Arrokoth

(486958) 2014 MU69
UltimaThule CA06 color vertical.png
Arrokoth optaget den 1. januar 2019 fra en afstand på 137 000 km med New Horizons's højopløsningskamera Long-Range Reconnaissance Imager (LORRI). Billedet er farvelagt ved hjælp af optagelser lavet med et andet kamera i infrarødt, rødt og blåt lys. Objektet viser sig at være en kontaktbinær isdværg, formodentlig dannet ved et blødt sammenstød tidligt i Solsystemets historie [1] . Objektets udgøres af to flige. Den største, kaldet "Ultima", har en diameter på 19 km, den mindste "Thule", har en diameter på 14 km.
Opdaget
OpdagelsesårOpdaget 26. juni 2014
OpdagerHubble Space Telescope[2][3]
Kredsløb om solen
Afstand til solenMin. 42,364 au
Maks. 46,552 au
Excentricitet0,0471 • 0,036[4]
Siderisk omløbstid296,44 år (108.274 d)
Banehældning2,45°  • 1,9° [4]
Fysiske egenskaber
Dimensioner19 km og 14 km[1]
Albedo0.04–0.10 (antaget)[5]
0.04–0.15 (antaget)[6]

(486958) 2014 MU69, først kaldt Ultima Thule af holdet bag rumsonden New Horizons,[7] men efterfølgende navngivet Arrokoth[8] er et transneptunsk objekt i Kuiper-bæltet, som ligger i Solsystemets yderste egn. Objektet blev opdaget den 26. juni 2014 af astronomer, som benyttede Hubble Space Telescope.[3] Arrokoth er et klassisk objekt fra Kuiper-bæltet bestående af to sammenklæbede objekter med diametre på henholdsvis19 og 14 kilometer, en kontaktbinær isdværg. De to objekter blev oprindeligt opfattet som værende kugleformede, men efterfølgende data har vist, at objekterne er langt med flade (skiveformede) end oprindeligt antaget.[9]

Efter at rumsonden New Horizons den 22. juli 2015 fløj forbi dværgplaneten Pluto, blev (486958) 2014 MU69 valgt som sondens næste mål. I oktober og november 2015 blev der gennemført fire kurskorrektioner, og herefter var sonden på ret kurs mod 2014 MU69. Forbiflyvningen fandt sted 1. januar 2019, og (486958) 2014 MU69 blev da det fjerneste objekt i Solsystemet, som er blevet besøgt af en rumsonde.[10][11][12]. Aftanden til Solen var på dette tidspunkt ca. 6,5 milliarder kilometer.

Den 13. marts 2018 annoncerede NASA, at man havde givet (486958) 2014 MU69 kælenavnet Ultima Thule. Beslutningen blev truffet på baggrund af en offentlig afstemning.[13] Ultima Thule, eller kort Ultima, fungerer som et kort uofficielt navn for objektet indtil forskerholdet foreslår et officielt navn til godkendelse af IAU. Forskerholdet bag New Horizons har besluttet ikke at igangsætte navngivningsprocessen før efter forbiflyvningen, fordi man vil vide mere om egenskaberne af 2014 MU69 før et passende navn kan vælges.[7]

Historie

Banerne for tre mulige målobjekter for New Horizons. 2014 MU69 (PT1) vises med blå farve. 2014 OS393 (PT2) er rød. 2014 PN70 er grøn.

Opdagelse

(486958) 2014 MU69 blev opdaget den 26. juni 2014 med Hubble-rumteleskopet som følge af en eftersøgning af objekter i Kuiperbæltet, som rumsonden New Horizons ville kunne flyve tæt forbi. Det var nødvendigt at anvende Hubble-rumteleskopet, fordi man ikke med jordbaserede kikkerter havde været i stand til at finde et objekt i Kuiper-bæltet, som lå i det område af rummet, som New Horizons gennemløb. Da den tilsyneladende størrelsesklasse af (486958) 2014 MU69 ligger nær 27, ville den kun kunne ses med de allerstørste kikkerter. Endvidere er Hubble-rumteleskopet i stand til at udføre meget nøjagtig astrometri, hvilket er nødvendigt for at kunne foretage en pålidelig banebestemmelse.[14][15][16]

