Arbejdsmarkedssociologi
Ikke at forveksle med Arbejdssociologi.
Ikke at forveksle med 
Arbejdsmarkedssociologi er det sociologiske studie af arbejdsmarkedet, dets dele og organisation. Ifølge sociologerne Arne Lindeman Kalleberg og Aage Bøttger Sørensen muliggør et sociologisk fokus på arbejdsmarkedet som helhed en forståelse for hvordan, makroforhold, økonomi og sociale strukturer influerer på mikroforholdene mellem for eksempel arbejdsgiver og arbejdstager.[1] Arbejdsmarkedssociologien deler interessesfære med dele af den økonomiske og politologiske forskning, og således ligner arbejdsmarkedssociologien den politiske sociologi og den økonomiske sociologi.[2]
I den klassiske sociologi har Émile Durkheim beskæftiget sig med hvad, han kalder den sociale arbejdsdeling, der indebærer at mennesker i takt med industrialiseringen gik fra at være mere eller mindre selvforsynende bønder til at indgå en differentieret økonomi, hvor man specialiserer sig i professioner.[3] Max Weber konkluderede i bogen Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, at den protestantiske arbejdsetik, hvor arbejdet blev set som et udtryk for sin religiøse tro, medførte kapitalismens individualistiske arbejdsmarked.[4] Moderne arbejdsmarkedssociologi undersøger eksempelvis kønsulighed,[5] prekariske arbejdsvilkår[6] og overenskomstforhandlinger.[7][8]
En central del af arbejdsmarkedsforskningen i Danmark er studiet af Den danske model, dvs. den politiske overladelse af arbejdsmarkedets grundlæggende forhold som løn og arbejdsforhold til arbejdsmarkedets parter bestående af arbejdsgivere og arbejdstagere igennem overenskomster og trepartsforhandlinger. På den måde er der stort fokus på arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger. Derudover undersøges arbejdsmarkedet med udgangspunkt i begreber som flexicurity-modellen, migration og globalisering. Centrene FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet og CARMA (Center for Arbejdsmarkedsforskning) på Aalborg Universitet forsker i netop dette.[9]
Referencer
- ^ Kalleberg, Arne L.; Sorensen, Aage B. (1979). "The Sociology of Labor Markets". Annual Review of Sociology. Annual Reviews. 5 (1): 351-379. doi:10.1146/annurev.so.05.080179.002031. ISSN 0360-0572.
- ^ Weingärtner, Simon; Köhler, Christoph (2021). Sociological Labour Market Theories : A German Perspective on an International Debate. Hamburg: OPAL, Helmut-Schmidt-Universität.
- ^ Durkheim, Émile; Morten G. Larsen; Gorm Harste (2021). Om den sociale arbejdsdeling. København: Hans Reitzel. ISBN 978-87-02-32629-1. OCLC 1241729442.
- ^ Weber, Max, f.; Bruun, Hans Henrik, f. (2018). Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. København: Hans Reitzel. ISBN 978-87-412-6228-4. OCLC 1096208581.
- ^ Rosenfeld, Rachel A.; Kalleberg, Arne L. (1991). "Gender Inequality in the Labor Market". Acta Sociologica. SAGE Publications. 34 (3): 207-225. doi:10.1177/000169939103400304. ISSN 0001-6993.
- ^ Li, Jun (6. august 2019). "Precarious work and labor market segmentation: a comparative study on mainland China and Hong Kong". The Journal of Chinese Sociology. Springer Science and Business Media LLC. 6 (1). doi:10.1186/s40711-019-0105-1. ISSN 2198-2635.
- ^ "Ekspertliste: Overenskomstforhandlinger 2023". aau.dk. Aalborg Universitet. Arkiveret fra originalen 8. marts 2023. Hentet 8. marts 2023.
- ^ "Overenskomst". faos.ku.dk. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. 2019. Arkiveret fra originalen 8. marts 2023. Hentet 8. marts 2023.
- ^ "Arbejde og arbejdsmarked". sociologi.dk. Dansk Sociologiforening. 6. februar 2012. Arkiveret fra originalen 7. juli 2022. Hentet 7. juli 2022.
| ||||||
 | Spire Denne artikel om samfundsvidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Debbie Stabenow marches on Labor Day 2017
Forfatter/Opretter: CMSK, Licens: CC BY-SA 3.0
A brush drawing of Aristotle by danish artist Carl Krull