Arno Holz
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. |  |
| Arno Holz | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 26. april 1863  Kętrzyn |
| Død | 26. oktober 1929 (66 år) Berlin |
| Gravsted | Friedhof Heerstraße |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Durch! |
| Beskæftigelse | Dramatiker, skribent, digter |
| Arbejdssted | Berlin |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Arno Holz (født 26. april 1863 i Rastenburg i Østpreussen, død 26. oktober 1929 i Berlin) var en tysk forfatter.
Holz kom tidlig til Berlin. Han har skrevet dramaer som Die Familie Selicke, sammen med Johannes Schlaf, Die Socialaristokraten og Traumulus, det sidste sammen med Oskar Jerschke. Hans fortælling Papa Hamlet, der fremtraadte fingeret som en oversættelse fra Norsk, vakte 1889 under den nye tyske litteraturbevægelse modsigelse på grund af usminket virkelighedsfremstilling. Holz har udsendt forskellige stridsskrifter og i det hele udviklet sig til en heftig polemiker, blandt andet mod litteraturhistorikeren Richard M. Meyer, medens han i de senere år stod noget i skygge som digter. Der findes også fra hans hånd en række teoretiske arbejder som Die Kunst, ihr Wesen und ihre Gesetze og Revolution der Lyrik, hvor han søger at begrunde sin stræben efter at fornye de poetiske udtryksformer. Holz udgav 1925 sin lyriske digtning Phantasus, der er bygget på den "indre rhytmus", i ny skikkelse.
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Holz, Arno i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
- Holz, A. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, supplement, 1930)
Eksterne henvisninger
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
Forfatter/Opretter: Internet Archive Book Images, Licens: No restrictions
Identifier: germanclassicsof18fran (find matches)
Title: The German classics of the nineteenth and twentieth centuries; masterpieces of German literature
Year: 1913 (1910s)
Authors: Francke, Kuno, 1855-1930 Howard, William Guild, b. 1868 Singer, Isidore, 1859-1939
Subjects: German literature German literature English literature
Publisher: Albany, N. Y. : J. B. Lyon company
Contributing Library: University of California Libraries
Digitizing Sponsor: Internet Archive
View Book Page: Book Viewer
About This Book: Catalog Entry
View All Images: All Images From Book
Click here to view book online to see this illustration in context in a browseable online version of this book.
Text Appearing Before Image:
N the woods is a village smallLying in the sunshines gold,By the hill-side house, the last of all,Sits a woman old, so old. She sits and spins no more,Her thread slips to her feet.She thinks on the days of yoreAnd sinks into slumber sweet. Noon-day steals with quiet deepOer the glimmering green, and nowEven thrush and cricket sleepAnd the steer before the plough. All at once theyre marching by,Gleaming the woods along,Ahead of the soldiers flyDrum-beats and fifes gay song. And to the song of Bliicher brave,** Theyre here! cries the village gay,And all the little maidens waveAnd the boys cry out: Hurrah! God bless the harvest gold.And all the wide world too.The Emperors soldiers boldThe fields are marching through! • Translator: Margarete Munaterberg.(308)
Text Appearing After Image:
ARNO HOLZ ARNO HOLZ: POEMS 309 Turning round by the hill-side near,Where the last house seems to smile,See, the first in the woods disappear,And the old woman wakes meanwhile. So heavy her heart is growing In deepest reverie, Her tears are flowing, flowing:** Like one of these was he. OTTO JULIUS BIERBAUM (1865- ) ENOUGH*
Note About Images