Asserballe Station
Asserballe Station | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Tidligere foderstofforretning og amtsbanestation | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Sønderborg Kommune | ||||
Sogn | Asserballe Sogn | ||||
Postnr. | 6440 Augustenborg | ||||
Demografi | |||||
Kommunen | 74.380 indbyggere (2023)[1] | ||||
- Areal | 496,57 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.sonderborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Asserballe Station er en bebyggelse på Als, beliggende 4 km nordøst for Augustenborg og 4 km sydvest for Fynshav ved primærrute 8. Bebyggelsen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark. Den hører til Asserballe Sogn. Asserballe Kirke ligger i byen Asserballe 2 km mod øst.
Historie
Bebyggelsen opstod omkring Asserballe Station, der blev anlagt af Amtsbanerne på Als i 1897 ved siden af den ensomt beliggende fattiggård, der var oprettet i 1869. Fattiggården blev på det preussiske målebordsblad betegnet som Krankenhaus (sygehus). Der var i 1873 indlagt 19 fattige fra de omkringliggende sogne, i 1899 var der 9.[2].
Stationen havde en remise, men blev på det tyske kort kun betegnet som Haltestelle (trinbræt). Standsningsstedet var banens eneste i Asserballe Sogn og var nok opkaldt efter sognet. Banen blev åbnet 6. februar 1898. "Stationsbygningen" indeholdt desuden en korn- og foderstofforretning. Noget af den brændte i 1931, men blev hurtigt genopbygget.
De alsiske amtsbaner blev nedlagt 28. februar 1933. Remisen er blæst omkuld, men fundamentet ses endnu. En 1½ km lang gang- og cykelsti til Hundslev starter 400 m nord for stationen og er det længste stykke banetracé, der er bevaret fra Amtsbanerne på Als.[3]
Noter
- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Sønderborg Museum: Fattiggårde på landet i Sønderjylland, Asserballe (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Bortset fra strækninger inde i Sønderborg, hvor amtsbanernes tracé blev genbrugt af Mommarkbanen
Eksterne kilder/henvisninger
- Lokalhistorisk Arkiv, Augustenborg: Fotoarkiv Asserballe Station
- Geodatastyrelsen: Målebordsblade, preussiske 1877-1920, danske 1920-71 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.
Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:
- N: 56.00º N
- S: 54.70º N
- V: 8.00º Ø
- Ø: 11.00º Ø
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Vejsiden af den tidligere foderstofforretning, der også var amtsbanestation i Asserballe Sogn
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Banesti til Hundslev nord for Asserballe Station
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Fundament fra amtsbanens remise på Asserballe Station