Anton Rosen

Anton Rosen

Anton Rosen.jpg

Personlig information
Født13. september 1859 Rediger på Wikidata
Horsens, Danmark Rediger på Wikidata
Død2. juli 1928 (68 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedBispebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Tekniske Skole (til 1877),
Det Kongelige Danske Kunstakademi (1877-1882) Rediger på Wikidata
Medlem afArkitektforeningen (fra 1927) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMøbeldesigner, professor, arkitekt Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
EleverC.O. Gjerløv-Knudsen, Einar Packness, Niels Munk Plum, P.A. Rosenkilde Gram, Viggo Sten Møller med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerPalace Hotel Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserTitulær professor (1909),
Ridder af Dannebrog (1923),
Eckersberg Medaillen (1909),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1925) Rediger på Wikidata
Signatur
Anton Rosen signature 1903.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anton Sophus Rosen (født 13. september 1859 i Horsens, død 2. juli 1928 i København) var en dansk arkitekt, hvis stil var kraftigt inspireret af jugendstil. Rosen, der var professor og rektor for Kunstakademiet, arbejdede også med møbeldesign og dekorationskunst.

Uddannelse

Anton Rosen blev født 1859 i Horsens som søn af murersvend, senere ventilationsmester ved Det Kongelige Teater og Rigsdagen Carl Julius Rosen og Elisabeth f. Christensen. Han blev først uddannet som murer og arbejdede bl.a. på Vor Frue Kirke, og kom efter at være dimitteret fra Teknisk Skole i København i 1877 ind på Kunstakademiets bygningsskole. Han tog afgang 1882 og kom som nyuddannet arkitekt til Silkeborg i 1883, i første omgang for at føre tilsyn med opførelsen af Silkeborg Bad tegnet af Vilhelm Dahlerup, som han var blevet ansat hos.

Rosen blev i 1889 gift med Martine Heegaard Grabow (11. marts 1853 i Silkeborg – 13. maj 1945 i København, datter af hotelejer Jens Heegaard Grabow og Cathrine Elisabeth f. Voetmann), hvilket sikrede ham en fast tilknytning til den unge by, som han kom til at præge med mange bygninger. Mest markante bevarede bygninger er vandtårnet ved en tidligere tekstilfabrik, Ørneapoteket i Vestergade og Silkeborg Turistbureau ved havnen.

Han vandt Akademiets lille guldmedalje 1894 (for En Postgaard til en Nordisk Hovedstad) og var ansat hos Vilhelm Dahlerup 1884 og 1890-96. Læretiden hos Dahlerup var medvirkende til at forme Rosens dekorative sans.

Hæder

Elektricitetsbygningen på Landsudstillingen i Århus fra 1909, tegnet af Anton Rosen

Anton Rosen var arkitekt på mange af tidens store udstillinger; for eksempel Landmandsforsamlingerne i Odense år 1900 og udstillingen i Haslev i 1906, og han blev hovedarkitekten for landsudstillingen i Århus 1909. Successen med Århusudstillingen betød, at han blev udnævnt til titulær professor ved Kunstakademiet, modtog guldmedalje for Landsudstilingen i Århus 1909 samt Eckersberg Medaillen, også 1909. Hack Kampmann og Heinrich Wenck var med til at indstille Rosen til denne hæder.

Han vandt Akademiets stipendium 1896, Theophilus Hansens Legat 1898, og han blev Ridder af Dannebrog 1923 og æresmedlem af Akademisk Arkitektforening 1927. Desuden fik han officerskorset af den svenske Nordstjerneordenen (1923), officerskorset af Polonia Restituta (1924), Æreslegionens ridderkors (1925) og blev Dannebrogsmand (1925).

For legatmidlerne foretog han rejser i Frankrig 1890, Sverige 1892, Italien 1897-98, Spanien 1899 og adskillige rejser i Norden og Europa.

Rosen var censor ved Charlottenborg Forårsudstilling 1905-06, 1914-19, formand for Akademisk Arkitektforening 1909-13, leder af sammes udstillingsudvalg i flere år; vicedirektør for Akademiet 1922-25 og fungerende direktør 1925, formand for Akademiets arkitekturskole fra 1925, bestyrelsesmedlem ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1911 (formand 1913), medlem af bestyrelsen for Dansk Husflidsselskab ca. 1915, kunstnerisk leder af institutionen Vævestuen, København fra 1913, bestyrelsesformand for samme en periode samt medlem af byplanudstillingens internationale jury, Göteborg, 1923.

