Atia

Atia
Den Senere Romerske Republik

(c) Auckland Museum, CC BY 4.0
Personlig information
Født85 f.v.t. Rediger på Wikidata
Antikkens Rom Rediger på Wikidata
Død43 f.v.t. Rediger på Wikidata
GravstedAugustusmausolæet Rediger på Wikidata
FarMarcus Atius Balbus Rediger på Wikidata
MorJulia den Yngre Rediger på Wikidata
SøskendeMarcus Atius Balbus,
Atia Rediger på Wikidata
ÆgtefællerGajus Octavius (til 58 f.v.t.),
Lucius Marcius Philippus (til 43 f.v.t.) Rediger på Wikidata
BørnAugustus,
Octavia den Yngre Rediger på Wikidata
FamilieJulius Cæsar (morbror) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Atia fra Promptuarii Iconum Insigniorum[i]

Atia (også Atia Balba)[ii] (85 f.Kr. – 43 f.Kr.) var niece til Julius Cæsar (gennem hans søster Julia den Yngre), og mor til Gaius Octavius, den senere kejser Augustus. Gennem sin datter Octavia var hun også oldemor til Germanicus og hans bror, kejser Claudius.

Biografi

Tidlige liv

Atia var datter af Julia den Yngre og hendes mands prætor Marcus Atius Balbus. Atia havde i hvert fald én yngre søster og muligvis en ældre. På grund af dette kaldes hun nogle gange Atia Secunda eller Atia Balba Secunda.[1] Hun kan også have haft en bror.[2][3]

Første ægteskab

Hendes første ægteskab var med Gaius Octavius, prætor i 61 f.Kr. og derefter makedonsk guvernør. Hendes familie boede nær Velitrae, Octavia-slægtens hjem gennem generationer. De fik to børn: Octavia den Yngre, født omkring 66 f.Kr.,[4] og den yngre Gaius Octavius, født i 63 f.Kr.

Octavius døde i 59 f.Kr., da deres søn Gaius Octavius (den senere romerske kejser Augustus) var fire år gammel.

Andet ægteskab

Samme år som hendes første mand var død ægtede Atia Lucius Marcius Philippus, konsul i 56 f.Kr. Philippus havde i forvejen tre børn: Den allerede voksne Lucius Marcius Philippus (konsul suffectus i 38 f.Kr., der endte med at blive gift med Atias yngre søster), Marcia (hustru til Cato den Yngre) og Quintus Marcius Philippus (prokonsul i Kilikien i 47 f.Kr.).[5][6][7] Det er muligt, at hun og Philippus fik børn sammen.[8]

Atia var så bange for sin søns sikkerhed, at hun og Philippus opfordrede ham til at give afkald på sine rettigheder som Cæsars arving. Hun døde i august eller september 43 f.Kr. Octavian ærede hendes minde med en offentlig begravelse.

Kulturelle skildringerne

En fiktiv portrættering af Atia bliver i BBC-HBO-RAI tv-serien Rome spillet af Polly Walker. Der fremstilles hun som ambitiøs, skarpsindig, manipulerende, seksuelt uhæmmet og moralsk bankerot. I serien har hun også et langvarigt romantisk forhold med Marcus Antonius. Jonathan Stamp, den historiske konsulent for Rome, har udtalt, at ud over den historiske Atia er seriens Atia baseret på andre romerske kvinder fra samme tidsperiode, såsom den berygtede Clodia og Marcus Antonius' hustru, Fulvia.

Se også

Fodnoter

  1. ^ Skriften på tegningen siger "Accia Octavi[i] Avg[vsti] mater", dvs. "Atia, mor til Octavi[us] Aug[ustus]." Bemærk her at stavningen af hendes navn er en anakronisme, Accia var navnet på en anden slægt (gens) i det gamle Rom.
  2. ^ Hun er nogen gange benævnt Atia Balba Caesonia.[kilde mangler] Caeso delen i Caesonia kan komme af caedere ("at skære"), hvis dette var hendes rigtige cognomen, peger det sandsynligvis på at hun havde arvet det fra moderen. Ifølge en teori, stammer cognomenet Cæsar i gens Julia-slægten fra en caeso matris utero ("født ved kejsersnit"). See also: Julius Cæsar (slægtsnavn). Caesonia kan have været en fejlplacering af nomen gentilicium tilhørende Milonia Caesonia, fjerde hustru til kejser Caligula.

