Anton Rafael Mengs

Anton Rafael Mengs
Anton Raphael Mengs - Self-Portrait - WGA15039.jpg
Selvportræt ca. 1778
Personlig information
FødtAnton Rafael Mengs
12. marts 1728(1728-03-12)
Ústí nad Labem i Bøhmen
Død29. juni 1779 (50 år)
Rom
DødsårsagTuberkulose Rediger på Wikidata
GravstedRom Rediger på Wikidata
NationalitetTysk
FarIsmael Mengs Rediger på Wikidata
SøskendeTheresia Concordia Mengs,
Julia Charlotte Mengs Rediger på Wikidata
BarnAnna Maria Mengs Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltMaleri
BeskæftigelseKunstmaler, kunsthistoriker Rediger på Wikidata
PeriodeNyklassicisme
ArbejdsstedDresden, Rom (1761), Napoli, Madrid (1761), Venedig Rediger på Wikidata
EleverAlejandro de la Cruz, Gregorio Ferro, Peder Als, Francisco Agustín y Grande, Giovanni Battista Casanova Rediger på Wikidata
Kendte værkerPortræt af Isabel Parreño y Arce, Marquesa de Llano, Portræt af Julie Carlotty Mengsové, Portræt af François, Baron de Halleberg Rediger på Wikidata
BeskyttereAugust 3. af Polen, Karl 3. af Spanien
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDen gyldne spores orden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anton Rafael Mengs (født 12. marts 1728 i Ústí nad Labem i Bøhmen, død 29. juni 1779 i Rom) var en tysk maler.

Han var elev af faren, den dansk-fødte miniaturmaler Ismael Mengs, der var professor ved Dresdens Kunstakademi. Under ham gennemgik han en meget streng skole, ikke mindst i Rom, hvortil han kom 13 år gammel, og hvor han studerede under Marco Benefial med flere og under skarp opsigt holdtes til at studere antikkerne, Rafael og andre. På sin vis gennemøvet og udrustet med klassisk kunstviden som få, nåede han hurtig i vejret, fik snart efter hjemkomsten 1744 til Dresden officielle bestillinger, blev sachsisk hofmaler, 1754 direktør for det nyoprettede Akademi på Kapitol, syv år efter hofmaler i Spanien; sine overordentlig store indtægter brugte han for en del til erhvervelse af betydelige kunstskatte og til understøttelse af kunstfæller; det af Katharina 2. af Rusland i Peterskirken i Rom rejste gravmæle over ham vidner yderligere om hans ry. Han virkede ca. 1761—69 og 1774—76 i Spanien, hvor han til slottet i Madrid bl.a. malede en Aurora, Gratierne og Trajan’s Apoteose, 1769—74 i Italien. Mengs’ kunstnerfysiognomi mangler det umiddelbares friskhed, inspiration og fantasi, men ejer det tillærtes gode egenskaber: Sikkerhed i håndtering af kunstmidlerne (således stor fermhed i pastelteknikken), udviklet smag og sans for ædel formgivning og komposition. Det reflektive hos Mengs gav sig også udslag i litterære arbejder om kunst (hans "Opere", udgave på italiensk ved José Nicolás de Azara i 2 bind 1783, også på tysk; hans Praktisk Undervisning i Malerkunst, oversat 1818 til tysk, 1832 til svensk; Reflessioni sopra i tre gran pittori Raffaello, Tiziano, e Correggio, e sopra gli antichi[note 1]); hans syn stemmer i meget sammen med vennen Johann Joachim Winckelmanns. Når han i Gedanken über die Schönheit und den guten Geschmack in der Mahlerey siger, at kunsten skal overtræffe naturen i skønhed, at man i dette øjemed skal studere antikken, Rafael, til udvikling af smag for udtrykket, Antonio da Correggio, til øvelse i ynde og harmoni og Tizian, for sandhedens og kolorittens skyld, har han betegnende karakteriseret sin egen kunst, hvis væsensmærke er eklektikerens. Kunsthistorisk set har hans gerning hovedsagelig været den at vise vej mod klassicismens renere smag.

Kendte værker

  • The Triumph of History over Time, loftmaleri i Camera dei Papiri Vatikanets bibliotek

    The Triumph of History over Time, loftmaleri i Camera dei Papiri Vatikanets bibliotek

  • Loftmaleri i Sant'Eusebio

    Loftmaleri i Sant'Eusebio

  • Freske i Villa Albani, Parnasset, hvorom Winckelmann skrev: "Selbst Raphael würde den Kopf neigen"

    Freske i Villa Albani, Parnasset, hvorom Winckelmann skrev: "Selbst Raphael würde den Kopf neigen"

  • Portræt af Frau Johann Alexander Thiele, født Dorothea Sophia Schumann

    Portræt af Frau Johann Alexander Thiele, født Dorothea Sophia Schumann


Litteratur

  • Opere di Antonio Raffaello Mengs, Parma, 1780.
    • Obras de D. Antonio Rafael Mengs, primo pintor da Camera del rey. Publicadas por Don Joseph Nicolas de Azara, Madrid, 1780.
  • Bianconi, Elogio storico di Mengs, Milan, 1780.
  • Karl Woermann, Ismael und Raphael Mengs, Leipzig, 1893.
  • Ulrich Christoffel, Der schriftliche Nachlass des Anton Raphael Mengs, Basel, 1918

Selvportrætter

  • 1740

    1740

  • 1744

    1744

  • ca. 1755

    ca. 1755

  • ca. 1755

    ca. 1755

  • 1773

    1773

  • 1774

    1774

  • ca. 1776

    ca. 1776

Noter

Kilde

Fodnoter

  1. ^ Reflessioni sopra i tre gran ... bogen på googlebooks

Se også


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Frau Johann Alexander Thiele, née Dorothea Sophia Schumann, Frau Axt (1718-1777), Follower of Anton Raphael Mengs.jpg
Frau Johann Alexander Thiele, née Dorothea Sophia Schumann, Frau Axt (1718-1777)
  • pastel
  • 52 x 40.8 cm
  • copy of Mengs portrait of Dorothea Schumann, in the Dresden Museum, inventory number P168 [1]
Mengs 1740.jpg
Selvportræt of Anton Raphael Mengs at age 12.
Mengs Parnasus.jpg
This painting was a sketch for Mengs's fresco of 1761 in the central part of the ceiling of the Villa Albani in Rome, commissioned by Cardinal Alessandro Albani.
Mengs, Selbstbildnis (Privatbesitz).jpg
Held in a private collection, this is a repetition or copy (by Mengs himself) of the portrait in the Quadreria dell'Accademia Ligustica di Belle Arti, Genoa.