Ararat (provins)

Ararat Արարատի մարզ
Overblik
Land:	Armenien
Guvernør	Aramajis Grigorjan
Administrationsby:	Artasjat
Postnr.:	0601–0823
Demografi
Indbyggere:	260.367[1] (2011 [1])
Andet
Hjemmeside:	ararat.gov.am
Oversigtskort
(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de Ararat Ararats placering i Armenien Koordinater: 39°55′N 44°43′Ø / 39.92°N 44.72°Ø / 39.92; 44.72

Ararat (armensk: Արարատի մարզ; IPA: ɑɾɑˈɾɑt;  udtale ^?) er en af Armeniens ti provinser med administration i byen Artasjat. Provinsen har et areal på 2.096 km². I 2002 havde Ararat 252.665 indbyggere.

Provinsen er opkaldt efter det bibelske Ararats bjerg. Den grænser til Tyrkiet i vest og Nakhitsjevan, Aserbajdsjans autonome provins, i syd. Ararat omslutter den Aserbajdsjanske eksklave Karki, som har været under armensk kontrol siden den blev overtaget under Nagorno-Karabakh-krigen i maj 1992. I Armenien grænser Ararat til Armavir i nordvest, Kotajk i nord, Gegharkunik i øst, og Vajots Dzor i sydøst. Hovedstaden Jerevan grænses til i nord.

To af Armeniens tidligere hovedstæder befinder sig i nutidens Ararat: Artaksata og Dvin. Provinsen er også hjemsted til Khor Virap, klosteret hvor Gregor Lysbringeren var fængslet i 13 år. Det er også det punkt i Armenien, som er nærmest Araratbjerget.

Etymologi

Ararat-provinsen er opkaldt efter den historiske provins Ajrarat i Kongeriget Armenien. Dette var en af 15 provinser i kongedømmet^[2][3] og en del af det armenske højland.

Selv ordet ararat (armensk: Արարատ) kommer fra det hebraiske navn på kongedømmet Urartu.^[4]

Geografi

(c) Photo: Marcin Konsek / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0

Ararat har et areal på 2.003 km² (7 % af Armeniens totalareal).^[5] Provinsen ligger i den østlige del Armenien. I nord grænser den til Armavir, Jerevan og Kotajk. I øst grænser den til Gegharkunik og Vajots Dzor. Iğdır-provinsen i Tyrkiet og i vest og syd grænses til Nakhitsjevan, som er en del af Aserbajdsjan.

Historisk set dækker den nuværende provins hovedsagelig dele af Vostan Hajots-området i Ajrarat-provinsen i Kongedømmet Armenien.^[3]

Provinsen ligger syd for Araratsletten, og er omringet af Jeranosbjergene i nord, samt flere andre bjergkæder i anden retninger, blandt andet Gegham, Dahnak, Mzhkatar og Urts. Vest for provinsen løber floden Araks. Jerakhbjergene ligger centralt i provinsen.^[3][6] Omkring 30 % af provinsen er sletter, mens resten er bjerge.^[7]

Det højeste bjerg i Ararat er Spitakasar, som er en del af Geghambjergene. Det er 2.560 meter højt, og er det næsthøjeste bjerg i Armenien.^[8] Det laveste punkt i provinsen ligger i Arrenes-dalen, og er 801 meter over havet.^[7]

Det løber fire større floder gennem provinsen Araks, Hrazdan, Azat og Vedi.^[9]

Historie

Ararat var et af de tidligste steder i det armenske højland som blev befolket af mennesker. Artashat er en af de ældste byer i Armenien, og fungerede som hovedstaden i det armenske kongedømme under Artaksid-dynastiet. Den var da kendt som Vostan Hajots, da den blev grundlagt i starten af 176 f.Kr.^[10] Dvin, en anden by i Ararat, blev grundlagt i det fjerde århundrede f.Kr.^[11][12]

Efter at det armenske kongedømme ophørte i 428, blev regionen en del af Sasanideriket.^[13] I midten af det syvende århundrede blev regionen igen overtaget af Rashidun-kalifatet.^[14] I 775 gjorde de armenske prinser i regionen^[10] mod Abbasid-riget som da kontrollerede området. Oprøret, der mislykkedes, fandt sted i det som nu er Erciş.^[15]

Mod slutningen af det niende århundrede blev området uafhængigt igen, styret af bagratidene en del af Armenien.^[16] Mellem det ellevte og 15 . århundrede blev regionen invaderet af seldsjukkene, mongolerne, Ag Qoyunlu og Kara Koyunlu.^[17] I starten af det 16 . århundrede blev området overtaget af Safavidene, som var et persisk dynasti.^[18] Under den første halvdel af det 18. århundrede blev regionen en del af Erivan-khanatet, som igen var styret af Afsharid-dynastiet. Senere blev det styret af Qajar-dynastiet. Området forblev under persisk styre indtil det blev taget over af det russiske imperium i 1828.^[19] Efter at det russiske imperium kollapsede, og flere succesfulde slag mod tyrkerne i Sardarabad, Abaran, og Gharakilisa, blev Armenien uafhængigt, da som Den demokratiske republik Armenien, i maj 1918.^[20]

Efter to korte år med uafhængighed, blev Armenien en del af Sovjetunionen i december 1920 . Fra 1930 til 1995 var Ararat opsplittet i tre rajoner inden den armenske SSR: Masis rajon, Artashat rajon og Vedi rajon. i 1995 blev Armeniens 37 regioner reduceret til ti provinser, som førte til at de tre rajoner blev samlet til nutidens provins.^[21][22]

Demografi

Ifølge den officielle folketælling i 2011 havde provinsen en befolkning på 260.367 (74.103 mænd og 133.146 kvinder), som er omkring 8,6 % af Armeniens befolkning. Bybefolkningen i provinsen er på 74.103, mens resten af befolkningen i provinsen, 186.264 mennesker, bor på landet. Den største by i provinsen er Artashat, som har en befolkning på 22.269.^[23]

Økonomi

(c) MEDIACRAT, CC BY-SA 3.0

(c) Photo: Marcin Konsek / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0

Siden Ararat befinder sig i det armenske højland, bidrager provinsen med 15 % af den landbrugsproduktionen i Armenien.^[24] Omkring 75 % (1.567 km²) af provinsens område er dyrkbar mark, og omkring 17,23 % af dette (270 km²) er pløjet.^[25] Ararat er Armeniens mest frugtbare provins.^[26] Den producerer druer, æbler, ferskner, samt pærer, meloner og auberginer i noget mindre omfang.

Turisme

Klosteret Khor Virap er blandt et af de mest populære turistmål i Ararat.^[7][9][27] De urgamle bosætninger i Artaksata og Dvin er også populære blandt arkæologer.

Uddannelse

I 2015-2016 semesteret havde Ararat 112 skoler. 107 af dem var under provinsadministrationen, mens fem er administreret direkte af Armeniens kundskabs- og videnskabdepartement.^[28] I slutningen af 2015 var der 31.457 studenter i provinsen.^[29]

Kilder og henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ararat (provins)