Betegnelser

Da (486958) 2014 MU69 blev observeret første gang, blev det betegnet 1110113Y.[17] Den 15. oktober 2014 meddelte NASA,[18][19] at 2014 MU69 var blevet valgt som et muligt mål for New Horizons og den blev uofficielt betegnet "Potential Target 1", eller PT1. Dets officielle navn, 2014 MU69, der viser, at det drejer sig om det 1745. objekt opdaget i den anden halvdel af juni 2014, blev tildelt af Minor Planets Center (MPC) i marts 2015, da der nu forelå tilstrækkelige data om objektets bane.[10] Den 12 marts 2017 fik objektet tildelt et permanent småplanetnummer, nemlig (486958).[20]

Objektet vil først få et egennavn efter forbiflyvningen 1. januar 2019, hvor man kender mere til dets egenskaber.[21][13] I mellemtiden har NASA inviteret offentligheden til at foreslå et øgenavn.[13] Den 13. marts 2018 annoncerede NASA, at (486958) 2014 MU69 fik tildelt øgenavnet Ultima Thule, opkaldt efter et fjernt sted beliggende uden for den kendte verdens grænser. Der deltog 115.000 personer fra hele verden i navngivningskampagnen; de foreslog omkring 34.000 navne. Af disse blev 37 sendt til afstemning og Ultima Thule endte med at blive valgt.[7]

Egenskaber

På baggrund af lysstyrken af og afstanden til 2014 MU69 anslog man i 2014, at objektets diameter var 30 - 45 km.[5] Observationer fra 2017 viste, at den ikke er mere end 30 km lang og meget langstrakt. Det drejer sig muligvis om to objekter, der kredser tæt omkring hinanden (en binær asteroide) eller er i berøring med hinanden (en kontaktbinær asteroide).[22] En okkultation af en anonym stjerne den 17. juli 2017 afslørede en form med to ører, hvis diametre er henholdsvis 20 og 18 km.[23] Det betyder, at 2014 MU69 er et dobbeltobjekt dannet i Kuiper-bæltet i Solsystemets tidlige fase.[24]

Omløbstiden omkring Solen ligger på lidt mere end 295 år, og i sammenligning med andre objekter i Kuiper-bæltet har banen både en lille inklination og en lille ekscentricitet.[25] Man har derfor at gøre med et klassisk, koldt Kuiper-bælte-objekt, som næppe har været udsat for perturbationer af betydning.[5] Observationer fra maj og juli 2015 samt fra juli og oktober 2016 forbedrede i høj grad nøjagtigheden af banen for objektet.[14][3] Opdaterede baneelementer er tilgængelige i MPCs database.

(486958) 2014 MU69 har et rødt spektrum og er det mindste Kuiper-bælte-objekt, hvis farve man har kunnet måle.[26]

I tiden mellem den 25. juni og 4. juli 2017 anvendte Hubble-rumteleskopet 24 baneomløb til observationer af 2014 MU69 i et forsøg på dels at måle dens rotationstid, dels at forbedre nøjagtigheden i banebestemmelse.[27] Målingerne viser, at lysstyrken af 2014 MU69 varierer med mindre end 20 % medens den roterer.[23] Dette begrænser akseforholdet af 2014 MU69 til mindre end 1,14, hvis man antager, at man ser ind på objektets ækvator. Sammenholder man denne kendsgerning med den uregelmæssige form, [22] må konklusionen være, at vi ser ind mod en af polerne. Man behøver derfor ikke at tilrettelægge indflyvningen af New Horizons, så man ved passagen ser ind på objektets store akse, hvilket forenkler indflyvningen betydeligt. Det lille udsving i lysstyrken betyder, at det hidtil har været vanskeligt at bestemme rotationstiden. Man har kunnet udelukke tilstedeværelsen af fjerne måner omkring 2014 MU69, som har en tilsyneladende størrelsesklasse på mindre end 29.[28]

Okkultation af stjerner

I juni og juli 2017 okkulterede 2014 MU69 tre anonyme baggrundsstjerner.[29] Holdet bag New Horizons nedsatte en særlig gruppe, "KBO Chasers", til at observere disse stjerneokkultationer fra Sydamerika, Afrika og Stillehavet.[30][31][32]

Forudberegnet spor på jordoverfladen af tre okkultationer forårsaget af (486958) 2014 MU69

Den 3. juni 2017 forsøgte to hold NASA-astronomer at påvise skyggen af 2014 MU69 fra Argentina og Sydafrika.[33] Da ingen af kikkerterne registrerede nogen skygge fra objektet, blev dette først fortolket som, at 2014 MU69 ikke var så stor og mørk, som oprindeligt antaget, at den havde en høj albedo eller måske bestod af en sværm af partikler.[34][35] Men yderligere positionsmålinger foretaget med Hubble-teleskopet i juni og juli viste, at kikkerterne var blevet opstillet på forkerte positioner, og at sådanne spekulationer ikke havde noget på sig.[36][37]

Stjernespor observeret af syv observatører i Argentina af okkultationen den 17. juli 2017. Afbrydelserne af stjernens lys, som skyldes at (486958) 2014 MU69 skjuler stjernen, giver information om objektets profil. De bedst tilpassede røde cirkler afslører, at det enten består af to komponenter eller er langstrakt med to flige.