Værker

Anton Rosen er arkitekten for kendte bygninger i København som Palace Hotel (opført 19061910) og Tuborgs administrations- og laboratoriebygning (opført 19121914) beliggende på Strandvejen i Hellerup. Derudover var han også én af arkitekterne bag Studiebyen i Gentofte.

Blandt hans mange elever var Tyge Hvass, C.O. Gjerløv-Knudsen, P.A. Rosenkilde Gram, Einar Packness, Kay Fisker, Viggo Sten Møller, Horsens-arkitekten Viggo Norn, Aarhus-arkitekten Axel Høeg-Hansen samt Bent Helweg-Møller.

Frimurer

Anton Rosen var frimurer. Ved den lukkede konkurrence i 1920 om Den Danske Frimurerordens nye bygning deltog Rosen som et af ordenens arkitektmedlemmer, men vandt ikke konkurrencen.[1]

Udstillinger

Gavlen af bygningen med havebrugsudstillingen på Landsudstillingen i Århus 1909. Anton Rosen står på balkonen.

Rosen udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1889, 1891-93, 1896-1906, 1909, 1912, 1921, 1923, 1927-28; Verdensudstillingen i Paris 1900; Raadhusudstillingen i København 1901; Landsudstilingen i Århus 1909; Dänischer Ausstellung, Kgl. Kunstgewerbemuseum, Berlin 1910; Dansk Utställning, Liljevalchs, Stockholm 1918; Charlottenborg Efterårsudstilling 1922; Danish National Exhibition, Brooklyn Museum 1927; Bygge- og Boligudstillingen, Forum 1929.

Posthumt blev der holdt separatudstillinger i Palace Hotel 1959 (mindeudstilling), på Kunstakademiets Bibliotek, København 1976 og ved Selskabet for Arkitekturhistorie i Tuborgs administrationsbygning, Hellerup 1984.

Anton Rosen er begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Værker

I Silkeborg

Th. Langs Skolers hovedbygning (1886)
Den hvide bygning, Hostrupsgade 40 (1900)
Silkeborg Vandtårn (1902)
  • Ligkapel, Vestergade 100 (1884, nedrevet 1967)
  • Silkeborg Afholdshotel, Østergade 9 (1884, nedrevet 1976-77)
  • Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade (1884, sandsynligvis nedrevet 1943)
  • Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt, Gjessøvej 40 (1885)
  • Bygninger for Th. Langs højere Pigeskole, Gymnasium og Seminar, Hostrupsgade 40, Skoletorvet (1886, 1900, 1907, 1911)
  • Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 8 (1887, nedrevet 1964)
  • Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1 (1894)
  • Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8 (1895)
  • Indvendig ombygning af lejlighed, Vestergade 1, 1. sal (1895, siden ombygget)
  • Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2A (1895, stueetagen stærkt ændret)
  • Håndværkerforeningen, Torvet 1 (1895-96, nedrevet efter Schalburgtage 23. februar 1945)
  • Kneippkuranstalten, Sejsvej (1896-97, nedrevet 1933)
  • Gymnastiksal og pedelbolig ved Borgerskolen, Markedsgade/Tværgade (1897, nedrevet 1941)
  • Ørneapoteket, Vestergade 9 (1898)
  • Bestyrelsesbolig, Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5 (1899, nedrevet 1970-71)
  • Silkeborg Købstads byvåben (1900, indregistreret 1938)
  • Kødkontrolstation, Fredensgade 17 (1900, nedrevet 1974)
  • Butiks- og beboelsesejendom Henryhus, Søndergade 34 (1901)
  • Port- og hegnsstolper, Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken (port i depot hos Silkeborg Kommune)
  • Restaurering og udsmykning af Den gamle Bøtte, Silkeborg Papirfabrik, Langebro (1901, nedrevet 1934)
  • Skolebygning, Tværgade (1902)
  • Silkeborg Vandtårn for C. Commichaus Fabriker, Amaliegade 49 (1902, fredet 1986)
  • Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3 (1902, hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer fremdeles)
  • Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18 (1902)
  • Portal og veranda, Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89 (1902, nedrevet 1982)
  • Borgerskolen, Markedsgade 3/Bindslevs Plads (1903)
  • Skorsten på Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken (1903)
  • Maskinmesterbolig på Silkeborg Papirfabrik, Langebro (1903, nedrevet 1934)
  • Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk (1906)
  • Udvidelse af Borgerskolen, Markedsgade 3/Bindslevs Plads (1908, bygningen forlænget med 5 fag i sydlig retning)
  • Forlystelsesetablisamentet Lunden i Silkeborg (1887/1888)[2]
  • Skolegade 2, Silkeborg[2]
  • Søndergade 3, Silkeborg[2]
  • Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41 (1911)
  • Opsynsmandsbolig i Statsskoven, Frederiksberggade 82 (1915)
  • Landstedet Egedal for konsul Petersen, Kalsholtvej 12, Svejbæk (1919)
  • Villa (nu turistbureau, Åhavevej 2A (1920)
  • Talerstol af træplanker, Himmelbjerget (1925)
  • Ud- og indvendig ombygning af Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Torvet 2B (1926, senere ændret)
  • Bådehus til Egedal, Kalsholtvej 12, Svejbæk (1927)

