Arild Rosenkrantz

Arild Rosenkrantz
Rosenkrantz-familiens våben
Personlig information
Født9. april 1870 Rediger på Wikidata
Hillerød, Danmark Rediger på Wikidata
Død27. september 1964 (94 år) Rediger på Wikidata
Rønde, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHornslet Kirkegård
FarIver Holger baron Rosenkrantz
MorJulie Louise
Uddannelse og virke
Elev afModesto Faustini, Jean-Paul Laurens, Jean-Joseph Benjamin-Constant Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, billedhugger, illustrator Rediger på Wikidata
Påvirket afItaliensk kunst Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Arild Rosenkrantz' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arild Rosenkrantz (født 9. april 1870Frederiksborg Slot, død 28. september 1964Kaløvig Hvilehjem) var en dansk kunstmaler og baron. Han er begravet på Hornslet Kirkegård. Søn af ministerresident, kammerherre Iver Holger baron Rosenkrantz og hustru Julie Louise, født Mackenzie of Tarbat.

Uddannelse

Allerede fra sin barndom vidste Arild Rosenkrantz, at han ville være kunstner. Han blev uddannet i Rom og Paris, blandt andet hos freskomaleren Faustini og på Julienes Akademi. 1895 var han på studieophold i USA, hvor han lavede glasmalerier bl.a. for Tiffany. Sidenhen udførte han glasmalerier i en lang række engelske kirker og herregårde. En kirke på Tasmanien har ligeledes ruder udført af Arild Rosenkrantz. I Danmark findes kun et enkelt eksempel, nemlig i Juelsminde Kirke.

Rudolf Steiner og antroposofien

Fra 1898 boede han fast i London, hvor han fik skabt sig et navn. Hans værker i denne tid er meget præget af jugendstilen og prærafaelitternes figurstil. I 1908 får Arild Rosenkrantz kendskab til den østrigske filosof Rudolf Steiners tanker og idéer. I 1912 møder han Steiner personligt. Det skulle få afgørende betydning for Rosenkrantz' kunstneriske virke. 1914 flyttede han med sin hustru til Schweiz for at deltage i udsmykningen af den antroposofiske center Goetheanum. Steiner lærte Rosenkrantz om farvernes iboende egenskaber.

Hjem til Danmark

Efter nogle år vendte Arild Rosenkrantz tilbage til London. Skæbnen ville dog, at han skulle tilbringe de sidste 25 år af sit liv i sit fædreland. Arild Rosenkrantz kom til Danmark i efteråret 1939 for at arrangere en udstilling i København i anledning af sin 70 års fødselsdag 9. april 1940. På udstillingens åbningsdag væltede tyske tropper ind over den danske grænse, hvorfor en hjemrejse til London var en umulighed. Slægtninge på Rosenholm Slot tilbød dog Arild og hans hustru fribolig på slottet. Da Arilds engelskfødte kone døde 1944, følte han ikke, at han havde noget at vende hjem til i England. Tværtom havde han på Rosenholm fundet sine rødder, hvorfor han tilbragte 22 år på det østjyske slot. På grund af svagelighed flyttede han dog 1962 på Kaløvig Hvilehjem, hvor han døde som 94-årig i 1964.

Litteratur

  • Arild Rosenkrantz : de syv segl / - Randers, Randers Kunstmuseum, 1988.
  • Baron Rosenkrantz: Farvernes mystic / redaktør: Christian Gether ... [et al.] ; bidrag: Lisa Sjølander Andresen ... [et al.]. - Ishøj, Arken, 2020.
  • Arild Rosenkrantz: "Vejen gennem livet" / Selvbiografi, udgivet 2020. Redigeret af Jette Arendrup
  • Arild Rosenkrantz: "Arild Rosenkrantz i engelske kirker" / Glasmalerier. Troels Andersen
  • De tre sidste kan købes i galleriet på Rosenholm Slot, eller på støtteforeningens hjemmeside.

"Arild Rosenkrantz Samlingens Støtteforening" www.arss.dk Udstiller en stor samling af kunstnerens værker på Rosenholm Slot

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Rosenkrantz.jpg
Coat of arms of the Danish noble family Rosenkrantz