Assagny nationalpark
Assagny nationalpark | |
---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
Sted | ![]() |
Nærmeste by | Grand-Lahou |
Koordinater | 5°12′N 4°53′V / 5.200°N 4.883°V |
Areal | 19.400 km² |
Etableret | Januar 1981
|
Assagny nationalpark eller Azagny nationalpark er en nationalpark der ligger i den sydlige del af Elfenbenskysten. Den ligger ved kysten omkring 75 km vest for Abidjan, mellem mundingen af Bandama-floden og Ébriélagunen, og har et areal på omkring 170 km2.[2]
Beskrivelse
Assagny nationalpark ligger i Elfenbenskysten ud til Guineabugten. Mod vest ligger Bandamafloden og mod øst Ébriélagunen, hvor parken gennemløbes af den sejlbare Asagni-kanal, som forbinder de to. Parken er omgivet af lidt højere terræn og består af et bredt, ofte vandfyldt bassin, hvor vandstanden svinger. Klimaet her er vådt hele året rundt, med en gennemsnitlig nedbør på 2.300 mm. Omkring to tredjedele af parken består mangrovesumpe, og der er desuden en del fugtig skov og kystnære savanne.[2] Parken har potentiale for turisme.[3]
Flora

Den primære skov er domineret af Nauclea diderrichii, Berlinia occidentalis, Strombosia pustulata, Scottellia klaineana, Lovoa trichilioides, Gilbertiodendron preussii, Discoglypremna caloneura, Parinari excelsa, Guarea cedrata , i papyreveryenphordonia., Tieghemella heckelii, Klainedoxa gabonensis, Lannea welwitschii og Heritiera utilis.[4] De vigtigste træer i sumpene, er Rhizophora racemosa og Avicennia germinans, og mange palmearter, herunder Phoenix reclinata, Borassus aethiopum og Raphia.[2] Der er også en række sumpvegetationer, bl.a. Echinochloa pyramidalis.[4] Savanneområderne er fhpvedsageligt dækket af græsset Imperata cylindrica.[2]
Fauna
Der er elefanter, chimpanser og mange abearter i skovene, såvel som busksvin og rødbøfler. Alle tre arter af vestafrikansk krokodille forekommer her, Crocodylus niloticus, Crocodylus palustris og Crocodylus cataphractus, men kun i små bestande. Den vestafrikanske manat forekommer i Ébriélagunen.[5] Et forsøg på at øge antallet af hvidbrynet dykkerantilope i parken var mislykket på grund af angreb fra pytonslanger.[3]
Parken er et vigtigt levested for vadefugle og blev anerkendt som sådan, da den i 1996 blev et Ramsarområde. Nogle bemærkelsesværdige fuglearter omfatter kohejrer, silkehejren, fiskehejren, nathejre og vandrefalk.[4] BirdLife International anerkender parken som værende et vigtigt fugleområde (IBA).[6]
Referencer
- ^ "Parc national d'Azagny". Ramsar Sites Information Service. Hentet 25. april 2018.
- ^ a b c d "Parc national d'Azagny". United Nations Environment Programme. 1983. Arkiveret fra originalen 1. november 2010. Hentet 2. juni 2019.
- ^ a b East, Rod (1990). Antelopes: Global Survey and Regional Action Plans. IUCN. s. 51-58. ISBN 978-2-8317-0016-8.
- ^ a b c "Côte d'Ivoire: Parc national d'Azagny" (PDF). Fiche descriptive Ramsar (fransk). Ramsar. 18. september 2018. Hentet 2. juni 2019.
- ^ Stuart, Simon N.; Adams, Richard J. (1990). Biodiversity in Sub-Saharan Africa and Its Islands: Conservation, Management, and Sustainable Use. IUCN. s. 108–110. ISBN 978-2-8317-0021-2.
- ^ Fishpool, Lincoln. "Côte d'Ivoire" (PDF). BirdLife International. Hentet 2. juni 2019.
Medier brugt på denne side
Flag of the Ivory Coast, written by Jon Harald Søby, modified by Zscout370. The colors match to what is reported at http://fotw.vexillum.com/flags/ci.html.
Flag of the Ivory Coast, written by Jon Harald Søby, modified by Zscout370. The colors match to what is reported at http://fotw.vexillum.com/flags/ci.html.
Forfatter/Opretter: Uwe Dedering, Licens: CC BY-SA 3.0
Relief location map of Côte_d'Ivoire.
- Projection: Equirectangular projection, strechted by 101.0%.
- Geographic limits of the map:
- N: 11.0° N
- S: 4.0° N
- W: -9.0° E
- E: -2.0° E
- GMT projection: -JX23.706666666666667cd/23.94373333333333cd
- GMT region: -R-9.0/4.0/-2.0/11.0r
- GMT region for grdcut: -R-9.0/4.0/-2.0/11.0r
- Relief: SRTM30plus.
- Made with Natural Earth. Free vector and raster map data @ naturalearthdata.com.
Forfatter/Opretter: Ulf Mehlig, Licens: CC BY-SA 2.5
Rhizophora racemosa trees in mangrove forest near Vigia, Pará, North Brazil.