Atletik under sommer-OL 1896

Det renoverede Panathinaiko Stadion

Under sommer-OL 1896, blev der konkurreret i 12 atletikkonkurrencer. Alle konkurrencerne, undtaget maratonløbet blev afholdt på Panathinaikos Stadion, som også var målet for maratonløbet. Konkurrencerne blev afholdt 6., 7., 9. og 10. april 1896 (eller 25. 26. 28. og 29. marts efter den julianske kalender, der den gang blev brugt i Grækenland). 63 atleter, alle mænd, fra ni nationer deltog. Dermed var atletik den mest internationale af de ni sportsgrene ved legene i 1896.

Det amerikanske hold på 10 mænd, som kun inkluderede én national mester, var dominerende og tog 9 af de 12 olympiske titler. Ingen verdensrekorder blev sat, da kun få internationale topatleter deltog.

100 meter løb var den første olympiske konkurrence, og vinderen af første heat, Francis Lane, kan derfor betragtes som den første olympiske vinder. Den første olympiske mester var vinderen af trespring, James Connolly. Connolly klarede sig også godt i andre springkonkurrencer. Han blev nummer 2 i højdespring og nummer 3 i længdespring.

Tom Burke vandt både 100 meter og 400 meter løb, noget der aldrig siden er blevet gentaget, mens Australieren Teddy Flack vandt 800 og 1500 meter løbene. Robert Garrett, en studerende på Princeton University, opnåede to første- og to andenpladser. Hans første sejr var i diskoskast, en disciplin dateret til det antikke Olympen, men aldrig før afholdt på internationalt plan. Garrett havde prøvet at træne til konkurrencen med en 10 kg tung diskos men gav op, da den var for tung. Da han fandt ud af, at den diskos der skulle konurreres med kun vejede 2 kg, deltog han i konkurrencen alligevel og vandt.

En anden konkurrence der blev afholdt for første gang som en international konkurrence var maratonløbet. Løbet blev planlagt af Michel Bréal, en af Pierre de Coubertins venner, baseret på legenden om Pheidippides. Denne athenske soldat løb først to dage for at få hjælp fra spartanerne mod perserne i Slaget ved Marathon, og derefter løb han fra Marathon til Athen for at annoncere sejren for derefter at falde død om. Løbet i 1896 startede i Marathon og fortsatte 40 kilometer over støvede gader til Athen. Det græske publikum, der var skuffet over, at der endnu ikke havde været en græsk sejr i atletik, var lykkelige, da det under løbet blev annonceret at en græsk løber havde taget føringen. Da Spiridon Louis, en vandbærer fra Maroussi, ankom på stadionet, fik han selskab af den græske kronprins på den sidste runde. Louis deltog aldrig igen i et løb, men hans sejr gjorde ham til en national helt.

Maratonløbet

Uddybende artikel: Maratonløbet ved OL 1896

Maratonløbet ved OL 1896

Spiridon Louis

Optakt til maratonløbet ved OL

Efter beslutningen i 1894 om at genoplive de olympiske lege gik forberedelserne i gang i Athen. En af konkurrencerne skulle være et "maratonløb" – en disciplin, der aldrig var blevet afholdt før. Det var blevet foreslået af franskmanden Michel Bréal, der var blevet inspireret af legenden om budbringeren Phidippedes, der løb fra byen Marathon til Athen for at overbringe meddelelsen om Athens sejr i Slaget ved Marathon.

Grækerne var meget entusiastiske omkring denne nye disciplin og besluttede at afholde udtagelsesløb for de græske deltagere. Disse løb blev arrangeret af en militær oberst, Papadiamantopoulos, der havde været Louis' officer under hans værnepligt i årene 1893-1895. Det første udtagelsesløb – det første maratonløb nogensinde – blev afholdt den 22. marts og blev vundet af Kharilaos Vasilakos på 3 timer og 18 minutter. Spiridon Louis detog i det andet løb, to uger senere. Papadiamantopoulos, der var bekendt med Louis' løbetalent, havde overtalt ham til at deltage, og Louis krydsede målstregen som nummer 5, efter vinderen Dimitrios Deligiannis.

