sine komplekse og imponerende vokaliseringer.
Swooping
Den australske fløjtefugl er i Australien kendt for sin aggressive adfærd i parings- og redesæsonen i form af styrtdykkende angreb, også kaldet 'swooping', på forbipasserende cyklister eller fodgængere. Angrebene skyldes aggressive og beskyttende hanner, som beskytter sit territorie samt æg eller nyudklækkede unger. Fuglene danner par for livet og lever i samme territorie i årevis, hvorfor lokale beboere ofte oplever at blive 'swooped' af de samme fugle i de samme områder i parringssæsonen.
Kilder
- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
- The internet Bird Collection: Australian Magpie (Cracticus tibicen) på ibc.lynxeds.com. (Læst 23. februar 2013)
- Avibase - the world bird database
Eksterne henvisninger
- Taksonomi fra Wikispecies
Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter:
- Status_iucn3.1_LC.svg: Peter Halasz
- Derivative work: Jeffrey Lins
Danish version of system image for conservation status
Bird template
Forfatter/Opretter: This file is published under the following Creative Commons license:
Attribution NonCommercial Unported 3.0, Licens: GFDL 1.2
Magpie East Gippsland, Australia