Artur Hazelius

Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Artur Hazelius
Personlig information
Født	30. november 1833 Adolf Fredriks församling
Død	27. maj 1901 (67 år) Hedvig Eleonora församling
Gravsted	Artur Hazelius grav Skansen
Nationalitet	Svensk
Bopæl	Gula huset, Skansen
Far	Johan August Hazelius
Søskende	Heloise Desmona Hazelius
Barn	Gunnar Hazelius
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet
Medlem af	Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskapsakademien
Beskæftigelse	Filolog, antikvar
Fagområde	Sprogforskning
Arbejdsgiver	Nordiska museet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Artur Immanuel Hazelius (født 30. november 1833 i Stockholm, død 27. maj 1901) var en svensk sprogforsker, grundlægger af Nordiska Museet. Han var søn af August Hazelius.

Hazelius blev student i Upsala 1854, Dr. phil. 1860. Samme år udnævntes Hazelius til førstelærer i modersmålet ved Nya elementarskolan i Stockholm og blev 1864 lektor i svensk sprog og litteraturhistorie ved lærerindeseminariet sammesteds. I 1868 tog han sin afsked fra dette embede og helligede sig udelukkende til litterær virksomhed.

I 1869 var han sekretær ved det nordiske retskrivningsmøde i Stockholm. En frugt heraf var blandt andet hans skrifter: Om svensk rättstafning (1870—71), der indeholder dels den mest fuldstændige undersøgelse, den svenske litteratur ejer om retskrivningens grundregler, dels en grundig motiveret og historisk belyst undersøgelse af de hidtil benyttede retskrivningsregler.

1872 besluttede Hazelius i Stockholm at skabe et etnografisk Museum, bestemt til at optage de materielle Vidnesbyrd om de skandinaviske Stammers ældre Kultur, og han har i Udførelsen af denne Beslutning erhvervet siguvisnelige Fortjenester af nord. Kulturhistorie.

1873 kunde han for Almenheden aabne denne Samling, som siden er vokset til et betydeligt Omfang og har haft megen Fremgang. Denne storartede Udvikling skyldes først og fremmest H.’s ualmindelige Iver og Kraft samt hans Evne til at interessere alle Samfundsklasser for sin Idé; i hans seneste Aar bidrog f. Eks. Rigsdagen med 50000 Kr.

Den skandinavisk-etnografiske Samling, der siden 1879 kaldes »Nordiska Museet«, og som siden 1880 er en selvejende Institution, omfatter nu Afdelinger for Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island samt indeholder ikke blot et overordentlig stort Antal Genstande fra Almuens Liv, men en næsten lige saa stor Samling af Prøver paa de højere Stænders Kultur i den nyere Tid. Det har for længst vundet Verdensry.

Dels ved Gave, dels ved Køb erhvervede H. 1890—96 en stor Del af den nær Stockholm liggende kgl. »Djurgården«, som med et Fællesnavn nu kaldes »Skansen«, hvor han 1891 aabnede et enestaaende Friluftsmuseum, en smuk Park med Almuebygninger, en zoologisk Afdeling af Nordens tamme og vilde Dyr samt en botanisk Have, der repræsenterer Nordens vilde og dyrkede Planter.

Nedenfor »Skansen« (paa Lejonslätten) paabegyndtes 1893 den nuv. Pragtbygning for »Nordiska Museet«, en af Sthlm’s allerstørste Seværdigheder, aabnet 1907. Ved offentliggjorte Skr har H. søgt at gøre en større Almenhed bekendt med Museets Indhold og dets Bet. for det etnografiske og kulturhist. Studium.

Bibliografi (udvalg)

• Bidrag till vår odlings häfder (1882—92)
• Meddelanden från samfundet för nordiska museets främjande (1881—96)
• Runa (1888)
• Afbildningar af föremål i nordiska museet (1888—92)
• Minnen från nordiska museet (1870—92)

Eksterne henvisninger

• Artur Hazelius på gravsted.dk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Artur Hazelius