Den 10. juli 2017 lykkedes det at anbringe det flybårne teleskop SOFIA tæt på centrallinjen for den anden okkultation. Det skete under en flyvning over Stillehavet fra Christchurch, New Zealand. Hovedformålet med disse observationer var at søge efter ringe eller støv nær ved (486958) 2014 MU69, som ville kunne udgøre en fare for New Horizons under den kommende forbiflyvning. En analyse af de indsamlede data viste, at SOFIA faktisk havde observeret et kortvarigt dyk i lyset fra stjernen.[38] Disse data vil også kunne bruges til at sætte en grænse for mængden af støv nær 2014 MU69.[39][40]

Den 17. juli 2017 blev også Hubble-rumteleskopet brugt til at undersøge området omkring (486958) 2014 MU69 i afstande op til 75000 km (den såkaldte Hill-sfære) for eventuelle ringe og klipperester.[41] Til den tredje og sidste okkultation opsatte holdet 24 små mobile kikkerter langs det forudsagte skyggespor på jordoverfladen i det sydlige Argentina (Provinserne Chubut and Santa Cruz) for at bestemme endnu bedre grænser på størrelsen af (486958) 2014 MU69.[31][42] Den gennemsnitlige afstand mellem disse kikkerter var kun 4,5 km.[43] Takket være data fra Hubble var positionen af (486958) 2014 MU69 kendt med meget større nøjagtighed end ved okkultationen den 3. juni, og ved denne lejlighed blev skyggen af (486958) 2014 MU69 registreret fra mindst fem af de mobile kikkerter.[42] I kombination med data fra SOFIA giver dette nyttige grænser for mængden af klipperester i omegnen af (486958) 2014 MU69.[40][37]

Resultater fra okkultationen den 17. juli 2018 viser, at (486958) 2014 MU69 har en meget uregelmæssig form (en "ekstrem prolat sfæroide"), eller måske er en binær asteroide, eventuelt med kontakt mellem komponenterne.[22][44] At dømme efter antallet og varigheden af de målte korder har (486958) 2014 MU69 to "ører" med diametre på henholdsvis 20 km og 18 km.[23] En foreløbig analyse af de indsamlede data lod formode, at (486958) 2014 MU69 kunne være ledsaget af en lille måne.[45][46] Men det blev senere afsløret, at der var en programmeringsfejl i den software, som blev anvendt til databehandlingen. Det korte dyk iagttaget den 10. juli tilskrives nu en udragende del af det ujævnt formede himmellegeme.[38]

Forberegnede okkultationer af anonyme stjerner frembragt af (486958) 2014 MU69 i 2018
Sporet for okkultationen den 16. juli krydser det sydlige Atlanterhav og det Indiske Ocean. Der blev ikke gjort forsøg på at iagttage denne begivenhed.
Sporet for okkultationen den 4. august krydser Afrika og Sydamerika. Begivenheden blev med succes observeret fra steder i Senegal og Colombia.

I 2018 var der to potentielt brugbare okkultationer ved (486958) 2014 MU69, en den 16. juli og en anden den 4. august. Ingen af disse var dog så fordelagtige som de tre begivenheder fra 2017.[29]

Der blev ikke gjort forsøg på at iagttage okkultationen den 16. juli 2018, da den forløb over Det sydlige Atlanterhav og Det indiske Ocean. Okkultationen den 4. august 2018 blev forsøgt observeret af to grupper på i alt 50 personer, den ene fra en position i Senegal, den anden fra et sted i Colombia.[47]

Begivenheden samlede en del opmærksomhed i Senegal, hvor den blev anvendt som en lejlighed til formidling af videnskab.[48] På trods af dårligt vejr på nogle af observationsstederne lykkedes det at registrere begivenheden, jfr. rapport fra New Horizons-holdet.[49] Den 6. september 2018 kunne NASA bekræfte, at mindst én observator havde registreret et dyk i stjernens lysstyrke, hvilket gav vigtig information om størrelse og form af 2014 MU69.[50]

