Arnold Sommerfeld

Arnold Sommerfeld
Arnold Sommerfeld
	Arnold Sommerfeld 1897 i Göttingen
Personlig information
Født	Arnold Johannes Wilhelm Sommerfeld ; 5. december 1868 ; Königsberg, Preussen/Det Tyske Kejserrige/Nazi-Tyskland/Sovjetunionen/Det Russiske Kejserrige
Død	26. april 1951 (82 år) ; München, Bayern, Tyskland
Dødsårsag	Trafikulykke
Gravsted	Nordfriedhof
Nationalitet	Tysk
Ægtefælle	Johanna Sommerfeld
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Albertus-Universität Königsberg
Elev af	Niels Bohr, Ferdinand von Lindemann
Medlem af	Burschenschaft Germania Königsberg,; Royal Society,; Sovjetunionens videnskabsakademi,; Ungarsk Videnskabsakademi,; National Academy of Sciences (fra 1929) med flere
Beskæftigelse	Universitetslærer, matematiker, teoretisk fysiker
Fagområde	Spektroskopi
Deltog i	Første Congrés Solvay
Arbejdsgiver	Georg-August-Universität Göttingen (1895-1897), RWTH Aachen (1900-1906), Technische Universität Clausthal (1897-1900), Ludwig-Maximilians-Universität München (1906-1947)
Arbejdssted	Aachen, München
Elever	Peter Debye, Wojciech Rubinowicz, Hans Albrecht Bethe, Werner Heisenberg, Linus Pauling med flere
Kendte værker	Forelæsninger over Teoretisk Fysik, Bohr-Sommerfeld atommodel, finstrukturkonstanten, Sommerfeld-nummer, Orr – Sommerfeld ligning med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Oersted-medaljen (1949),; Matteucci-medaljen (1924),; Foreign Member of the Royal Society,; Max Planck-medaljen (1931),; Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1931) med flere
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Arnold Sommerfeld (født 5. december 1868 i Königsberg, død 26. april 1951 i München) var en tysk fysiker, som var en pioner inden for atom- og kvantefysiken.

Sommerfeld fik sin doktorgrad i 1891 fra universitetet i Königsberg, hvor han studerede matematik. Efter sin habilitation i Göttingen, arbejdede Sommerfeld på Bergakademie Clausthal, det Tekniske Universitet i Aachen og universitetet i München.

I 1906 blev han tildelt en plads ved universitetet i Leiden. Fra 1916 arbejdede han på udviklingen af kvanteteorien, inden for rammerne af den såkaldte "gamle" kvanteteori, som hovedsagelig var baseret på atommodellen af Niels Bohr. I 1919 udgav han Atombau und Spektrallinien, et værk som blev anset som autoritativt indtil den "nye" kvanteteori blev udviklet i tyverne. I 1924 blev han tildelt Matteuccimedaljen.

Blandt Sommerfelds studerende indgår Hans Bethe, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, og hollænderen Peter Debye.

Han blev nomineret til nobelprisen i fysik 84 gange, men modtog aldrig prisen.^[1]^[2]

Litteratur

Karl von Meyenn: Die grossen Physiker: Bd. 2, Von Maxwell bis Gell-Mann. C.H.Beck, München 1997.
Helmut Maier: Forschung als Waffe, Rüstungsforschung in der Kaiser-Wilhelm-Gesellschaft und das Kaiser-Wilhelm-Institut für Metallforschung 1900-1945/48. Wallstein Verlag, Göttingen 2007.

Referencer

^ "Nomination Database". www.nobelprize.org. Arkiveret fra originalen 12. februar 2018. Hentet 4. maj 2018.
^ Crawford, Elisabeth (november 2001). "Nobel population 1901–50: anatomy of a scientific elite". Physics World. Arkiveret fra originalen 3. februar 2006.