Asta Nielsen

Asta Nielsen
Asta Nielsen (1917)
Personlig information
Fulde navn	Asta Sophie Amalie Nielsen
Andre navn(e)	Die Asta
Født	Asta Sofie Amalie Nielsen 11. september 1881 København, Danmark
Død	25. maj 1972 (90 år) Frederiksberg, Danmark
Gravsted	Vestre Kirkegård
Nationalitet	Danmark
Bopæl	Danmark, Tyskland
Forældre	Jens Christian Nielsen & Ida Frederikke Petersen
Ægtefælle	Peter Urban Bruun Gad Ferdinand Wingårdh Anders Christian Theede
Kæreste(r)	Gregorij Chmara
Børn	Jesta
Beskæftigelse	Filmskuespiller, selvbiograf, teaterskuespiller, filminstruktør, skuespiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Deutscher Filmpreis
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se Asta Nielsen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Asta Nielsen)

Asta Sophie Amalie Nielsen (også kaldet Die Asta; 11. september 1881 i København – 25. maj 1972 på Frederiksberg) var en dansk skuespillerinde og en af stumfilmens største stjerner og stumfilmens første sexsymboler.

Asta blev født d. 11. september 1881 på Gammel Kongevej 9 i København som datter af arbejdsmanden Jens Christian Nielsen (1847-1895) og vaskekonen Ida Frederikke Petersen (1843-1912).^[1] Kort tid efter flyttede familien til Malmø.^[2] Jens Christian døde udslidt, lige inden Asta fyldte 14 år. Da Johanne købte et abonnement til Dagmarteatret for sine egne penge, sendte hun en aften lillesøster Asta af sted til en forestilling, der blev et vendepunkt i Astas liv. Da hun senere mødte skuespilleren Peter Jerndorff, som underviste på Det Kgl. Teater, fik hun lov til at aflægge prøve for ham. Jerndorff så hendes talent og læste med hende til skuespilprøverne på Det Kgl. Teater, selv om Astas mor mente, at datteren hellere burde bidrage økonomisk til hjemmet. I stedet tilbød Johanne moren sin egen løn, så lillesøsteren fik mulighed til at blive skuespiller. Jerndorff på sin side betalte for Astas uddannelse på Det kongelige Teaters elevskole, samt for timer hos en tidligere solodanser. Som elev blev Asta gravid, og fødte som 20-årig datteren Jesta i hemmelighed. Måske var barnet Jerndorffs, og navnet Jesta en sammentrækning af forældrenes navne. Asta Nielsen gav sit barn til et børnehjem ved fødslen; men da hendes egen mor fik nys om sagen, blev Jesta hentet hjem og voksede op hos sin mormor og mosteren Johanne, som var lesbisk og aldrig selv fik børn. ^[3]

Asta Nielsen debuterede i 1902 på Dagmarteatret, hvor hun blev indtil 1905, og på Det Ny Teater (1908-10). I samme periode turnerede hun også i både Norge og Sverige, men slog aldrig rigtig igennem på scenen. Derimod forstod hun i møde med filmmediet intuitivt, at film kræver en mere afdæmpet spillestil end teater, fordi filmkameraet formindsker afstanden mellem publikum og skuespiller. ^[4]

I 1910 filmdebuterede hun i stumfilmen Afgrunden, der blev instrueret af Peter Urban Gad. Afgrunden var både Asta Nielsens personlige og dansk stumfilms europæiske gennembrud. Filmen var et erotisk kærlighedsdrama om spillelærerinden Magda Vang (Asta Nielsen), der er forlovet med præstesønnen Knud Svane (Robert Dinesen). Hun bliver imidlertid betaget af cirkusartisten Rudolph Stern (Poul Reumert), som hun løber væk med. Men han udnytter hende og har andre kvinder; og da han prøver at sælge hende tilbage til Knud, dræber hun ham på trods af, at hun elsker ham. I sidste scene føres hun væk af politiet.

