Herresingletitlen blev vundet af Roger Federer, som dermed vandt sin 20. grand slam-titel i karrieren og dermed forbedrede sin egen rekord for flest vundne grand slam-turneringer i herresingle. I finalen vandt schweizeren med 6-2, 6-7(5), 6-3, 3-6, 6-1 over Marin Čilić. Sejren i damesinglemesterskabet gik Caroline Wozniacki, som i finalen besejrede Simona Halep med 7-6(2), 3-6, 6-4, og som dermed vandt sin første grand slam-titel og samtidig avancerede til førstepladsen på WTA's verdensrangliste for første gang i seks år.
I alt 743.667 tilskuere besøgte Melbourne Park i løbet af de 14 dage, turneringen varede, hvilket var ny rekord for Australian Open – 14.904 flere end i 2017.[2]
Den samlede præmiesum for Australian Open 2018 androg A$ 55.000.000, hvilket var en stigning på 10 % i forhold til året før, og præmierne i mesterskabsrækkerne fordelte sig som vist nedenfor.[1]
Der var endvidere afsat A$ 2.200.000 til pengepræmier i rækkerne for kørestolstennis og opvisningsturneringerne med deltagelse af tidligere stjerner samt til per diem-udbetalinger.
Resultater
Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem i singlerækkerne og fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne vises nedenfor. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Tennis pictogram.svg Pictograms of Olympic sports - Tennis. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.