Arne Ejbye-Ernst
Arne Ejbye-Ernst |
---|
Arne Ejbye-Ernst (født 16. december 1927 i Aarhus, død 3. februar 1985)[1] var en dansk journalist, der var ansvarshavende chefredaktør for Politiken fra 1966 til 1971.
Arne Ejbye-Ernst, der var søn af redaktør Niels Ejbye-Ernst, blev efter studentereksamen fra Marselisborg Gymnasium i 1934 journalist ved den socialdemokratiske provinspresse i Silkeborg, Nakskov, Sønderborg, Svendborg og Odense.[2] I 1954 kom han til Ny Tid i Aalborg, først som redaktionssekretær og fra 1956 som chefredaktør.[2] I 1959 rykkede han til Aktuelt som chefredaktør. Han blev i 1964 docent og journalistisk leder ved Danmarks Journalisthøjskole. Han kom i 1966 til Politiken som ansvarshavende chefredaktør og var her til 1971, hvor han vente tilbage til en stilling som prorektor for Journalisthøjskolen.[2]
Ved siden af sit virke var han formand for Københavns Redaktørforening 1962-1964 og 1967-1969, medlem af Ritzaus bestyrelse 1959-1964 og 1966-1971, medlem af forretningsudvalget for Danske Dagblades Fællesrepræsentation 1961-64 og 1967-71, medlem af bestyrelsen for Danmarks Journalisthøjskole 1967-1971 og formand for Århus Journalistforening 1965-1966.[2]
Referencer
- ^ "Kraks Blå Bog Register 1910-1988". Project Runeberg. Hentet 21. april 2025.
- ^ a b c d "Kraks Blå Bog 1974, E" (PDF). s. 30-31. Hentet 21. april 2025.