Efter Afgrunden indspillede Asta yderligere to film i Danmark; Den sorte Drøm (Fotorama; instruktør Urban Gad, 1911) og Balletdanserinden (Nordisk Film, instruktør August Blom, 1911) – begge over for den mandlige stjerneskuespiller Valdemar Psilander.

Efter de to film flyttede hun til Tyskland, hvor hun med stor succes arbejdede med sin mand Urban Gad som instruktør indtil 1916. I Tyskland skrev hun kontrakt med den tyske filmproducer Paul Davidson for $80.000 om året, et astronomisk beløb – den bedste betalte filmstjerne indtil da. Filmen Die Suffragette fra 1913 blev sat op igen i engelske biografer i forbindelsen med hundredeårsjubilæet for britiske kvinders stemmeret i 2018. Her spiller hun Nelly Panburne, en skikkelse baseret på Pankhurst'erne. Man mærker sig især scene med tvangsfodring, der blev anvendt overfor sultestrejkende suffragetter i fængslerne; noget, britisk censuren ikke tillod biografgængerne at se.^[5] Filmens handling går ud på, at Nellys mor er suffragette og overtaler sin datter til at placere en tidsindstillet bombe under sin modstander Lord William Ascues stol; men Nelly er forelsket i Ascue og vil redde ham.^[6]

Hun blev i Tyskland indtil 1. verdenskrig, hvor hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun indspillede sin fjerde danske film: Mod Lyset (1919). Efter krigen tog hun igen til Tyskland, hvor hun indtil 1937 indspillede yderligere en række film, hvorefter hun presset af nazisterne flyttede tilbage til Danmark. Desuden passede tonefilmens fremmarch hende ikke godt. Hendes eneste tonefilm, Unmögliche Liebe (1932), blev ikke nogen succes. Tilbage i Danmark lykkedes det hende ikke at finde arbejde, og det var slut med filmen. I stedet skrev hun selvbiografien (Den tiende Muse, 1946), nogle noveller og læste op i radioen. I 1968 skrev, producerede og instruerede hun en selvportrætfilm (Asta Nielsen) – da hun var utilfreds med den film, som Henrik Stangerup i 1967 havde instrueret om hendes liv.

De fleste af hendes roller var som tragiske kvindeskæbner, der ikke passede ind i eller ikke lod sig styre af hæmmende sociale normer, som i hendes første rolle i Afgrunden hvor hun spillede en kvinde, der valgte den passionerede kærlighed med cirkusartisten frem for det sikre liv med præstesønnen. Men Asta Nielsen spillede også komiske roller, og i Hamlet fra 1921 spillede hun hovedrollen, efter at have omskrevet Hamlet til en prinsesse, der af sin mor tvinges til at optræde som mand. Heraf følger Hamlets hemmelige forelskelse i Horatio og jalousi på Ofelia. Dronning Gertrude fremstilles som medskyldig i mordet på sin første mand; den gamle konges spøgelse ser man ikke noget til i filmen.^[7]

Asta Nielsen var på sin karrieres højdepunkt et kendt navn i både Danmark og Tyskland, såvel som i resten af Europa og USA. Hun er blevet kaldt den første internationale filmstjerne. Ved en rundspørge i Rusland i 1911 blev hun udnævnt til verdens bedste kvindelige filmskuespillerinde. Under 1. verdenskrig var hun lige vellidt på begge sider af konflikten. I 1925 spillede hun sammen med Greta Garbo i Die Freudlose Gasse – senere sagde Greta Garbo om Asta Nielsen: "Når det kommer til...udtryk og bredde, så er jeg intet sammenlignet med hende".

I perioden 1925-1933 blev hendes markante hus på ferieøen Hiddensee centrum for en større gruppe kunstnere. Asta Nielsen omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark.