Referencer

  1. ^ Lovano, Michael (2014). All Things Julius Caesar: An Encyclopedia of Caesar's World and Legacy. ABC-CLIO. s. 72. ISBN 9781440804212.
  2. ^ Syme, Ronald (1989). The Augustan Aristocracy. Oxford: Oxford Clarendon Press. s. 194. ISBN 978-0-19-814731-2. (Limited Preview of this page at Google Books)
  3. ^ Syme, Ronald (1970). Ten Studies in Tacitus. Clarendon P. s. 63. ISBN 9780198143581.
  4. ^ Moore 2017, s. 9.
  5. ^ Cicero, Epistulae ad Familiares, xiii. 73, 74.
  6. ^ Badian, "Two More Roman Non-Entities", pp. 142–144.
  7. ^ Sumner, "Lex Annalis", pp. 252–254.
  8. ^ Fantham, Elaine; Foley, Helene Peet (30. marts 1995). Women in the Classical World: Image and Text. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-976216-3.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Atia Balba Caesonia.jpg
Atia Balba Caesonia (85 BC-43 BC) was a Roman noblewoman. She was the mother of the Roman Emperor Augustus, and daughter of Julius Caesar's sister Julia Caesaris.
Vase (AM 1932.233-18).jpg
(c) Auckland Museum, CC BY 4.0
Vase, facsimile of the Portland vase (the Barberini Vase) in black basalt with two handles and white relief of classical figures. Base also in relief. The original Portland Vase was made of cameo glass and dated from about 30-20 BC. The Wedgwood copies were produced in a 'first edition' of about 50, potted during Wedgwood's lifetime. This is a later example. "Note absence of trimming of sprigging" facsimile of the Portland vase made by Josiah Wedgwood and Sons Ltd, Burslem, England jasperware (unglazed stoneware) collection of the Mackelvie Trust Board, Auckland, 1885 (568); 1932.233, 17902, K1843 The facsimile of the Portland vase (based on the Barberini Vase a first century BC Roman cameo glass vase) is considered the pinnacle of English pottery owner, Josiah Wedgwood’s pioneering achievements. The Portland vase, acquired by the Dowager Duchess of Portland in 1784, was the crowning glory of her collection. When the auction of the contents of her Portland Museum was announced Josiah Wedgwood sought to acquire the vase so he could imitate it in his new and revolutionary Jasper ware body - a type of stoneware hard enough to be carved or worked on a lathe. Secretly repurchased by the family, the vase was loaned by the third Duke of Portland to Wedgwood, who experimented and produced trials for over four years to perfect the Jasper body even further, to minutely and faithfully replicate its original form. The Fitzwilliam Museum, Cambridge, England has noted that “The first person outside the Wedgwood Factory to see the finished article was the potter's friend, the physician and botanist Erasmus Darwin (1731-1802), grandfather of Charles Darwin.” Their version of the vase is probably the facsimile that Wedgwood sent to Darwin in September 1789, with strict instructions not to show it to anyone outside his family. Shortly after its arrival, however, Darwin wrote to Wedgwood- "I have disobeyed you and shown your vase to two or three; but they were philosophers, not cogniscenti. How can I possess a jewel, and not communicate the pleasure to a few Derby philosophers." Wedgwood increased the notoriety of the Portland vase through his facsimiles. They served as an inspiration to numerous glass and porcelain makers from about the beginning of the 18th century onwards and was extensively copied particularly during the Victorian period. The Auckland Museum facsimile was purchased before 1885 by James Tannock Mackelvie (1824 - 1885) and is on display in the Mackelvie Collection Gallery on the first floor.