Aud Schønemann

Aud Schønemann
Aud Schønemann med sin mand Jan Pande-Rolfsen, 1970.
Personlig information
Født13. november 1922
Kristiania, Norge
Død30. oktober 2006 (83 år)
Oslo, Norge
ForældreAugust Schønemann
Dagmar Kristensen
RollerValborg Jensen

Aud Schønemann, egentlig Aud Pande-Rolfsen (13. november 192230. oktober 2006) var en meget folkekær norsk skuespillerinde.

Biografi

Hendes forældre var skuespillerne August Schønemann (1891-1925) og Dagmar Kristensen (1901–1987). Hun var gift med skuespiller og NRK-medarbejder Jan Pande-Rolfsen (1922-2002) fra 1948. Sammen havde de sønnen Pål Pande-Rolfsen.

Schønemann debuterede tidligt i norsk sceneliv, men er mest kendt for rollen som Valborg Jensen i de norske film om Olsenbanden og som moderen (Magnhild Fleksnes) til Marve Fleksnes i tv-serien Fleksnes. Schønemann er den kvindelige skuespiller, som har medvirket i flest norske film, nemlig cirka halvtreds film. I de senere år spillede hun blandt andet den godtroende syerske Margit i Fredrikssons fabrikk, sammen med blandt andreElsa Lystad, Anne Marie Ottersen og Brit Elisabeth Haagensli. Hun spillede Sigrid Skau i serien Nr. 13.

Schønemann spillede desuden rollen som bestyrerinden i Ola Isenes populære indspilning af Genser'n te'n Johansen (Melodi: Bjarne Amdahl, tekst:Reidar Anthonsen) (RCA Victor NA 1069) i 1950'erne. Hun gentog rollen på Trøste og Bæres album Full pakke (Tylden & Co.) (1992).

Aud Schønemann blev i 2003 ramt af et hjerneslag, og mistede taleevnen. Hun kom sig aldrig og tilbragte sine sidste år på Uranienborg-hjemmet. Hun blev bisat fra Vestre krematorium i Oslo den 9. november 2006.

Priser og udmærkelser

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Schønemann og Pande-Rolfsen.jpeg
Forfatter/Opretter: Rigmor Dahl Delphin , Licens: CC BY-SA 3.0
Aud Schønemann med ektemannen Jan Pande-Rolfsen, 1970.