Også Hubble-rumteleskopet støttede okkultationskampagnen ved at observere den 4. august.[51][47] Det var ikke muligt at anbringe Hubble inden for det smalle observationsspor, men rumteleskopet stod så gunstigt på formørkelsestidspunktet, at det var i stand til at undersøge et område ned til en afstand af 1600 km fra 2014 MU69. Man kom dermed meget tættere på end de 20.000 km, som gjaldt for okkultationen den 17. juli 2017. Hubble registrerede ingen forandringer i stjernens lysstyrke, hvilket udelukker optisk tykke ringe eller klipperester inden for 6000 km fra Ultima Thule.[50]

Resultater af okkultationsmålingerne i 2017 og 2018 blev fremlagt på det 50. møde af AAS Division for Planetary Sciences den 26. oktober 2018.[52]

Udforskning med New Horizons

Første billede af (486958) 2014 MU69 fra New Horizons, optaget den 16. august 2018. Til venstre: Det rå billede. Til højre: Efter subtraktion af baggrunden af stjerner.
Tilsyneladende størrelsesklasse i V-båndet (synligt lys) af (486958) 2014 MU69 som set fra New Horizons.

Efter forbiflyvningen af Pluto, blev New Horizons sporet ind på en passage forbi (486958) 2014 MU69. Den mindste afstand indtræffer den 1. januar 2019 klokken 12:33 (EST).[46] Rumsonden vil da befinde sig i af afstand 43,4 au fra Solen i retning af stjernebilledet Sagittarius.[53][54][55][56] I denne afstand vil det tage et radiosignal 6 timer om at nå fra Jorden til New Horizons.[46] Det første billede af målet fra New Horizons blev taget den 16. august 2018, altså mere end fire måneder før passagen.[57] Hvis der opdages forhindringer forude, har rumsonden frem til midten af december 2018 mulighed for at gennemføre mødet i en større afstand.[46] Afstanden var da 172 millioner km og den tilsyneladende størrelsesklasse af 2014 MU69 var 20. I midten af november forventes dens størrelsesklasse at være 18 og midt i december 15. Den når størrelsesklasse 6 kun 3-4 timer før passagen; den ville da blive synlig med det blotte øje for en tænkt iagttager på rumsonden.[58][59]

(486958) 2014 MU69 er det første himmellegeme, som er blevet udvalgt til et besøg efter at det besøgende rumfartøj blev opsendt.[14] New Horizons vil planmæssigt komme inden for en afstand af 3.500 km af (486958) 2014 MU69, hvilket er tre gange nærmere end ved rumsondens tidligere rendezvous med Pluto. Man forventer billeder med en opløsning helt nede på 30 - 70 m.[46][60]

De videnskabelige mål med forbiflyvningen omfatter undersøgelse af de geologiske og morfologiske egenskaber hos (486958) 2014 MU69 samt bestemmelse af overfladens kemiske sammensætning, herunder eftersøgning af iser af ammoniak, kulmonoxid, metan og vand. Man vil ligeledes undersøge omgivelserne for eventuelle småmåner, koma samt ringe.[46]

Billedgalleri

  • Banen af New Horizons samt banerne for Pluto og 2014 MU69.

  • De fem opdagelsesbilleder af 2014 MU69 vist successivt.

  • Animation af banen af New Horizons fra starten på Jorden til forbiflyvningen af 2014 MU69

  • 2014 MU69 blokkerede kortvarigt lyset fra en anonym stjerne, der ses imidten. Denne okkultation fandt sted den 17. juli 2017.

  • 2014 MU69 opfattet som et binært objekt
    (fotorealistisk illustration; 4. august 2017).[61]

  • Sammenligning af størrelserne af 2014 MU69 og kernen af komet Tjuryumov–Gerasimenko. Fotorealistisk illustration baseret på data fra okkultation af stjerner.

