Arne Weel
| Arne Weel | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 15. januar 1891  Aarhus, Danmark |
| Død | 2. oktober 1975 (84 år) Frederiksberg, Danmark |
| Nationalitet | Danmark |
| Ægtefæller | Else Louise Mantzius (fra 1913) Karen Marie Løwert (fra 1947) Liva Weel (fra 1921) |
| Børn | Jørgen Weel |
| Beskæftigelse | Filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducent, skuespiller, instruktør |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Arne Kaj Frisenborg Weel (født 15. januar 1891 i Aarhus, død 2. oktober 1975 på Frederiksberg) var en dansk skuespiller, teaterinstruktør og -direktør. Han spillede som ung skuespiller ofte elskerroller, og senere fik han en langvarig karriere som direktør for forskellige teatre. Han var gift fire gange, blandt andet med Liva Weel.
Karriere
Arne Weel blev født i Aarhus, men debuterede i København i 1908 og spillede i de følgende år på Dagmarteatret, Casino og 1914-28 på Scala-Teatret, alle i København. På Scala fik han stor succes og spillede blandt andet operette og revy, lige som han prøvede også kræfter med iscenesættelse. I en af revyerne sang han det, der skulle blive hans kendingsnummer: Du gamle måne. Blandt hans roller kan nævnes Klint i Genboerne og Herløv i Eventyr paa Fodrejsen, lige som han var med i danmarkspremieren på No No Nanette på Casino.
Engagementet på Scala var ikke kontinuerligt, og Arne Weel var også på turne i den periode, lige som han gæstede flere teatre i hovedstaden, i provinsen samt i nabolandenes hovedstæder. Fra 1930 blev han direktør for Riddersalen, hvilket han var i tre perioder: 1930-33, 1940-41 og 1947. Indimellem var han direktør på Nørrebros Teater, Dagmarteatret, Frederiksberg Teater, Det Ny Teater samt turneteatre.
I 1952 overtog han ledelsen af Alléscenen, som han skaffede kunstnerisk, men ikke økonomisk succes. Et underskud betød, at han forlod dette teater i 1959 og aldrig mere blev teaterdirektør. I stedet helligede Weel sig instruktion og skuespil, i en lang periode på Aalborg Teater. Mod slutningen af sin karriere fik han en del tv-opgaver som skuespiller.
Ved siden af teateret medvirkede Arne Weel i en del stumfilm samt enkelte talefilm, lige som han også instruerede et par stykker.
Gennem en længere årrække forsøgte han at få en biografbevilling, hvilket aldrig lykkedes.
Privatliv
Arne Weel var gift fire gange:
- 1913 med Else Mantzius
- 1921 med Liva Weel, med hvem han fik sønnen Jørgen Weel
- 1927 med Lise Dorph
- 1947 med Karen Marie Løwert
Hans sidste fire år var præget af sygdom, men han nåede at udgive erindringsbogen Så Festligt Var Det i 1972.
Filmografi
Ud over de nævnte film var Weel involveret i flere udenlandske film.
Stumfilm
Han medvirkede i en lang rækkke stumfilm, blandt andet:
- Afgrunden (1910)
- Lejla (1913)
- Søstrene Corrodi (1913)
- Hovmod står for fald (1914)
- Godsforvalteren (1914)
- Sønnen (1914)
- Den fjerde dame (1914)
- Stribolt på kærlighedsstien (1915)
Talefilm
- Bag Københavns kulisser (1935 + instruktion og manuskript)
- Helle for Helene (1959)
- Kvindelist og kærlighed (1960)
- Poeten og Lillemor og Lotte (1960)
- Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967)
Instruerede film
- Den kloge mand (1937)
- Det begyndte ombord (1937)
- En desertør (1940)
- En forbryder (1941)
Eksterne henvisninger
- Arne Weel på gravsted.dk
- Arne Weel på Internet Movie Database (engelsk)
- Arne Weel på Filmdatabasen
- Arne Weel på danskefilm.dk
- Arne Weel på danskfilmogtv.dk
- Arne Weel på Scope
- Arne Weel på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Arne Weel på AlloCiné (fransk)
- Arne Weel på AllMovie (engelsk)
- Arne Weel på The Movie Database (engelsk)
|