August Cappelen
August Cappelen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1. maj 1827 Skien |
Død | 8. juli 1852 (25 år) Düsseldorf |
Dødsårsag | Ventrikelcancer |
Far | Diderik von Cappelen |
Mor | Edel Severine Margrethe Henriette Løvenskiold |
Søskende | Severin Diderik Cappelen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kunstakademiet i Düsseldorf |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Genre | Landskabsmaleri |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Herman August Cappelen (1. maj 1827 i Skien – 8. juli 1852 i Düsseldorf) var en norsk landskabsmaler.
Barneårene, som han tilbragte på sin fædrenegaard »Holden« i Telemarken, lagde Grundlaget til den stærke Naturfølelse, der kom til at præge hans Kunst. Efter at være blevet student 1845 kom han til Kristiania, hvor han lærte Gude at kende. Efter kort Tids Tegneundervisning hos denne, bestemte han sig til at blive Maler og rejste Høsten 1846, efter en Studietur sammen med Gude, til Düsseldorf, hvor han blev Prof. Schirmer’s Elev. Ved et Sommerbesøg hjemme 1850 kom hans egen Personlighed først for Alvor til Udfoldelse, og hans Produktion tilhører derfor væsentlig hans to sidste Leveaar.
Den sidste vinter malede han alle sine Hovedværker, de tre store Billeder i Kunstmuseet i Kria: Skogtjern, Skoglandskap og Utdøende urskog, samt en »Høstmorgen«, der blev solgt i udlandet. I disse melankolske, stemningsrige Værker er Cappelen en storstilet, fantasifuld Romantiker af en langt yppigere og personligere Art end sine norske Samtidige. Hans Evner som Kolorist kommer dog bedre til sin Ret i hans Fri-luftsstudier, oftest med Motiver fra Skoven; her er han langt mere Naturalist. En Række af disse Studier findes i Kunstmuseet i Kria. Ved sin Død stod C. netop i Færd med at blive en kendt Kunstner. Af den norske Romantiks Landskabsmalere er C. ubetinget den betydeligste.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til August Cappelen
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
|
Medier brugt på denne side
Norwegian artist no:August Cappelen. Lito from 1850, by de:Bernhard Höfling