Se også

PortalPortal:Astronomi


Referencer

  1. ^ a b "Astronomy Picture of the Day, 2019 January 3". Arkiveret fra originalen 10. april 2019. Hentet 3. januar 2019.
  2. ^ "JPL Small-Body Database Browser: 486958 (2014 MU69)" (2014-10-22 last obs.). Jet Propulsion Laboratory. Arkiveret fra originalen 16. marts 2017. Hentet 15. marts 2018.
  3. ^ a b c "486958 (2014 MU69)". Minor Planet Center. Arkiveret fra originalen 29. april 2020. Hentet 15. marts 2017.
  4. ^ a b Stern, Alan (august 2015). "OPAG: We Did It!" (PDF). Presentation to the Outer Planets Assessment Group (OPAG) of the Lunar and Planetary Institute. Universities Space Research Association. p. 33. Arkiveret (PDF) fra originalen 7. september 2015. Hentet 19. december 2018.
  5. ^ a b c Lakdawalla, Emily (15. oktober 2014). "Finally! New Horizons has a second target". Planetary Society blog. Planetary Society. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2014. Hentet 19. december 2018.
  6. ^ Buie, Marc (15. oktober 2014). "New Horizons HST KBO Search Results: Status Report" (PDF). Space Telescope Science Institute. p. 23. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. juli 2015. Hentet 19. december 2018.
  7. ^ a b c "New Horizons Chooses Nickname for 'Ultimate' Flyby Target". NASA. 13. marts 2018. Arkiveret fra originalen 27. september 2019. Hentet 13. marts 2018.
  8. ^ "NASA Renames Faraway Ice World 'Arrokoth' After Nazi Controversy. ScienceAlart 2019". Arkiveret fra originalen 13. november 2019. Hentet 13. november 2019.
  9. ^ Ultima Thule Beyond Pluto Is Flat Like a Pancake (and Not a Space Snowman After All) ,space.com, 11. februar 2019 Arkiveret 11. februar 2019 hos Wayback Machine (engelsk)
  10. ^ a b Talbert, Tricia (28. august 2015). "NASA's New Horizons Team Selects Potential Kuiper Belt Flyby Target". NASA. Arkiveret fra originalen 26. september 2015. Hentet 4. september 2015.
  11. ^ Dunn, Marcia (22. oktober 2015). "NASA's New Horizons on new post-Pluto mission". AP News. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2015. Hentet 25. oktober 2015.
  12. ^ "NASA's New Horizons Completes Record-Setting Kuiper Belt Targeting Maneuvers". New Horizons Team. 5. november 2015. Arkiveret fra originalen 3. september 2019. Hentet 6. november 2015.
  13. ^ a b c "Help Nickname New Horizons' Next Flyby Target". NASA. 6. november 2017. Arkiveret fra originalen 28. marts 2020. Hentet 19. december 2018. NASAs mission til Pluto og Kuiper-bæltet efterlyser forslag til et uformelt navn for det næste objekt, som flyves forbi 1.6 milliarder kilometers efter Pluto.
  14. ^ a b c Lakdawalla, Emily (1. september 2015). "New Horizons extended mission target selected". Planetary Society blog. Planetary Society. Arkiveret fra originalen 25. august 2016. Hentet 19. december 2018.
  15. ^ J. R. Spencer; M. W. Buie; et al. (2015). "The Successful Search for a Post-Pluto KBO Flyby Target for New Horizons Using the Hubble Space Telescope" (PDF). European Planetary Science Congress (EPSC) Abstract. Copernicus Office. Arkiveret (PDF) fra originalen 1. oktober 2015. Hentet 19. december 2018.
  16. ^ S. B. Porter; et al. (2017). Ultra-High Resolution Orbit Determination of (486958) 2014 MU69: Predicting an Occultation with 1% of an Orbit. 49th Meeting of the AAS Division for Planetary Sciences Abstract. 504.02. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 9. august 2017.
  17. ^ "Hubble Survey Finds Two Kuiper Belt Objects to Support New Horizons Mission". HubbleSite news release. Space Telescope Science Institute. 1. juli 2014. Arkiveret fra originalen 12. maj 2015. Hentet 19. december 2018.
  18. ^ "NASA's Hubble Telescope Finds Potential Kuiper Belt Targets for New Horizons Pluto Mission". HubbleSite. 15. oktober 2014. Arkiveret fra originalen 24. august 2016. Hentet 19. december 2018.
  19. ^ Wall, Mike (15. oktober 2014). "Hubble Telescope Spots Post-Pluto Targets for New Horizons Probe". Space.com. Arkiveret fra originalen 6. april 2020. Hentet 19. december 2018.
