Arrasunionen

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

De to unioner fra begyndelsen af 1579
           6. januar : Arrasunionen (nederlandsk: "Unie van Atrecht")
         23. januar : Utrechtunionen (nederlandsk: "Unie van Utrecht"

Benelux-landenes historie v d r
Friesland 1024 1528 Stift Utrecht Groningen & Ommelanden 1339 1543 Hertugdømmet Geldern	1384 1482 Burgundiske Nederlande	Rigsstift Thorn Grevskab Horn 0980 1795 Fyrstbispedømmet Liège Fyrstendømmet Stavelot- Malmedy hertugdømme Bouillon
	1482 1581 / 1795 Habsburgske Nederlande/De sytten provinser
1556 1713 Spanske Nederlande
1588 1795 Republikken af de syv forenede Nederlande	1581 - 1713 Sydlige Nederlande
	1713 1795 Østrigske Nederlande (1790 1795) Forenede Nederlandske Stater
1795 1801 Bataviske Republik	1795 1804 Første franske republik
1801 1806 Bataviske Rigsfællesskab
	1804 1815 Første franske kejserrige
1806 1810 Kongeriget Holland
1810 1813 Første franske kejserrige
1813 1815 Fyrstendømmet De Forenede Nederlande
1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene		1815 1867 Storhertugdømmet Luxemburg
1830 Nederlandene	1830 Belgien	(Det Tyske Forbund)
		1867 Luxembourg

Arrasunionen  (Unionen i Arras, Unionen i Atrecht; nederlandsk: "Unie van Atrecht") var en unionsoverenskomst mellem De Sydlige Nederlande: grevskabet Hainaut, Artois, Lille, Douai og Orchies som blev underskrevet 6. januar 1579. I denne overenskomst erklærede de loyalitet over for den spanske konge Filip II og Don Juan de Austria som var hans stedfortræder. I dag ligger Artois i Frankrig, Lille delvis i Frankrig; Hainaut ligger i Belgien og i de franske departementer Oise og Nord.

Andre regioner, som var for unionen, men som ikke underskrev aftalen, var grevskabet Namur og hertugdømmerne Luxembourg og Limburg. Dette sidste har intet at gøre med dagens belgiske provins, og en begrænset tilknytning til den nederlandske provins. I 16. århundrede lå belgisk Limburg under Fyrstbispedømmet Liége, mens det historiske område Limburg kun var en mindre del af dagens nederlandske Limburg.

Hertugen af Parma, Alexander Farnese, begyndte sin kamp mod separatisterne (medlemmer af Utrecht Unionen "Unie van Utrecht") i dette område. I Vallonien lå desuden også to calvinistiske "enklaver", Tournai og Valenciennes, som måtte overvindes inden området kunne lægges helt under spansk kontrol.

I aftalen var følgende punkter nedfældet:

• Ingen udenlandske tropper skulle have garnisoner i området.
• Statsrådet skulle sættes op på samme måde som på Karl Vs tid.
• To tredjedele af statsrådets medlemmer skulle bestå af repræsentanter fra alle medlemsstaterne.
• Alle privilegier, som områderne havde før firsårskrigens begyndelse, skulle genindføres.
• Katolicismen var den eneste religion. Enhver anden religion (for eksempel calvinismen) skulle afskaffes.

Det sidste punkt gjorde det umuligt for de nordlige Nederlande at undertegne overenskomsten. Disse områder var først og fremmest under indflydelse af protestantismen (calvinisme), og deres modreaktion var at indgå Utrechtunionen 23. januar 1579.

Se også

• Nederlandenes historie, skema

Litteratur

• Michael North: Geschichte der Niederlande. München ²2003 (Beck’sche Reihe) ISBN 3-406-41878-3