I provinsen i øvrigt

  • Apotek, Vester Skerninge (1889)
  • Teknisk Skole, Tranebjerg, Samsø (1900)
  • Villa for DFDS-kaptajn Bonnesen, Hedemarksgade 6, Frederikshavn (1901)
  • Hotel, Kongensgade 71, Odense (1901)
  • Villaer, Hunderupvej 34 og 38, Odense (1902)
  • Tårn på herregården Risinge (1903)
  • Kommunehospital, Horsens (1906-08, ombygget)
  • Villa, Fredericiagade 25, Kolding (1910)
  • Ole Rømer Observatoriet, Århus (1910-11, mindetavle af E. Ølsgaard efter Rosens tegning, fredet 2006)
  • Rønne Elværk og Badeanstalt (1910)
  • Haveby ved Åløkkegård, Odense (1907)
  • Havebyen Gerthasminde, Gerthasvej/Vandværksvej, Odense (1912-16, 1924-25)
  • Børnehjemmet Vallø Strand, Strøby EgedeStevns (1915, som midt i 1980'erne blev omdøbt til Vallø Strand børne og ungdomscenter. Institutionen er nedlagt, men bygningen er bevaret)
  • Ombygning af Stadsborg (1918)
  • Ombygning af Vedø, Djursland (1918)
  • Ombygning af Catrineberg, Sengeløse (1919-21)
  • Restaurering af Arsenalet, Frederiksværk (1924)
  • Villa ved Horsens Fjord (1927)
  • Villa, Svanelundsvej 12, Hjørring ( 1906)

I København og omegn

Uranienborg (1901)
Løvenborg (1906)
Metropol (1908)
Vesterbrogade 40 (1909)
Palace Hotel (1910)
Balsal, Palace Hotel (1910)
(c) Patrick Nouhailler's…, CC BY-SA 3.0
Grand Teatret (1910)

Udstillinger

  • Bygninger til 18. Danske Landmandsforsamling, Odense (1900, 1. præmie 1899)
  • Udstilling i Haslev (1906)
  • Landsudstillingen i Århus (1909, Eckersberg Medaillen og udstilingsmedalje i guld, Politikens runde pavillon på udstillingen flyttet til Wesselsminde, Nærum 1910)
  • Danmarks hus, Verdensudstillingen i San Francisco (1915)

Monumenter

Lurblæserne, København (1914)

Dekorative arbejder

Projekter

Skriftlige arbejder

Referencer

  1. ^ Claus M. Smidt om Frimurerlogen i 1001 Fortællinger om Danmark
  2. ^ a b c "Anton Rosen - WikiSilkeborg". Arkiveret fra originalen 3. december 2016. Hentet 2. december 2016.
  3. ^ Harald Weitemeyer, V.A. Falbe-Hansen og Harald Westergaard, J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bd. I. Indledende beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg, København: G.E.C. Gad 1906, s. 470. Online
  4. ^ Billede (Webside ikke længere tilgængelig)

