Atrium (hjertet)

Forkammer
Diagram of the human heart (cropped).svg
Hjertet set forfra, med de to atrier synlige.
Detaljer
SystemBlodkredsløbet
Identifikatorer
LatinAtrium
TAA12.1.00.017
FMA85574
Anatomisk terminologi

Atrium (Latin atrium, "entré"), også kendt som forkammeret, er et kammer på oversiden af hjertet som agerer modtagerkammer for tilbagevendende blod før det kommer ud i ventriklerne. I mennesket findes der to atrier adskilt fra hinanden ved septum interatriale - atrium dexter som modtager venøst blod fra venekredsløbet via de to vena cavae, samt atrium sinister som modtager nyiltet blod fra lungekredsløbet. De to kamre kontraherer og afslapper i hhv.. systole og diastole.

Deres primære funktion er at holde det tilbagevendende blod indtil ventriklen afslapper, men de er også selv i stand til at assistere i denne bevægelse af blod ved selv at kontrahere idet ventriklen afslapper.

Struktur

Begge atrier indeholder ikke funktionelle klapper (udenfor fosterstadiet[1]) ved deres modtagelsesåbninger.

Atrium dexter

Det højre atrium, atrium dexter, ligger fortil og til højre øverst på hjertet og modtager afiltet venøst blod fra blodkredsløbet via vena cava superior, som udmunder i ostium venae cavae superioris, og inferior, der udmunder i ostium venae cavae inferioris. Den modtager desuden også venøst blod fra hjertets eget forbrug gennem sinus coronarius, som til sidst undmunder i ostium sinus coronarii.

Indersiden af atrium dexter er præget af den vertikale muskelliste crista terminalis som forløber imellem ostium venae cavae superioris et inferioris, samt auricula dextra, hvor det højre atriums musculi pectinati tilfhæfter sig og danner det takkede muskelrelief synligt på tværsnit af atrium. Rummet dannet af crista terminalis kaldes også atrium propium.

Atrium sinister

Det venstre atrium er næsten fuldkomemnent glatvægget fra inkorporering af karvæv i atriet. Undtagelsen er auricularis sinister, som indeholder atriets musculii pectinati.

Atrium sinister modtager iltet venøst blod fra lungekredsløbet via de fire venae pulmonales som udmunder i ostia venarum pulmonalium.

Kildeliste

  1. ^ Tranum-Jensen, Jørgen (2017). Hovedets, halsens og de indre organers anatomi (11 udgave). Munksgaard. 

Medier brugt på denne side

Diagram of the human heart (cropped).svg
Forfatter/Opretter: Wapcaplet, Licens: CC-BY-SA-3.0
Diagram of the human heart

1. Superior vena cava
2. 4. Mitral valve
5. Aortic valve
6. Left ventricle
7. Right ventricle
8. Left atrium
9. Right atrium
10. Aorta
11. Pulmonary valve
12. Tricuspid valve

13. Inferior vena cava