  20. ^ "MPC/MPO/MPS Archive". Minor Planet Center. Arkiveret fra originalen 26. april 2020. Hentet 24. november 2017.
  21. ^ Stern, Alan (28. april 2017). "No Sleeping Back on Earth!". NASA. Arkiveret fra originalen 22. maj 2017. Hentet 18. september 2017. Vi vil tildele 2014 MU69 et egennavn i stedet for bare et nummer. Vi arbejder stadig på at beslutte, hvordan navngivningen skal foregå
  22. ^ a b c "New Horizons' Next Target Just Got a Lot More Interesting". NASA. 3. august 2017. Arkiveret fra originalen 4. december 2017. Hentet 19. december 2018.
  23. ^ a b c Alan Stern (8. august 2017). "The PI's Perspective: The Heroes of the DSN and the 'Summer of MU69'". New Horizons – NASA. Arkiveret fra originalen 21. august 2019. Hentet 8. august 2017.
  24. ^ A. H. Parker; et al. (2017). Multiplicity of the New Horizons Extended Mission Target (486958) 2014 MU69. 49th Meeting of the AAS Division for Planetary Sciences Abstract. 504.04. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 11. januar 2022.
  25. ^ Porter, S. B.; Parker, A. H.; et al. (red.). Orbits and Accessibility of Potential New Horizons KBO Encounter Targets (PDF). 46th Lunar and Planetary Science Conference (2015). Arkiveret (PDF) fra originalen 3. marts 2016. Hentet 19. december 2018.
  26. ^ "Scientists Determine Color of Kuiper Belt Objects JR1 and MU69 | Planetary Science, Space Exploration" (engelsk). Sci-News.com. Arkiveret fra originalen 4. november 2016. Hentet 2. november 2016.
  27. ^ "The Lightcurve of New Horizons Encounter TNO 2014 MU69". Hentet 27. juli 2017.
  28. ^ S. D. Benecchi; et al. (2017). The HST Lightcurve of (486958) 2014MU69. 49th Meeting of the AAS Division for Planetary Sciences Abstract. 504.07. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 11. januar 2022.
  29. ^ a b "Mission Support of the New Horizons 2014 MU69 Encounter via Stellar Occultations". Arkiveret fra originalen 28. juli 2017. Hentet 27. juli 2017.
  30. ^ "2014MU69 occultation campaign". Arkiveret fra originalen 28. juli 2017. Hentet 27. juli 2017.
  31. ^ a b "KBO Chasers". NASA. Arkiveret fra originalen 22. november 2018. Hentet 27. juli 2017.
  32. ^ M. W. Buie; et al. (2017). Overview of the strategies and results of the 2017 occultation campaigns involving (486958) 2014 MU69. 49th Meeting of the AAS Division for Planetary Sciences Abstract. 504.01. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 11. januar 2022.
  33. ^ A. J. Verbiscer; et al. (2017). Portable Telescopic Observations of the 3 June 2017 Stellar Occultation by New Horizons Kuiper Extended Mission Target (486958) 2014 MU69. 49th Meeting of the AAS Division for Planetary Sciences Abstract. 504.05. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 11. januar 2022.
  34. ^ "New Mysteries Surround New Horizons' Next Flyby Target: NASA's New Horizons spacecraft doesn't zoom past its next science target until New Year's Day 2019, but the Kuiper Belt object, known as 2014 MU69, is already revealing surprises". NASA. 5. juli 2017. Arkiveret fra originalen 21. juli 2017. Hentet 19. december 2018.
  35. ^ "The Case of the Dog that Didn't Bark in the Night". 7. juli 2017. Arkiveret fra originalen 30. juli 2017. Hentet 19. december 2018.
  36. ^ "June 3rd got the hazard search we wanted done but didn't put telescopes in the right place because back then we didn't have the MU69 orbit prediction well enough in hand. Subsequent HST June–July data helped with that". 20. juli 2017. Arkiveret fra originalen 28. juli 2017. Hentet 19. december 2018.
  37. ^ a b "The #mu69occ campaign: Occam's razor wins again..." 21. juli 2017. Arkiveret fra originalen 28. juli 2017. Hentet 19. december 2018.
  38. ^ a b "New Horizons prepares for encounter with 2014 MU69". Planetary Society. 24. januar 2018. Arkiveret fra originalen 20. februar 2018. Hentet 25. januar 2018.
  39. ^ "SOFIA to Make Advance Observations of Next New Horizons Flyby Object". NASA. 10. juli 2017. Arkiveret fra originalen 31. august 2019. Hentet 19. december 2018.