Den 10. april skulle det olympiske maratonløb løbes. Det græske publikum, der var meget entusiastiske omkring legene, var skuffet over at ingen grækere på det tidspunkt havde vundet en atletikkonkurrence. Særligt smerteligt havde det været, at sejren i diskoskast, en klassisk græsk disciplin, var gået til amerikaneren Robert Garrett.

På grund af den tætte forbindelse med græsk historie var publikum desperate efter at maratonløbet blev vundet af en af deres landsmænd.

Løbet

I Marathon gav oberst Papadiamantopoulos startsignal for det lille felt af løbere bestående af 13 grækere og 4 udlændinge. Løbet gik ad støvede grusveje, langs hvilke massevis af græske tilskuere havde taget opstilling. I starten førte franskmanden Albin Lermusiaux, der tidligere var blevet nummer 3 i 1500 meter-finalen.

I byen Pikermi gjorde Spiridon Louis holdt ved en lokal kro for at drikke et glas vin. Efter at have spurgt om, hvor langt de andre løbere var foran, erklærede han selvtillidsfuldt, at han ville overhale dem alle inden målet på det olympiske stadion.

Efter 32 km var Lermusiaux udmattet og var nødt til at udgå af løbet efter at være kollapset. Føringen blev overtaget af Teddy Flack, en australsk løber, der allerede havde vundet de olympiske 800 m og 1500 m-løb. Men Louis nærmede sig langsomt Flack, der ikke var vant til at løbe så lange distancer, og kun 4 kilometer fra mål kollapsede australieren, og da en græsk tilskuer prøvede at hjælpe ham, slog han tilskueren ned og Flack blev diskvalificeret. Dermed var Louis i spidsen af løbet.

I mellemtiden var atmosfæren spændt på stadion, især efter at en cyklist havde meddelt nyheden om at den australske løber var i front. Men endnu en budbringer blev sendt af sted af politiet, så snart Louis havde overtaget føringen, og da rygtet spredtes at en græker førte løbet, begyndte de tusindvis af tilskuere at råbe "Hellene, Hellene!". Da Louis endelig ankom til stadion, brød folkemasserne ud i jubel, og de to græske prinser – kronprins Konstantin og prins Georg – løb den sidste omgang på stadion sammen med ham, inden han gik i mål i tiden 2,58,50. Kun ni af de sytten startende gennemførte løbet.

Louis' sejr var startskuddet til en vild fejring, beskrevet i legenes officielle rapport:

"Here the Olympic Victor was received with full honour; the King rose from his seat and congratulated him most warmly on his success. Some of the King’s aides-de-camp, and several members of the Committee went so far as to kiss and embrace the victor, who finally was carried in triumph to the retiring room under the vaulted entrance. The scene witnessed then inside the Stadion cannot be easily described, and even foreigners were carried away by the general enthusiasm."

Efter sigende tilbød kongen Louis at vælge hvad som helst som gave, og det eneste han kunne komme i tanke om var en æseltrukket kærre, der kunne være til hjælp i hans arbejde som vandbærer.

Festen blev ikke mindre af at de næste to løbere på stadion også var græske. Nummer 3, Spyridon Belokas, blev dog senere diskvalificeret, da man opdagede at han havde fået et lift undervejs, og tredjepladsen gik i stedet til ungareren Gyula Kellner.

Efter sejren modtog Louis mange gaver fra sine landsmænd. Der var tale om alt fra juveler til gratis barberinger hos en barber resten af livet. Det vides ikke, om Louis tog imod alle disse gaver, men kærren han havde fået af kongen fik han i hvert fald med hjem. Han trak sig derefter tilbage til sin hjemby og konkurrerede aldrig mere i løb. Han levede et stille liv som bonde, og senere som lokal politibetjent.

