Aristoteles (månekrater)

Denne artikel omhandler et månekrater. Opslagsordet har også en anden betydning, se Aristoteles.
Månekrater
Aristoteles

Kraterets beliggenhed på Månen
Karakteristika
Bredde
Længde
50° 12’  0’’ N
 17° 24’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter87 km [1][2]
Dybde3,3 km [3][4]

Colængde ved solopgang

343° [4]
Opkaldt efterAristoteles [2][5][3]
Fra periodeEratosthenian [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Aristoteles
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Aristoteles er et nedslagskraterMånen. Det ligger på Månens forside nær den sydlige rand af Mare Frigoris og øst for Montes Alpes-bjergkæden, og det er opkaldt efter den græske filosof Aristoteles.

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union i 1935. [2][5][7]

Krateret observeredes første gang i 1645 af Johannes Hevelius.

Omgivelser

Syd for Aristoteles ligger det lidt mindre Eudoxuskrater, og disse to danner et karakteristisk par ved betragtning gennem et teleskop. En bue af bjerge mellem disse kratere bøjer mod vest før den slutter sig til kratervæggene. Det mindre Mitchellkrater er direkte forbundet med den østlige rand af Aristoteles. Mod vest ligger det lille "oversvømmede" Egedekrater. [8]

Karakteristika

Kratervæggen i Aristoteles er let forvredet til en afrundet, hexagonal form. De indre vægge er brede med fine terrasser. Den ydre vold udvise en generel struktur med småbakker i et tykt lag udkastet materiale. Kraterbunden er ujævn og dækket af bugtende bakker. Aristoteles har små centrale toppe, men de er forskudt lidt mod syd. Den indre bund synes at være blevet fyldt med et lag af materiale, som delvis har begravet disse høje.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Aristoteleskrateret har følgende satellitkratere:

AristotelesLængdeBreddeDiameter
D47,5° N14,7° Ø6 km
M53,5° N27,2° Ø7 km
N52,9° N26,8° Ø5 km

Måneatlas

Se også

Kilder

  1. ^ a b NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 5. juli 2009. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) :"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Aristoteles på Wikien The Moon Arkiveret 7. august 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database:"Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside :"Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk)Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere :Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Aristoteles

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Aristoteles"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi

(  )

Medier brugt på denne side

Moon-Mdf-2005.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. WikedKentaur assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

This is a stack of 10 frames taken through a 150mm Maksutov-Cassegrain telescope.

Full Moon Luc Viatour.jpg
(c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0
Fuldmåne fotograferet i Hamois, Belgien.
Q space.svg
Forfatter/Opretter: Rursus, Licens: CC BY-SA 3.0
Replacement for faulty (note the ring "around" Saturn!)
Red Dot.svg
Red dot, based on the image on en:.
Moonmap from clementine data.png
cylindrical map projection of the Moon. The Moon's whole surface was mapped by the Clementine spacecraft in 1994, here North is at the top. The dark floor of crater Plato is at the middle top above Mare Imbrium, while the bright floor and rays of crater Tycho is near the middle bottom below Mare Imbrium. Mare Procellarum is at the near left, and Mare Tranquillitatis is just right of centre and Mare Crisium is at the near right. The far left and far right show the contrast of the mostly cratered farside with small isolated mare.