  40. ^ a b "SOFIA in Right Place at Right Time to Study Next New Horizons Flyby Object". NASA. 11. juli 2017. Arkiveret fra originalen 31. august 2019. Hentet 19. december 2018.
  41. ^ J. Kammer; et al. (2017). Probing the Hill Sphere of 2014 MU69 with HST FGS. 49th Meeting of the AAS Division for Planetary Sciences Abstract. 216.04. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 11. januar 2022.
  42. ^ a b "NASA's New Horizons Team Strikes Gold in Argentina". NASA. 19. juli 2017. Arkiveret fra originalen 31. august 2019. Hentet 19. december 2018.
  43. ^ "2014 MU69 presentation". Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 27. juli 2017.
  44. ^ A. M. Zangari; et al. (2017). A stellar occultation by (486958) 2014 MU69: results from the 2017 July 17 portable telescope campaign. 49th Meeting of the AAS Division for Planetary Sciences Abstract. 504.03. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 11. januar 2022.
  45. ^ Amos, Jonathan (12. december 2017). "New Horizons strikes distant gold". BBC News. BBC. Arkiveret fra originalen 13. december 2017. Hentet 13. december 2017.
  46. ^ a b c d e f Green, Jim (12. december 2017). "New Horizons Explores the Kuiper Belt". 2017 American Geophysical Union (AGU) Fall Meeting in New Orleans: 12-15. Arkiveret fra originalen 13. december 2017. Hentet 13. december 2017.
  47. ^ a b "New Horizons team prepares for stellar occultation ahead of Ultima Thule flyby". Space Daily. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2019. Hentet 2. august 2018.
  48. ^ "AFIPS participation to NASA expedition in Senegal". africapss.org/. 2018. Arkiveret fra originalen 22. august 2018. Hentet 21. august 2018.
  49. ^ "New Horizons Team Reports Initial Success in Observing Ultima Thule". JHUAPL. 4. august 2018. Arkiveret fra originalen 16. november 2019. Hentet 21. august 2018.
  50. ^ a b Bill Keeter (6. september 2018). "New Horizons Team Successfully Observes Next Target, Sets the Stage for Ultima Thule Flyby". NASA. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 21. september 2018.
  51. ^ Buie, Marc (9. februar 2018). "New Horizons support observations for 2014MU69 encounter - HST Proposal 15450". NASA. Arkiveret fra originalen 12. februar 2021. Hentet 9. marts 2018.
  52. ^ Buie, M.; Porter, S. B.; Verbiscer, A.; Leiva, R.; Keeney, B. A.; Tsang, C.; Baratoux, D.; Skrutskie, M.; Colas, F.; Desmars, J.; Stern, S. (26. oktober 2018). Pre-encounter update on (486958) 2014MU69 and occultation results from 2017 and 2018. 50th Meeting of the AAS Division for Planetary Sciences. 509.06. Arkiveret fra originalen 21. september 2018. Hentet 21. september 2018.
  53. ^ "Maneuver Moves New Horizons Spacecraft toward Next Potential Target". 23. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2015. Hentet 5. november 2015.
  54. ^ "New Horizons Continues Toward Potential Kuiper Belt Target". 26. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 31. august 2019. Hentet 5. november 2015.
  55. ^ "On Track: New Horizons Carries Out Third KBO Targeting Maneuver". 29. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 5. januar 2016. Hentet 5. november 2015.
  56. ^ "Asteroid 2014 MU69". The Sky Live. Arkiveret fra originalen 19. november 2015. Hentet 11. november 2015.
  57. ^ "Ultima in View". 28. august 2018. Arkiveret fra originalen 3. september 2019. Hentet 3. september 2018.
  58. ^ "Ultima in View: NASA's New Horizons Makes First Detection of Kuiper Belt Flyby Target". NASA. 28. august 2018. Arkiveret fra originalen 24. januar 2020. Hentet 28. august 2018.
  59. ^ "JPL Horizons". JPL. Arkiveret fra originalen 4. maj 2019. Hentet 28. august 2018.
  60. ^ "New Horizons Files Flight Plan for 2019 Flyby". Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory. 6. september 2017. Arkiveret fra originalen 31. august 2019. Hentet 19. december 2018.
  61. ^ Chang, Kenneth (8. august 2017). "Chasing Shadows for a Glimpse of a Tiny World Beyond Pluto". The New York Times. Arkiveret fra originalen 9. august 2017. Hentet 9. august 2017.

