Arne Hovmand-Olsen
Arne Hovmand-Olsen | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Fødenavn | Arne Hovmand Olsen | |
Født | 16. november 1919 Egebjerg, Danmark | |
Død | 1989 Risskov, Danmark | |
Hvilested | Risskov Kirke | |
Nationalitet | Dansk | |
Uddannelsessted | Aarhus tekniske skole | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Arne Hovmand-Olsen (16. november 1919 – 1989[1]) var en dansk møbelarkitekt.
Hovmand-Olsen blev født ind i en landmandsfamilie i Egebjerg (Kirkeby Sogn) på Fyn.[2] Han kom i 1938 som nittenårig i lære som møbelsnedker på møbelfabrikken P. Olsen Sibast i Århus. Efter sin læretid, drømte Hovmand-Olsen om at designe de møbler han producerede, og søgte derfor i 1941 ind på møbeltegneruddannelsen på Aarhus tekniske skole. Efter endt uddannelse startede Hovmand-Olsen sin egen tegnestue, hvor han skabte møbler i en enkel og let stil inspireret af skandinavisk design og primært udført i teaktræ. Hovmand-Olsen møbler blev solgt i Danmark, men størstedelen blev eksporteret via producentsamarbejdet Jutex med USA som største det største marked. Hovmand-Olsens tegnestue lukkede i 1970.
Hovmand-Olsen har designet over 50 forskellige møbler - de fleste af dem stole, men også en række borde, sofaer og skabe. Størstedelen af Hovmand-Olsens møbler blev fremstillet på Mogens Kold Møbelfabrik i Kerteminde, men han har også tegnet møbler for en lang række andre møbelproducenter.
Reference
- ^ Arne Hovmand-Olsen på gravsted.dk
- ^ [1], danishfamilysearch.dk