Apache (melodi)

For alternative betydninger, se apache (flertydig). (Se også artikler, som begynder med apache)

"Apache" er en flittigt indspillet instrumental melodi skrevet af Jerry Lordan. Den oprindelige udgave blev udført af den britiske gruppe The Shadows, indspillet juni 1960 og udgivet den efterfølgende måned. Den lå som nummet ét på UK Singles Chart i fem uger.[1]

I Nordamerika bliver melodien genkendt som værende Jørgen Ingmanns, en kendt dansk jazzguitarist. I 1961 opnåede hans coverversion, udgivet under navnet "Jørgen Ingmann and His Guitar", andenpladsen på Billboard Hot 100 og niendepladsen på US R&B chart.[2] Melodien blev nummer ét på den canadiske CHUM Chart.

En udgave af "Apache" fra 1973 udført af Incredible Bongo Band blev ikke et hit, da den udkom, men det lange percussionstykke midtvejs i melodien er blevet samplet utallige gange indenfor hiphop, rap og dance siden 1980'erne.

Den danske musiker og sanger Tommy Seebach indspillede i 1977 en version af sangen og DR producerede i den forbindelse en musikvideo, hvor Tommy Seebach optrådte i indianerkostume med letpåklædte "indianer-piger" (spillet af bl.a. Louise Frevert[3]). Sangen opnåede en vis succes i 1977, men blev 30 år senere et kulthitinternettet med flere millioner hits på YouTube og hjemmesider verden over.[4]

Referencer

  1. ^ "Apache (song by The Shadows)" (engelsk). musicvf.com. Hentet 29. april 2013.
  2. ^ "Apache (song by Jørge Ingmann)" (engelsk). musicvf.com. Hentet 29. april 2013.
  3. ^ "20 år med DF: Husker du mavedanseren, dansktopsangen og 'Holger og konen'". TV 2. 6. oktober 2015. Hentet 3. december 2019.
  4. ^ "Tommy Seebach total-kult på Youtube, tv2.dk, 21.03.07". Arkiveret fra originalen 4. marts 2014. Hentet 30. april 2013.

Eksterne henvisninger

Efterfulgte:
"Please Don't Tease"
med Cliff Richard og The Shadows
UK tophits single
25. august 1960
(5 uger)
Efterfulgtes af:
"Tell Laura I Love Her"
med Ricky Valance


MusikSpire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side