Anton Denikin
| Anton Denikin | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 16. december 1872  Szpetal, Polen |
| Død | 8. august 1947 (74 år) Ann Arbor, Michigan, USA |
| Gravsted | Donskoje kirkegård, Donskoj Kloster |
| Politisk parti | Den Hvide Hær |
| Far | Ivan Denikin |
| Mor | Elisaveta Denikina |
| Ægtefælle | Ksenija Denikina |
| Barn | Marina Grey |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Officer |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Anton Ivanovitj Denikin (russisk: Антон Иванович Деникин, tr. Anton Ivanovitj Denikin; født 16. december 1872 i Włocławek, Warszawa guvernement, Det russiske kejserrige, død 8. august 1947 i Ann Arbor, Michigan, USA) var en russisk general og en af lederne i kontrarevolutionære hvide garde i den russiske borgerkrig.
Denikin var officer ved infanteriet i 1892, og deltog som kompani- og bataljonskok i den russisk-japanske krig. Han blev oberst i 1905 og regimentskommandør i 1910.
Under Første Verdenskrig blev Denikin hurtigt forfremmet til generalløjtnant og fik i maj 1917 kommandoen over den russiske vestfront. Han blev taget til fange af Aleksandr Kerenskij i efteråret samme år, men det lykkedes at flygte til Rostov og tilsluttede sig Mikhail Aleksejev.
Efter Lavr Kornilovs død 31. marts 1918 overtog han kommandoen over dennes hær og til sidst lykkedes det at erobre størstedelen af Sydrusland. I 1919 forsøgte han at samarbejde med Aleksandr Koltjak, men efter nederlaget ved Omsk i november samme år, var Denikin tvunget til at trække sig tilbage. Hans hær begyndte at gå i opløsning og 4. april 1920 overlod han kommandoen til Pjotr Wrangel og flygtede til Storbritannien.
Fra 1926 boede han i Frankrig, og fra 1945 til sin død i USA.
Den 3. oktober 2005 i overensstemmelse hans datters, Marina Denikin, ønske og efter bemyndigelse af præsident Vladimir Putin, blev General Denikins rester overført fra USA og genbegravet i Donskoj klosteret i Moskva.
Bibliografi
- The career of a Tsarist officer: Memoirs, 1872-1916. University of Minnesota Press, Minneapolis 1975, ISBN 0-8166-0698-6
- The Russian turmoil, memoirs, military, social and political. Hutchinson, London 1920
- The White Army. Cape, London 1930
- World events and the Russian problem. Imprimerie rapide C.T., Paris 1939
- The Russian problem. o.O. 1940
Litteratur
- Richard Luckett: The White generals: An account of the White movement and the Russian Civil War. Viking Press, New York [1971]
- Dimitry V. Lehovich: White against Red: The life of General Anton Denikin. Norton, New York 1974
- William G Rosenberg: A.I. Denikin and the anti-Bolshevik movement in south Russia. Amherst College Press, Amherst, Mass. 1961
- Petr Michajlovic Volkonsky: The Volunteer Army of Alexeiev and Denikin ; A short historical sketch of the army from its origin to November 1/14, 1918. Avenue Press, London 1918
- Carl Eric Bechhofer: In Denikin's Russia and the Caucasus, 1919-1920. Collins, London 1921
- John Ernest Hodgson: With Denikin's armies ; Being a description of the Cossack counter-revolution in South Russia, 1918-20. Lincoln Williams, London 1932
- Marina Grey: Mon père, le général Dénikine. Perrin, Paris 1985, ISBN 2-262-00347-5
- Facts about General Anton I. Denikin: Anti-semite and pro-fascist. Trade Union Committee for Jewish Unity, New York o.J. [1945 ?]
- Nancy Harrison Watson: British assistance to General A.I. Denikin in South Russia, 1917-1920. Dissertasjon, Manuskript 1970
Eksterne henvisninger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Medier brugt på denne side
Postage stamp of Russia, 1140th Anniversary of Russian statehood. 3 roubles, 2002
General Denekin, leader of the Loyalist Armies in South Russia.