August Strindberg
Johan August Strindberg Svensk litteratur Det moderne gennembrud | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. januar 1849 Stockholm, Sverige |
Død | 14. maj 1912 (63 år) Stockholm, Sverige |
Dødsårsag | Mavekræft |
Gravsted | Norra begravningsplatsen |
Nationalitet | Svensk |
Bopæl | Sundhetskollegiets hus (1849-1851) Stockholm (1856-1870, 1898-1908, fra 1908) Uppsala (1870-1879) Taarbæk Sogn (1887, til 1889) Berlin (fra 1891) |
Far | Carl Oscar Strindberg |
Mor | Eleonora Ulrika Strindberg |
Søskende | Elisabeth Strindberg, Nora Strindberg, Carl Axel Strindberg |
Ægtefæller | Harriet Bosse (1901-1904), Siri von Essen (1877-1893), Frida Uhl (1893-1897) |
Børn | Karin Smirnoff, Greta Strindberg, Anne-Marie Hagelin, Kerstin Strindberg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet |
Beskæftigelse | Kunstmaler, essayist, prosaist, selvbiograf, dramatiker, manuskriptforfatter, fotograf, forfatter, digter, romanforfatter |
Fagområde | Kreativ og professionel skrivning, drama, prosa, litteratur |
Arbejdssted | Stockholm |
Kendte værker | Kristina, Faderen, Et Drømmespil, Det røde værelse, Hemsöboerne med flere |
Genre | Romaner Noveller Dramatik |
Litterær bevægelse | Det Moderne Gennembrud |
Påvirket af | E.T.A. Hoffmann, Edgar Allan Poe, Emanuel Swedenborg, Georg Brandes, Henrik Ibsen med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johan August Strindberg (født 22. januar 1849, død 14. maj 1912) var en svensk forfatter, dramatiker og maler.
Strindberg var en af Sveriges mest betydningsfulde og internationalt kendte kunstnere. I fire årtier omkring år 1900 dominerede han Sveriges litterære verden og var altid omdiskuteret, altid involveret i en konflikt. Hans samlede litterære værk er omfangsrigt og indeholder romaner, noveller og dramaer, som er klassikere i svensk litteratur – læste og omdiskuterede.
Flere af hans stykker uropførtes i Danmark.
Med artiklen 'Faraondyrkan' (i Aftontidningen 29. april 1910) åbnede Strindberg den såkaldte Strindbergfejde. Han kæmpede for at genvinde sin position som folkets forfatter og Sveriges største digter. Han valgte side i tidens store samfundsemner – forsvarssagen og demokratispørgsmålet.
Strindberg var inspireret af vennen Munch i sine dramatiske malerier af havet.
Han var i årene 1877-1891 gift med den finsk/svenske adelskvinde Siri von Essen som han også fik datteren Karin Smirnov med. I årene 1893-1897 med Frida Uhl og i årene 1901-1904 med Harriet Bosse som han fik datteren Anne-Marie med. Det er blevet hævdet at han også har haft relationer til Dagny Juel.
Strindberg boede i årene 1887-1889 i henholdsvis Tårbæk på Strandvejen 42 i Villa Maud og i Virum på landstedet Skovlyst. Flere af hans romaner og stykker skrev han under opholdet her.[1] Han samarbejdede bl.a. med forfatter Nathalie Larsen og digter Gustav Wied om et forsøgsteater, der kun blev opført en sæson.[2]
Strindberg er ofte blevet omtalt som kvindefjendsk i sin litteratur og dramatik, og blev betragtet som et modsvar til norske Henrik Ibsen, som med sine værker kæmpede for kvinders rettigheder – i særdeleshed i hjemmet (f.eks. Et dukkehjem af Henrik Ibsen).
Romaner og dramatiske værker
- Fritänkaren
- Hermione
- I Rom
- Den fredlöse
- Anno fyrtioåtta
- Hemsøborna
- Himmelrikets nycklar
- Den stærkeste (Den Starkere)
- Debet og kredit
- Moderskärlek
- Båndet
- Inför döden
- Första varningen
- Leg med ilden
- Mester Olof
- Gildets hemmelighed
- Herr Bengts hustru
- Lykke-Pers rejse
- Faderen
- Frøken Julie
- Kreditorer
- Kamraterna
- Paria
- Samum
- Folkungsagaen
- Gustav Vasa
- Erik XIV
- Gustav Adolf
- Kaspers Fet-tisdag
- Midsomar
- Engelbrekt
- Carl XII
- Kronbruden
- Svanevit
- Nattergalen i Wittenberg
- Kristina
- Gustav III
- Et Drømmespil
- Til Damaskus 1-3
- Dødsdansen
- Uvejr
- Påske
- Brændtomten
- Spøgelsessonaten
- Pelikanen
- Sorte Handsker
- Naturlige Forhindringer
- Inferno
Referencer
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Litteratur
- Lennart Luthander, Strindberg i Danmark, Zindermans, 1977.
Kilder
- Strindbergsprojektet Arkiveret 5. februar 2005 hos Wayback Machine ved Stockholms universitet
- Præsentation på Projekt Runeberg, som også har digitaliseret den ældre udgave af Samlede skrifter af August Strindberg, 55 bind, 1912-1921
Eksterne henvisninger
- Værker af August Strindberg på Project Gutenberg
- Strindberg museum Arkiveret 11. juni 1998 hos Wayback Machine
- Strindberg i Strig
- Strindbergssällskapet på svenska
- The Strindberg Society (Strindbergssällskapet) Arkiveret 12. august 2010 hos Wayback Machine pages in English
- Fotografier af Strindberg fra Kungliga biblioteket på Flickr
- August Strindberg på Internet Broadway Database (engelsk)
- August Strindberg på Internet Movie Database (engelsk)
- August Strindberg på Filmdatabasen
- August Strindberg på danskefilm.dk
- August Strindberg på Svensk Filmdatabas (svensk)
- August Strindberg på The Movie Database (engelsk)
- August Strindberg på Internet Broadway Database (engelsk)
- August Strindberg på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- August Strindberg på Bibliografi.dk
- August Strindberg på gravsted.dk
- August Strindberg på Forfatterweb.dk
Medier brugt på denne side
August Strindberg's autograph. From a letter from Strindberg to the poet Emil Kléen 10 November 1898.
Self-portrait of Swedish writer August Strindberg.