Augustin-Jean Fresnel

Augustin-Jean Fresnel
Personlig information
Født	10. maj 1788 Broglie, Frankrig
Død	14. juli 1827 (39 år) Ville-d'Avray, Frankrig
Dødsårsag	Tuberkulose
Gravsted	Grave of Fresnel[1], Cimetière du Père-Lachaise
Nationalitet	Fransk
Bopæl	Frankrig
Mor	Augustine Mérimée
Søskende	Fulgence Fresnel
Familie	Léonor Mérimée (nevø)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	École nationale des ponts et chaussées, École Polytechnique, lycée Malherbe
Elev af	François Arago
Medlem af	Royal Society (fra 1825), Académie des sciences (fra 1823), Société philomathique de Paris
Beskæftigelse	Civilingeniør, fysiker, ingeniør
Fagområde	Optik
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Foreign Member of the Royal Society (1825), Eiffeltårnets 72 indgraverede navne, Grand prix des sciences mathématiques (1819), Rumfordmedaljen (1824)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Augustin-Jean Fresnel (født 10. maj 1788 i Broglie (Eure), død 14. juli 1827 ved Paris) var en fransk fysiker, som udviklede teorien om lysets bølgenatur. Han udførte et spejlforsøg, hvor to lysstråler fra samme lyskilde blev reflekteret fra hver sit spejl på en sådan måde, at strålerne efter refleksionen ramte en skærm og derved frembragte et interferensbillede. Fresnel opfandt blandt andet det linsesystem til fyrtårne, kaldet fresnellinse, der uden væsentlige ændringer anvendes i dag.

Liv og gerning

Han studerede ingeniørvidenskab og virkede som ingeniør til 1815, da de politiske forhold afbrød hans arbejde på dette område. Samme år begyndte han sine optiske forsøg, og skønt han på den tid ikke var meget hjemme i den optiske litteratur, varede det ikke længe, før nye forsøg og nye beregninger af vidtrækkende betydning fulgte slag i slag fra hans hånd. I 1819 fik han det franske akademis pris for løsningen af en opgave om lysets bøjning. Han blev medlem af akademiet i 1823.

Hans arbejder lå så godt som alle på optikkens område. Ved at finde den almindelige form for lysets bølgeflade i en krystal fuldstændiggjorde han Christiaan Huygens’ arbejde over dobbeltbrydningen og fandt den almindelige brydningslov, af hvilken lovene for brydning i ukrystallinske stoffer og i enaksede krystaller kun er specielle tilfælde. Sammen med Arago fandt han lovene for polariserede strålers interferens, hvorved forklaringen på krystalpladers farver i polariseret lys blev givet. Ved sine ypperlige arbejder bidrog han afgørende til bølgeteoriens sejr over Isaac Newtons emissionsteori, der hidtil havde været den almindeligst antagne. Både som eksperimentalist og som teoretiker står han i allerforreste række blandt optikerne. Et af hans berømteste og for lysets teori vigtigste forsøg er "F.’s Spejlforsøg". For fyrvæsenets udvikling har han gjort sig fortjent ved opfindelsen af et sammensat linsesystem, der endnu anvendes i ikke meget ændret form.

Hans arbejde findes især i Annales de chimie et de physique [1816—1825] og i akademiets Memoirer [1826—1827].

Eksterne henvisninger

• Fresnel, Augustin Jean i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1919), forfattet af Skoleinspektør K. S. Kristensen

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.