Eksterne links

Medier brugt på denne side

2014 MU69 orbit.jpg
The orbit of 2014 MU69 with the path of New Horizons.
MU69 apparent brightness.png
Forfatter/Opretter: Renerpho, Licens: CC BY-SA 4.0
Apparent brightness of 2014 MU69, as seen from the New Horizons spacecraft
PIA21867-2014MU69-BinaryObject-ArtConcept-20170804.jpg
PIA21867: A Kuiper Belt Pair? Artist's Concept of 2014 MU69 as a Binary Object

https://photojournal.jpl.nasa.gov/catalog/PIA21867

This is one artist's concept of Kuiper Belt object 2014 MU69, the next flyby target for NASA's New Horizons mission. This binary concept is based on telescope observations made at Patagonia, Argentina, on July 17, 2017, when MU69 passed in front of a star. New Horizons scientists theorize that it could be a single body with a large chunk taken out of it (see PIA21868), or two bodies that are close together or even touching.

The Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory in Laurel, Maryland, designed, built, and operates the New Horizons spacecraft, and manages the mission for NASA's Science Mission Directorate. The Southwest Research Institute, based in San Antonio, leads the science team, payload operations and encounter science planning. New Horizons is part of the New Frontiers Program managed by NASA's Marshall Space Flight Center in Huntsville, Alabama.
AfterPluto3.gif
Forfatter/Opretter: Tony873004, Licens: CC BY-SA 4.0
After visiting Pluto in 2015, the New Horizons space probe sets it sights on 2014 MU69.
2014MU69 stellar occultation predictions.png
These are the 2017 stellar occultation predictions for the object 2014 MU69.
Nh ultima thule first detection v3.jpg
The figure on the left is a composite image produced by adding 48 different exposures from the News Horizons Long Range Reconnaissance Imager (LORRI), each with an exposure time of 29.967 seconds, taken on Aug. 16, 2018. The predicted position of the Kuiper Belt object nicknamed Ultima Thule is at the center of the yellow box, and is indicated by the red crosshairs, just above and left of a nearby star that is approximately 17 times brighter than Ultima. At right is a magnified view of the region in the yellow box, after subtraction of a background star field "template" taken by LORRI in September 2017 before it could detect the object itself. Ultima is clearly detected in this star-subtracted image and is very close to where scientists predicted, indicating to the team that New Horizons is being targeted in the right direction. The many artifacts in the star-subtracted image are caused either by small mis-registrations between the new LORRI images and the template, or by intrinsic brightness variations of the stars. At the time of these observations, Ultima Thule was 107 million miles (172 million kilometers) from the New Horizons spacecraft and 4 billion miles (6.5 billion kilometers) from the Sun. (Image credits: NASA/JHUAPL/SwRI)
20170808-MU69Chart.jpg
MU69's shadow traces its most likely binary shape, as seen in the stellar occultation that occurred over Argentina on July 17, 2017. The best-fit red circles reveal MU69's possible doubled-lobed – or binary – nature.
2014MU69 67P size comparison.png
Size comparison of 2014 MU69 and 67P/Churyumov–Gerasimenko. MU69 image is artist's impression based on stellar occultation data.
UltimaThule CA06 color vertical.png
This composite image of the primordial contact binary Kuiper Belt Object 2014 MU69 (nicknamed Ultima Thule) – featured on the cover of the May 17 issue of the journal Science – was compiled from data obtained by NASA's New Horizons spacecraft as it flew by the object on Jan. 1, 2019. The image combines enhanced color data (close to what the human eye would see) with detailed high-resolution panchromatic pictures.
MU69 occultation 2018July16.png
Forfatter/Opretter: Renerpho, Licens: CC BY-SA 4.0
Path of the July 16, 2018 occultation, crossing the southern Atlantic and Indian Ocean. No attempts were made to observe this event.
2014 MU69 Discovery Images Animated.gif
Five Hubble Space Telescope Wide Field Camera 3 images of a faint, distant object that will be visited by New Horizons in January 2019: 2014 MU69. The photos were taken on June 24, 2014. The object has a magnitude of 26.8, too faint to be observed by ground-based telescopes.
MU69 occultation 2018August4.png
Forfatter/Opretter: Renerpho, Licens: CC BY-SA 4.0
Path of the August 4, 2018 occultation. Attempts were made to observe this event from locations in Senegal and Colombia.
Wink-of-a-star-2.gif
NASA’s New Horizons team trained mobile telescopes on an unnamed star (center) from rural Argentina on July 17, 2017. 2014 MU69 briefly blocked the light from the background star, in what’s called an occultation. The time difference between frames is 200 milliseconds, or 0.2 seconds.
New Horizons potential targets 1-3.png
Forfatter/Opretter: Tomruen, Licens: CC BY-SA 4.0
en:New Horizons Potential targets 1-3 orbits and positions on 2019/1/1. PT1 (2014 MU69) was the chosen target.