Augustusburg og Falkenlust
UNESCO Verdensarvsområde Augustusburg og Falkenlust slotte ved Brühl | |
---|---|
Augustusburg Slot | |
Land | Tyskland |
Type | kultur |
Sted | Brühl i Nordrhein-Westfalen. |
Kriterium | (ii) (iv) |
Reference | 288 |
Oversigtskort | |
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de Augustsburg Slot | |
Augustsburg og Falkenlust Slotte ligger i byen Brühl i Nordrhein-Westfalen. Slottet Augustburg er forbundet med jagtslottet Falkenlust med en allé som går gennem den store park. Begge slottene hører til de vigtigste bygningsværker i barok- og rokokostil i Tyskland og de er fra 1984 opført på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Historie
Ærkebiskopperne i Köln ejede i det 12. århundrede en stor gård som bl.a. omfattede jagtmarker i dette område. I 1284 byggede ærkebiskop Siegfried von Westerburg et vandslott på stedet, som boldværk mod Köln, og dette var færdig i 1298. Slottet overlevede til 1689 da franskmændene sprængte det i forbindelse med den Pfalziske Arvefølgekrig.
Augustsburg
Ærkebiskop af Köln Clemens August 1. af Bayern (1700–1761) af Wittelsbachdynastiet opførte Augustsburg Slot på ruinerne af den gamle borg. Arbejderne begyndte i 1725 efter planer af arkitekt Johann Conrad Schlaun. Efter senere udvidelser opførte Johann Balthasaar Neumann mellem 1740 og 1746 trappehuset som er blandt slottets hovedattraktioner. Balthasaar Neumann opførte også højalteret i slotskirken som oprindelig ble indviet i 1493. Kirken havde tilhørt et franciskanerkloster, men blev i 1735 omgjort til slotskirke.
Augustsburg Slot var et rent jagt- og sommerslot og blev af kurfyrstere kun benyttet i fire til seks uger om sommeren. Hovedresidensen var det Kurfyrstelige slot og Poppelsdorfer Schloss i Bonn
Slottet blev stærkt skadet mod slutningen af den anden verdenskrig, men allerede i 1946 begyndte restaureringsarbejderne. Fra 1949 til 1996 tog Tysklands præsident mod statsbesøg på slottet. Det er nu åbent for publikum til nærmere angivne tider.
Falkenlust
Jagtslottet Falkenlust blev bygget mellem 1729 og 1740 af arkitekten de Cuvilliés efter forbillede af parken ved Schloss Nymphenburg i München. Slottet blev bygget som lystslot (maison de plaisance). Det var i modsætning til Augustsburg ikke bygget for repræsentation, men for et mere privat liv.
I 1760 gav Casanova en gallamiddag for fruen til Kölns borgermester på slottet. Slottet tilhørte fra 1832 til 1960 familien Giesler, men blev da overdraget til delstaten Nordrhein-Westfalen.
Slotsparken
Slottene er omkranset af barokparker oprindelig tegnet af Dominique Girard. I det 19. århundrede blev disse omformet til en engelsk landskabspark af Peter Joseph Lenné. Arbejdet med at rekonstruere barokparken har foregået i perioder helt fra 1930'erne, efter den anden verdenskrig og særlig fra 1983. I dag regnes slotsparken til slottene Augustburg og Falkenlust som en af de smukkeste barokparker i Europa. Skovene i parkens ydre randzone er naturbeskyttelsesområde.
Eksterne kilder/henvisninger
- Castles of Augustusburg and Falkenlust at Brühl på UNESCO's websted
|
Medier brugt på denne side
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Location map of Germany
Forfatter/Opretter: Carsten Steger, Licens: CC BY-SA 4.0
Aerial image of the Augustusburg Palace gardens (view from the south)
Forfatter/Opretter: Hans Weingartz, Licens: CC BY-SA 3.0 de
Schloss Augustusburg – Blick vom Osten
Forfatter/Opretter: Sir Gawain, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Falkenlust Palace in Brühl, western aspect
Forfatter/Opretter: Jorges, Licens: CC BY-SA 3.0
The Holstentor in Lübeck, Germany.