Aratus (månekrater)

Månekrater
Aratus
As15-81-10884.jpg
Aratuskrateret set fra Apollo 15. NASA  foto.
Karakteristika
Bredde
Længde
23° 36’  0’’ N
  4° 30’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter10.6 km [1][2]
Dybde1,9 km [3][4]

Colængde ved solopgang

356° [4]
Opkaldt efterAratus [2][5][3]
Fra periodeukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Aratus
Moonmap from clementine data.png
Red Dot.svg
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Q space.svg
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Aratus er et lille nedslagskraterMånen. Det befinder sig på den nordlige halvkugleMånens forside i højlandet syd og øst for de forrevne Montes Apenninus-bjerge og er opkaldt efter den græske digter Aratus (ca. 315/310 f.Kr. – 240 f.Kr.).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. [2][5][7]

Omgivelser

Øst for Aratus ligger Mare Serenitatis og mod sydvest det noget større Cononkrater. Nord-nordøst for Aratuskrateret er landingsstedet for Apollo 15-missionen, lige på den anden side af Mons Hadley Deltaet.[8]

Karakteristika

Aratus er et cirkulært, skålformet krater med relativt høj albedo.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Aratuskrateret har følgende satellitkratere:

AratusLængdeBreddeDiameter
B24,2° N5,4° Ø7 km
C24,1° N9,5° Ø4 km
CA24,5° N11,2° Ø7 km
D24,3° N8,6° Ø4 km

De følgende kratere har fået nye navn af IAU.[12]

Aratus CA

Denne tre-grenede struktur findes i det vestlige Mare Serenitatis. Den er dannet af en gruppe samlede forsænkninger i Månens overflade og kan være en vulkansk revne. Dimensionerne er 9,5 km × 3 km, og den er anslået til at være 0,4 km dyb.

De tre udstrakte forsænkninger har fået hver sit navn:

DannelseKoordinaterLængdeNavngivet efter
Rima Sung-Mei24°36′N 11°18′Ø / 24.6°N 11.3°Ø / 24.6; 11.3 (Rima Sung-Mei)4.0 kmKinesisk drengenavn
Vallis Christel24°30′N 11°00′Ø / 24.5°N 11.0°Ø / 24.5; 11.0 (Vallis Christel)2.0 kmTysk pigenavn
Vallis Krishna24°30′N 11°18′Ø / 24.5°N 11.3°Ø / 24.5; 11.3 (Vallis Krishna)3.0 kmIndisk drengenavn

To små kratere i nærheden af Aratus CA har også fået tildelt egne navne:

DannelseKoordinaterLængdeNavngivet efter
Manuel24°30′N 11°18′Ø / 24.5°N 11.3°Ø / 24.5; 11.3 (Manuel)0.5 kmSpansk drengenavn
Yoshi24°36′N 11°00′Ø / 24.6°N 11.0°Ø / 24.6; 11.0 (Yoshi)1 kmJapansk drengenavn

"Manuel" ligger lige på den anden side af den østlige spids af "Vallis Krishna", mens "Yoshi" ligger lige på den anden side af den vestlige spids af "Vallis Christel". "Manuel" er meget vanskelig at se, selv på fotografier i høj opløsning.

De fem navne, som er anført ovenfor, optrådte første gang på "Defense Mapping Agency"s Topophotomaps 42A4/S1 og 42A4/S2 og godkendtes af IAU i 1976. På grund af et forbud mod at navngive kratere ved tilføjelse af bogstaver, som var i kraft på tidspunktet for kortets udfærdigelse, fik "Aratus CA" det foreløbige nye navn "Lorca". Det blev aldrig godkendt af IAU, trods angivelse af det modsatte på Defense Mapping Agencys kort LM-41 og LM-42, og det tidligere navn "Aratus CA" (som første gang sås på LAC-42, offentliggjort i 1965 ) blev officielt antaget igen af IAU i 2006.

I retning mod nord fra stedet løber en snoet højderyg, som er navngivet Dorsum Owen. Mod øst er der en længere, parallel højderyg ved navn Dorsum von Cotta. Længere mod nord-nordøst ligger Linnékrateret, omgivet af et klart dække af materiale med høj albedo. I omtrent samme afstand mod sydvest ligger Montes Haemus-bjergkæden i kanten af maret.

De selenografiske koordinater for grupperingen 349° (ved daggry).

Udsigt over Aratus CA og omgivelser fra Apollo 15. NASA foto. Kløften nær midterlinjen har de selenografiske koordinater 24,5° N, 11,2° Ø og dækker en diameter på omkring 9 km.

Måneatlas

Se også

Navigation


Kilder

  1. ^ a b NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 5. juli 2009. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) :"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Aratus på Wikien The Moon Arkiveret 30. maj 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database:"Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside :"Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk)Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere :Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)
  12. ^ Liste over satellitkratere, som er omdøbt af IAU: Lunar crossidshttp://host.plan (Webside ikke længere tilgængelig)et4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell. (engelsk)

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Aratus

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Aratus"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi

(  )

Medier brugt på denne side

Moonmap from clementine data.png
cylindrical map projection of the Moon. The Moon's whole surface was mapped by the Clementine spacecraft in 1994, here North is at the top. The dark floor of crater Plato is at the middle top above Mare Imbrium, while the bright floor and rays of crater Tycho is near the middle bottom below Mare Imbrium. Mare Procellarum is at the near left, and Mare Tranquillitatis is just right of centre and Mare Crisium is at the near right. The far left and far right show the contrast of the mostly cratered farside with small isolated mare.
Red Dot.svg
Red dot, based on the image on en:.
Q space.svg
Forfatter/Opretter: Rursus, Licens: CC BY-SA 3.0
Replacement for faulty (note the ring "around" Saturn!)
Moon-Mdf-2005.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. WikedKentaur assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

This is a stack of 10 frames taken through a 150mm Maksutov-Cassegrain telescope.

Full Moon Luc Viatour.jpg
(c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0
Fuldmåne fotograferet i Hamois, Belgien.