Atlanterhavet

Atlanterhavet.
Atlanterhavet blev påbegyndt, da urkontinentet Pangæa delte sig.

Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet. Det har navn efter titanen Atlas.[1]

Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter.

Havbundens alder varierer meget.[2] For ca. 55 millioner år siden begynde den midtatlantiske ryg at åbne sig og presse lava op, som stivnede og dannede ny havbund. Jo nærmere man kommer den midtatlantiske ryg, jo yngre er havbunden. Midtryggen løber også i dag ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd. Med sine 65.000 km er den meget længere end nogen bjergkæde på land. Den rager 3-5 km op over den øvrige havbund, og går midt gennem Island.[3]

Den midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.

Nogle af verdens rigeste fiskeforekomster findes ved Atlanterhavets banker, f.eks. Newfoundlandsbankerne og bankerne omkring De britiske øer og Norge på et par hundrede meters dyb.[4]

En lang række store havpattedyr lever i Atlanterhavet; mod nord tæt ved Ishavet findes hvalroser og søkøer, mens andre dyr som blåhvalen og spækhuggere findes i stort set hele havet. I de varmere områder findes grindehvaler, kaskelothvaler og forskellige arter af delfiner.

Største have i Atlanterhavet

De største vandmasser i Atlanterhavet er:[5][6][7]

  1. Sargassohavet – 3.5 million km2
  2. Caribiske Hav – 2.754 million km2
  3. Middelhavet – 2.510 million km2
  4. Guineabugten – 2.35 million km2
  5. Mexicanske Golf – 1.550 million km2
  6. Norskehavet  – 1.383 million km2
  7. Grønlandshavet – 1.205 million km2
  8. Argentinsk Hav – 1 million km2
  9. Labradorhavet – 841,000 km2
  10. Irmingerhavet – 780,000 km2
  11. Baffinbugten – 689,000 km2
  12. Nordsøen – 575,000 km2
  13. Sortehavet – 436,000 km2
  14. Østersøen – 377,000 km2
  15. Libyske Hav – 350,000 km2
  16. Levantiske Hav – 320,000 km2
  17. Keltiske Hav – 300,000 km2
  18. Det Tyrrhenske Hav – 275,000 km2
  19. Saint Lawrence-bugten – 226,000 km2
  20. Biscayabugten – 223,000 km2
  21. Det Ægæiske Hav – 214,000 km2
  22. Det Joniske Hav – 169,000 km2
  23. Det Baleariske Hav – 150,000 km2
  24. Adriaterhavet – 138,000 km2
  25. Den Botniske Bugt – 116,300 km2
  26. Kretensiske Hav – 95,000 km2
  27. Mainebugten – 93,000 km2
  28. Det Liguriske Hav – 80,000 km2
  29. Engelske Kanal – 75,000 km2
  30. Jamesbugten – 68,300 km2
  31. Bottenhavet – 66,000 km2
  32. Store Syrte – 57,000 km2
  33. Hebridehavet – 47,000 km2
  34. Irske Hav – 46,000 km2
  35. Azovske Hav – 39,000 km2
  36. Bottenbugten – 36,800 km2
  37. Venezuelabugten – 17,840 km2
  38. Campechebugten – 16,000 km2
  39. Lionbugten – 15,000 km2
  40. Marmarahavet – 11,350 km2
  41. Vadehavet – 10,000 km2
  42. Skærgårdshavet – 8,300 km2

Se også

Referencer

  1. ^ Atlantic Ocean | Definition, Map, Depth, Temperature, Weather, & Facts | Britannica
  2. ^ Widows to the Universe Image:/earth/interior/images/atlantic_seafloor_crust_age_globe_big.jpg
  3. ^ http://virtuelgalathea3.dk/artikel/spredningszoner-konstruktive-pladerande
  4. ^ Atlanterhavet – Store norske leksikon
  5. ^ June 2010, Remy Melina 04 (4. juni 2010). "The World's Biggest Oceans and Seas". Live Science.
  6. ^ "World Map / World Atlas / Atlas of the World Including Geography Facts and Flags". WorldAtlas.
  7. ^ "List of seas". listofseas.com.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:


Medier brugt på denne side

Pangea animation 03.gif
Animation of the break-up of the supercontinent Pangaea and the subsequent drift of its constituents, from the Early Triassic to recent (250 Ma to 0).