I sin selvbiografi Den tiende muse omtaler Nielsen hverken sin datter eller sine ægteskaber,^[8] skønt hun var gift tre gange. Første gang med Urban Gad (1879-1947). Ægteskabet varede fra 1912 til 1918, hvor det blev opløst.^[9] I 1919 blev hun gift med den svenske reserveløjtnant Ferdinand Wingårdh.^[10] De var gift indtil 1923, hvor ægteskabet blev opløst.^[11] Fra 1923 og 13 år frem boede hun sammen med den russiske skuespiller Gregorij Chmara, uden at de dog blev gift. Og endeligt i 1970 blev hun gift med kunsthandler Anders Christian Theede (1899-1988). I 1901 fik hun datteren Jesta – men fortalte aldrig, hvem faderen var. Jesta gav hun fra sig til et børnehjem, men hentede hende hjem en måned senere på opfordring af sin mor, der sagde: "I vores familie giver vi ikke børn væk." Jesta blev opdraget hos sin mormor og fik først kontakt med sin mor langt oppe i teenagealderen, da Nielsens karriere var på sit højeste, og datteren var i vejen. ^[12] Jesta begik selvmord 12. okt 1964 efter at hendes mand Paul Vermehren var død ved en bilulykke 2. maj 1964. Asta Nielsen døde i 1972 på Frederiksberg Hospital, hvor hun var indlagt med et brækket ben. Hun er begravet i fællesgraven på Vestre Kirkegård, hvor også hendes datter og svigersøn ligger begravet.^[13]

I 1994 blev Mosestien ved siden af Nordisk Film i Valby - kendt fra filmene om Olsen-banden - omdøbt til Asta Nielsen Strædet.^[14][15] Eva Tind har lavet en dokumentarfilm om stumfilmstjernen. Der blev lavet en dødsmaske af Asta Nielsen, som ejes af Torben Skjødt Jensen. ^[16]

• Asta Nielsen i billeder
• 
  Asta Nielsen, ca. 2 årig.
  Foto:  Hilmar Crone
• 
  Med forældre. Asta Nielsen i midten
• 
  Som konfirmand
• 
  Portræt fra ca. 1910

• Henrik Stangerup, Asta Nielsen (1967) efter Asta Nielsens eget manuskript
• Asta Nielsen (1968) instrueret og skrevet af Asta Nielsen selv
• Torben Skjødt Jensen, Afgrunden (eng. titel: The Tenth Muse Arkiveret 19. juli 2012 hos Wayback Machine) (2003) – en dramafilm om Asta Nielsens liv.
• Torben Skjødt Jensen, Asta Nielsen – den talende muse Arkiveret 13. september 2007 hos Wayback Machine (eng. Titel: The Talking Muse Arkiveret 19. juli 2012 hos Wayback Machine) (2003) – en dokumentarfilm om Asta Nielsen baseret på båndede samtaler mellem Asta og hendes nære ven Frede Schmidt i perioden 1957-1959, samt Astas privatarkiv, som hun overlod til Frede Schmidt.

• Asta Nielsen Strædet, 2500 Valby (1994)
• Asta Nielsens Vej, 3370 Melby
• Eva Tind: Asta Nielsen - et gavldigt, Valby Langgade 44b, 2500 Valby (2016)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Asta Nielsen
• Asta Nielsen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, forfattet af A. Jerslev på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
• Asta Nielsen på Internet Movie Database (engelsk)
• Asta Nielsen på Filmdatabasen
• Asta Nielsen på danskefilm.dk
• Asta Nielsen på danskfilmogtv.dk
• Asta Nielsen på Scope
• Asta Nielsen på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Asta Nielsen på AlloCiné (fransk)
• Asta Nielsen på AllMovie (engelsk)
• Asta Nielsen på Turner Classic Movies (engelsk)
• Asta Nielsen på Rotten Tomatoes (engelsk)
• Asta Nielsen Asta Nielsen på Litteraturpriser.dk
• Asta Nielsen på gravsted.dk
• Asta Nielsen på Find a Grave (engelsk)

• Die Asta - portræt af Asta Nielsen

1. ^ "Portrætroman om dansk stumfilmsstjerne er vanvittigt velskrevet". Politiken. 22. april 2016.