Litteratur om Rosen

  • Viggo Sten Møller, Arkitekten Anton Rosens arbejder, København: Forlaget Rhodos 1980. ISBN 87-7496-744-4
  • Esbjørn Hjort, Arkitekten Anton Rosen 1859-1928: Udstilling på Tuborg 14. september – 13. oktober 1984, Selskabet for Arkitekturhistorie 1984. ISBN 87-7407-065-7
  • Iben From & Leo K. Jensen (red.), Anton Rosen – arkitekt og kunstner, Silkeborg: KunstCentret Silkeborg Bad 2003. ISBN 87-91252-06-7
  • Svend M. Hvass, Rosen og Løvenborg: En frodig arkitekt, en fristende bydel og et frydefuldt bygværk, København: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag 2003 (også eng. udg.). ISBN 87-87136-54-6
  • Carsten Thau, Hans Scheving & Jakob Aahauge, Rosenhuset, Odense: Realea A/S 2010. ISBN 978-87-92230-25-6

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

ThLangs.jpg
Forfatter/Opretter: Nico-dk (talk) 15:57, 20 April 2011 (UTC) / Nils Jepsen, Licens: CC BY-SA 3.0
Th. Langs Skoler på Skoletorvet i Silkeborg
Ole Roemer observatoriet aarhus.jpg
Forfatter/Opretter: Nico-dk (talk) 15:48, 3 April 2009 (UTC) / Nils Jepsen, Licens: CC BY-SA 3.0
da:Ole Rømer Observatoriet
Palace Hotel Copenhagen dk.jpg
Forfatter/Opretter: Michael Button from Norwich UK, England, Licens: CC BY 2.0
Palace Hotel in Copenhagen, Denmark
ThLangs2.jpg
Forfatter/Opretter: Nico-dk (talk) 16:11, 20 April 2011 (UTC) / Nils Jepsen, Licens: CC BY-SA 3.0
Th. Langs Skoler på Skoletorvet i Silkeborg. Set fra skolegården
Nørrebrogade - Uranienborg.jpg
Forfatter/Opretter: Fred Romero from Paris, France, Licens: CC BY 2.0

The property Uranienborg on Nørrebrogade in Copenahgen, Denmark Danish Art Nouveau. Arch. Anton Rosen

1902.
Havebrug Rosen 1909 Frem.jpg
Gavlen af bygningen med havebrugsudstillingen på Landsudstillingen i Århus 1909. Arkitekten da:Anton Rosen står på balkonen.
Vesterbrogade 40.jpg
Forfatter/Opretter: Blake Handley from Victoria, Canada, Licens: CC BY 2.0
Vesterbrogade 40 in Copenhagen, Denmark. Built in 1909 to a design by Anton Rosen.
Rosen Landsudstillingen aarhus 1909.jpg
Elekricitetsbygningen på Landsudstillingen i Aarhus 1909 tegnet af arkitekt da:Anton Rosen.
Lurblæserne, Copenhagen Town Hall 2.jpg
Forfatter/Opretter: VicVal, Licens: CC BY-SA 4.0
Lurblæserne at Copenhagen Town Hall Square
Anton Rosen.jpg
Danish architect and named professor of architecture Anton Rosen (1859-1928)
Copenhague - panoramio (57).jpg
(c) Patrick Nouhailler's…, CC BY-SA 3.0
Copenhagen. Exterior view of Grand Teatret and associated streetscape, 2010
Anton Rosen signature 1903.png
Signature of Anton Rosen. From an application to Gentofte Municipality regarding the house on Annasvej 9 in Hellerup
Palace Hotel Copenhagen ballrom.png
The ballroom of Palace Hotel in Copenhagen, Denmark
Metropolbygningen.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The clothing shop NewYorker in Metropolbygningen at the corner of Kattesundet and Frederiksberggade in Indre By in Copenhagen. The building was originally an department store and later the cinema Metropol.
Savoy Hotel, Copenhagen.jpg
Forfatter/Opretter: jelm6, Licens: CC BY 2.0
Løvenborg on Vesterbrogade in Copenhagen, Denmark