Asbjørn Jensen

Asbjørn Jensen
Født20. februar 1942 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDommer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Asbjørn Jensen (født 20. februar 1942 i København) var forligsmand i Forligsinstitutionen fra 1989 til 31. december 2015. I perioden 1993 til 31. december 2015 var han tillige formand for Forligsinstitutionen. Asbjørn Jensen var desuden dommer ved Højesteret 1995-2012.

Asbjørn Jensen blev student i 1960, cand.jur. i 1969 og blev herefter ansat i Justitsministeriet, hvor han blev afdelingschef i Lovafdelingen i 1983. I 1988 blev han rigsadvokat, i 1993 forligsmand og i 1995 dommer ved Højesteret. Han fratrådte stillingen i 2012.

Jensen har desuden fungeret som censor ved Københavns Universitet fra 1985 til 2004, ligesom han har haft flere formandsposter, blandt andet for ATP's bestyrelse og repræsentantskab 1993-1995, for Arbejdsmiljørådet 1995-1997, for Advokatnævnet 2002-2006 og for Datarådet 2004-2006.

Siden 1980 har han haft bestalling som advokat, men har ikke virket som sådan.

Nørrebro-urolighederne

Efter anmodning fra daværende justitsminister Erling Olsen udarbejdede Asbjørn Jensen en rapport om 18. maj-urolighederne på Nørrebro i København. Han forsøger i første omgang at slippe for opgaven, idet han foreslår, at der i stedet udarbejdes en dommerundersøgelse, men accepterer, da regeringen udtrykkeligt ønsker, at han skal forestå undersøgelsen. I sin redegørelse fra 1994 og en supplerende redegørelse, som er færdig året efter, frikendes Københavns Politi stort set for fejl – men tv-klip dokumenterer, at der af ledende politifolk blev givet ordre til at skyde efter benene på demonstranterne.

Jensens undersøgelse mødte senere kritik, blandt andet fra Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. Kritikken fik Folketinget til at nedsætte en undersøgelseskommission. Kommissionen skrev i sin rapport, at den ikke fandt grund til at klandre Asbjørn Jensen for undersøgelsen.

Kilde

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side