Resultater

Ellery Clark olympiske mester i længdespring og højdespring

Den første olympiske mester James Connolly

Robert Garrett olympiske mester i diskoskast og kuglestød

Thomas Pelham Curtis olympiske mester på 110 meter hæk

Disciplin	1. plads	2. plads	3. plads
100 meter	Tom Burke USA	Fritz Hoffmann Tyskland	Francis Lane USA Alojz Sokol Ungarn
400 meter	Tom Burke USA	Herbert Jamison USA	Charles Gmelin  Storbritannien
800 meter	Teddy Flack Australien	Nándor Dáni Ungarn	Dimitrios Golemis Grækenland
1500 meter	Teddy Flack Australien	Arthur C. Blake USA	Albin Lermusiaux  Frankrig
110 meter hæk	Thomas Curtis USA	Grantley Goulding  Storbritannien	Ingen tredjeplacered (1)
Maraton	Spiridon Louis Grækenland	Kharilaos Vasilakos Grækenland	Gyula Kellner (2) Ungarn
Højdespring	Ellery Clark USA	James Connolly USA Robert Garrett USA	Ingen tredjeplacered
Stangspring	Welles Hoyt USA	Albert Tyler USA	Evangelos Damaskos Grækenland Ioannis Theodoropoulos Grækenland
Længdespring	Ellery Clark USA	Robert Garrett USA	James Connolly USA
Trespring	James Connolly USA	Alexandros Touferis  Frankrig	Ioannis Persakis Grækenland
Kuglestød	Robert Garrett USA	Miltiades Gouskos Grækenland	Georgios Papasideris Grækenland
Diskoskast	Robert Garrett USA	Panagiotis Paraskevopoulos Grækenland	Sotirios Versis Grækenland

(1) Frantz Reichel (Frankrig) og Welles Hoyt (USA) havde kvalifisered sig til finalen, men kom ikke til start. Med kun to finaledeltagere blev det ingen tredjeplacered.

(2) Efter at det blev afsløret at Spyridon Belokas, som kom i mål på en tredjeplads, havde fået en tur med en vogn i dele af løbet, blev Belokas diskvalificeret og Kellners fjerde plads opgraderet til en tredjeplads. Teddy Flack var i spidsen af løbet, men kun 4 kilometer fra mål kollapsede han, og da en græsk tilskuer prøvede at hjælpe ham, slog han tilskueren ned. Flack blev også diskvalificeret.

Medaljer

Dele af USAs hold som blev bedste nation. Stående: Tom Burke, Thomas Curtis, Ellery Clark. Sidende: Welles Hoyt, Sumner Paine, Træner John Graham, John Paine, Arthur C. Blake.

Medaljefordelingen ved OL 1896 - Atletik
Nr.	Land	1. pladser	2. pladser	3. pladser	Total
1	USA	9	6	2	17
2	Australien	2	0	0	2
3	Grækenland	1	3	6	10
4	Ungarn	0	1	2	3
5	Frankrig	0	1	1	2
	Storbritannien	0	1	1	2
7	Tyskland	0	1	0	1
8	Danmark	0	0	0	0
9	Sverige	0	0	0	0
Total		22	24	22	68

Danmarks deltagelse i atletik ved sommer-OL 1896

Viggo Jensen

Uddybende artikel: Danmark ved sommer-OL 1896

Der var ikke meget succes for Danmarks tre atleter i 100 meter eller diskoskast. Viggo Jensen blev nr. 4 i kuglestød som det bedste danske resultat i atletik.

Kilder

• Den internationale olympiske komites resultatdatabase
• Lampros, S.P.; Polites, N.G.; De Coubertin, Pierre; Philemon, P.J.; & Anninos, C. (1897). The Olympic Games: BC 776 – AD 1896. Athens: Charles Beck.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Mallon, Bill; & Widlund, Ture (1998). The 1896 Olympic Games. Results for All Competitors in All Events, with Commentary. Jefferson: McFarland. ISBN 0-7864-0379-9.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
• Smith, Michael Llewellyn (2004). Olympics in Athens 1896. The Invention of the Modern Olympic Games. London: Profile Books. ISBN 1-86197-342-X.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Atletik under OL 1896

v d r Olympiske lege i atletik Athen 1896 Paris 1900 St. Louis 1904 London 1908 Stockholm 1912 Antwerpen 1920 Paris 1924 Amsterdam 1928 Los Angeles 1932 Berlin 1936 London 1948 Helsinki 1952 Melbourne 1956 Rom 1960 Tokio 1964 Mexico City 1968 München 1972 Montréal 1976 Moskva 1980 Los Angeles 1984 Seoul 1988 Barcelona 1992 Atlanta 1996 Sydney 2000 Athen 2004 Beijing 2008 London 2012 Rio 2016