Antropocæn

Antropocæn er foreslået som den epoke, vi lever i i dag.[1] Den 4. marts 2024 stemte Submission on Quarternary Stratigraphy at antropocæn ikke er en epoke. Den 20. marts 2024 besluttede International Union of Geological Sciences (IUGS) det samme.[2]

Geologer har inddelt Jordens historie med en geologisk tidsinddeling eller tidsskala. Hver tidsenhed har et navn, der samtidig henviser til geologiske lag, der er påvist i og på jorden. Den geologiske kronologi fastlægges af International Commission on Stratigraphy (ICS) under International Union of Geological Sciences. Som det fremgår af det nuværende Internationale Stratigrafiske Skema, kaldes den nuværende epoke Holocæn. Imidlertid har Subcommission on Quaternary Stratigraphy foreslået en ændring, som kan medføre at Holocæn slutter cirka år 1800, og derefter afløses af epoken Antropocæn.[3] Det er senere foreslået, at Antropocæn starter med “the bomb spike”, det radioaktive nedfald fra atombombesprængningerne i midten at det tyvende århundrede som det gyldne søm.[1]

Ordet Antropocæn har græske rødder: Ordet er dannet af anthropos 'menneske' og kainos 'ny', på dansk gengivet som 'menneskets nye tid'.[4].

Historie

Udtrykket Antropocæn blev introduceret af atmosfærekemikeren og nobelpristageren Paul J. Crutzen i 2000.[1] "At navngive vor tid Antropocæn kan befordre en erkendelse af det afgørende, verdenshistoriske ansvar for klodens fremtid, som det moderne industrielle menneske har pådraget sig."[5]. Forslaget om at introducere epoken Antropocæn begrundes bl.a. med den vurdering, at mennesket er blevet en geologisk kraft på lige fod med vulkaner, meteornedslag og forskydning af tektoniske plader. "En anerkendelse af Antropocæn vil .. veje meget tungt i den vægtskål, der fastslår menneskers påvirkning af miljøet som en videnskabelig kendsgerning"[6] jf. den sjette massedød.

Refleksion

Forståelsen af vor tid som Antropocæn, som Menneskets tidsalder, danner grundlag for en refleksion over menneskeskabte klimaændringer, herunder en kritik af 'neoliberal væksttænkning': Den "nuværende økonomiske tænkning vil fortsætte sin dominans, og i stedet for at blive revideret grundlæggende vil blive justeret efter de behov, som de tiltagende forringelser af de geofysiske forhold vil tydeliggøre. Og det vel at mærke på en måde, der yderligere vil fremme uligheden i en verden, hvor dem, der kan beskytte sig bag diger, forsikringspolicer, statsborgerskaber osv. vil blive færre, og dem, der vil mærke den indirekte vold, der ligger i disse forringelser, vil blive flere." [7].

Eksterne links

Kilder

  1. ^ a b c The Anthropocene epoch: have we entered a new phase of planetary history? The Long Read. The Guardian 2019
  2. ^ 20 March 2024, nature.com: It’s final: the Anthropocene is not an epoch, despite protest over vote. Governing body upholds earlier decision by geoscientists amid drama, backup Citat: "...A high-profile battle over whether to designate the ‘Anthropocene’ as a new geological epoch has come to an end. On 20 March, the International Union of Geological Sciences (IUGS) — the final arbiter in the matter — announced that it is upholding a decision made earlier this month by a group of geoscientists. That group voted on 4 March to reject a proposal that would have established the current era, in which humans are altering the planet, as a formal epoch in Earth’s geological timetable...The IUGS decision effectively terminates a dramatic challenge to that earlier vote: the chair and a vice-chair of the Subcommission on Quaternary Stratigraphy (SQS), which held the vote, said that it was illegitimate..."
  3. ^ Anthropocene Working Group of the Subcommission on Quaternary Stratigraphy (International Commission on Stratigraphy). Udateret (2009?)
  4. ^ Ian Sample: Hvornår tror vi, vi er i en ny geologisk æra? Information, 18. oktober 2014
  5. ^ Jørgen Steen Nielsen: Velkommen til Antropocæn, Information, 26. juni 2011
  6. ^ Birthe Pedersen: Den antropocæne tidsalder, Kristeligt Dagblad, 10. aug. 2015, der citerer antropolog Niels Ole Bubandt, Aarhus Universitet
  7. ^ Gregers Andersen: Humaniora, klimakrisen og det neoliberale kapløb til enden. Baggrund, 10. marts 2015