Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer. Den begyndte som et filosofisk koncept i Oldtidens Grækenland, og blev en del af den moderne naturvidenskab i begyndelsen af 1800-tallet, da opdagelser inden for kemi viste, at stof virkeligt opførte sig som om, at det bestod af atomer.
Ordet atom kommer fra oldgræsk atomos, der betyder "udelelig".[1] Kemikere i 1800-tallet begyndte at bruge termen i forbindelse med et voksende antal irreducible kemiske elementer. Omkring begyndelsen af 1900-tallet opdagede fysikere, via forskellige eksperimenter med elektromagnetisme og radioaktivitet, at det såkaldte udelelige atom i virkeligheden var en samling af subatomarer partikler (hovedsageligt elektroner, protoner og neutroner), der kan eksistere adskilt fra hinanden. Under særlige ekstreme forhold, som i en neutronstjerne, under ekstreme temperaturer og ekstremt tryk, så eksisterer der slet ikke nogen atomer overhovedet.
Siden man fandt ud af, at atomerne kunne deles i mindre partikler, har fysikere opfundet termen "elementarpartikel" til at beskrive de udelelige, men ikke uforgængelige, dele af et atom. Det felt inden for videnskaben, som undersøger subatomare partikler kaldes partikelfysik, og det er i dette felt, at fysikere håber at finde de grundlæggende egenskaber ved stof.
Referencer
- ^ Berryman, Sylvia, "Ancient Atomism", Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall 2008 Edition), Edward N. Zalta (ed.) [1]
Eksterne henvisninger
- Atomism by S. Mark Cohen.
- Atomic Theory - detailed information on atomic theory with respect to electrons and electricity.
Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: User:Yzmo, Licens: CC BY-SA 3.0
A depiction of the atomic structure of the helium atom. The darkness of the electron cloud corresponds to the line-of-sight integral over the probability function of the 1s atomic orbital of the electron. The magnified nucleus is schematic, showing protons in red and neutrons in purple. In reality, the nucleus (and the wavefunction of each of the nucleons) is also spherically symmetric and 1s, and the four particles, each with a different quantum number, like the electrons in the helium atom, are all most likely to be found in the same space, at the exact center of the nucleus. (For more complicated nuclei this is not the case. Thanks to Åke Back.)
Nuclear physics