Asienmesterskabet i håndbold 2008 (mænd)
Asienmesterskabet i håndbold 2008 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Asian Handball Federation |
Mesterskab nr. | 13 |
Dato(er) | 17. – 24. februar 2008 |
Værtsland(e) | Iran |
Værtsby(er) | Isfahan |
Antal deltagere | 10 hold |
Resultat | |
Førsteplads | Sydkorea (7. titel) |
Andenplads | Kuwait |
Tredjeplads | Saudi-Arabien |
Asienmesterskabet i håndbold for mænd 2008 var det 13. asiatiske mesterskab i håndbold for mænd, og turneringen blev afviklet i Pirouzi Arena i Isfahan, Iran i perioden 17. – 24. februar 2008.
Mesterskabet blev vundet af Sydkorea, som i finalen vandt 27-21 over de forsvarende mestre fra Kuwait. Dermed fik koreanerne revanche for finalenederlaget til netop Kuwait ved det foregående mesterskab. Det var 7. gang at Sydkorea blev Asienmestre for mænd men første gang siden 2000. I den mellemliggende periode havde Kuwait vundet alle tre mesterskaber. Bronzemedaljerne blev vundet af Saudi-Arabien, som besejrede værtslandet Iran i bronzekampen med 24-23. Det var kun anden gang i mesterskabets historie, at saudiaraberne vandt medaljer – første gang var i 2002, hvor holdet også vandt bronze.
Mesterskabet blev kontroversielt, fordi Bahrain beskyldte Kuwaits hold for at tabe den sidste indledende gruppekamp mod Iran med vilje, så Kuwait og Iran gik videre til semifinalerne på bekostning af Bahrain.[1] I de sidste seks minutter af kampen gennemførte iranerne en bemærkelsesværdigt comeback, hvor de gik fra at være bagud med 25-31 til at vinde 35-34 − et resultat som lige nøjagtig sikrede, at både Kuwait og Iran gik videre.[1][2]
Ud over mesterskabet spillede holdene endvidere om de tre ledige asiatiske pladser ved VM-slutrunden i håndbold 2009. De tre VM-pladser gik til de tre medaljevindere: Sydkorea, Kuwait og Saudi-Arabien.
Resultater
Indledende runde
Gruppe A
Inden den sidste kamp i gruppen mellem Kuwait og Iran var situationen den, at Kuwait havde 6 point for 3 kampe, Bahrain havde 6 point for 4 kampe, og Iran havde 4 point for 3 kampe. Det eneste resultat af den sidste kamp, som ville sende både Kuwait og Iran videre til semifinalerne med Kuwait som nr. 1 i gruppen (hvorved holdet ville undgå at møde Sydkorea i semifinalen) og Iran som nr. 2, ville være en 1-målssejr til Iran. Dermed ville indbyrdes måforskel mellem de tre hold nemlig afgøre den indbyrdes rækkefølge, og i tilfælde af en iransk 1-målssejr ville Kuwait vinde gruppen med +1 i målforskel foran Iran (0) og Bahrain (−1).
Kampen blev kontroversiel, idet Iran netop opnåede den krævede 1-målssejr over Kuwait, som holdet skulle bruge for at kunne passere Bahrain i stillingen og kvalificere sig til semifinalerne. Kampens slutning medførte beskyldninger om aftalt spil, eftersom det lykkedes iranerne at score 10 mål(!) i kampens sidste 6 minutter, hvor de gik fra at være bagud 25-31 til sejr 35-34. Holdet fra Bahrain følte sig ramt af usportslig optræden, og indgav en officiel protest mod kampens resultat, hvori de hævdede at de kuwaitiske spillere havde del i det bemærkelsesværdige iranske comeback.[1][3][4] Bahrain havde op til turneringen tilsluttet sig beskyldningerne om aftalt spil i den asiatiske OL-kvalifikation tidligere på året, hvor Kuwait i en anden kontroversiel kamp besejrede Sydkorea (og som Sportens Voldgiftsret senere annullerede resultatet af). Og i Bahrain ansås det for sandsynligt, at Kuwait havde tabt kampen mod Iran med vilje for at hævne sig på Bahrain.
Som følge heraf valgte Bahrain at melde afbud til placeringskampen om femtepladsen.
Senere blev der offentliggjort en video af kampens sidste 5 minutter og 20 sekunder, som Iran vandt med 10-3, hvoraf det fremgik at nogle af de kuwaitiske spillere tilsyneladende ikke ydede deres bedste i forsvarsspillet og gjorde det let for Iran at score hurtigt og ofte.[2] Men noget bevis for aftalt spil blev aldrig fundet.
Gruppe B
|
|
Placeringskampe
Dato | Kamptype | Kamp | Res. |
---|---|---|---|
24.2. | Kamp om 9.-pladsen | FAE - Libanon | 38-23 |
25.2. | Kamp om 7.-pladsen | Japan - Kina | 38-35 |
Kamp om 5.-pladsen | Qatar - Bahrain | w.o.[5] |
Som følge af udeblivelse fra kampen om femtepladsen blev Bahrain diskvalificeret og degraderet til sidstepladsen.
Semifinaler, bronzekamp og finale
Dato | Kamp | Res. |
---|---|---|
Semifinaler | ||
24.2. | Kuwait - Saudi-Arabien | 32-29 |
Sydkorea - Iran | 33-24 | |
Bronzekamp | ||
26.2. | Saudi-Arabien - Iran | 24-23 |
Finale | ||
26.2. | Sydkorea - Kuwait | 27-21 |
Samlet rangering
Plac. | Hold |
---|---|
Guld | Sydkorea |
Sølv | Kuwait |
Bronze | Saudi-Arabien |
4. | Iran |
5. | Qatar |
6. | Japan |
7. | Kina |
8. | Foren. Arab. Emirater |
9. | Libanon |
10. | Bahrain |
Kilder / eksterne henvisninger
- World Handball Archive – Men Handball Asia 2008 Istfahan (IRN) (engelsk)
- Asian Handball Federation – Asian Men Championship (Webside ikke længere tilgængelig)
Noter
- ^ a b c Team Handball News – More Shenanigans in Asia? (26. februar 2009) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- ^ a b "Asian Handball Championships (Video of Kuwait – Iran Match) (25. marts 2008)" (engelsk). Arkiveret fra originalen 30. maj 2008. Hentet 19. januar 2010.
- ^ Gulf Daily News – Bahrain victim of 'Kuwait ploy' (28. februar 2008) Arkiveret 2. februar 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ Team Handball News – Bahrain Coach: "What We Saw is not Sport" (28. februar 2008) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
- ^ Bahrain mødte ikke op til kampen.
|
Medier brugt på denne side
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.
arrow l
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow l.svg → File:Arr l.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
arrow r
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow r.svg → File:Arr r.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A