Antonín Dvořák

Antonín Dvořák
Fotografisk portræt af ukendt dato og fotograf.
Information
Født	Antonín Dvořák 8. september 1841 Nelahozeves, Tjekkiet
Oprindelse	Tjekkisk
Død	1. maj 1904 (62 år) Nové Město, Tjekkiet
Dødsmåde	Naturlige årsager
Dødsårsag	Slagtilfælde
Gravsted	Vyšehrad kirkegård
Statsborger	Kongeriget Böhmen, Cisleithanien
Bopæl	Antonín Dvořáks fødehjem
Far	František Dvořák
Mor	Anna Dvořáková
Ægtefælle	Anna Dvořáková
Børn	Otilie Suková, Otakar Dvořák, Magdalena Dvořáková
Sprog	Tjekkisk
Genre	Symfonier Strygekvartetter Opera
Beskæftigelse	Professor, violinist, musikolog, dirigent, musikpædagog, klassisk komponist, komponist, lærer, pianist, organist med flere
Medlem af	Det serbiske videnskabs- og kunstakademi
Instrumenter
Orgel, klaver, bratsch, violin
Kendte værker
Cellokoncert, Bibelske sange, Jakobinen, Symfoni nr. 9, Djævelen og Kate med flere
Signatur
Eksterne henvisninger
Antonín Dvořáks hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Antonín Dvořák (født 8. september 1841 - død 1. maj 1904) var en tjekkisk komponist.

Musik

Dvořák er mest kendt for sine Slaviske danse, cellokoncerten og for den sidste af sine ni symfonier (Fra den nye verden); men han komponerede i stort set alle genrer og skabte mesterværker i dem alle. F.eks. er han nok den væsentligste komponist af strygekvartetter mellem Franz Schubert og Béla Bartók. Dvořák integrerede i stor stil og med stor succes folkemusik i den klassiske musik. Han anses for at være den mest alsidige af de store tjekkiske komponister i 1800-tallet, og hans farverige, geniale og dramatiske symfonier og kammermusik afspejler karakteren i den folkelige tjekkiske musik. Hans musik blev hurtig populær over hele Europa og i USA, hvor han tilbragte tre år som lærer. Han efterlod sig mange ufærdige værker.

Liv

Indtil han fyldte 32 år var han ansat som violinist ved Nationalteateret i Prag; derefter fik han et mindre krævende job for at få mere tid til at komponere.

Værker

• Ni symfonier,
• 14 strygekvartetter
• Fem symfoniske digtninge
• Fem ouverturer
• Symfoniske variationer: Karneval, Serenade for strygere opus 22 (1875)
• Slavisk dans opus 46 nr. 8 (1878)
• Sange min moder lærte mig / Zigeunersange opus 55
• Stabat Mater opus 58 (1877), Symfoni nr. 6 opus 60 (1880)
• Scherzo capriccioso opus 66 (1883)
• Slavisk dans opus 46 nr. 4 (1886)
• Klaverkvintet opus 81 (1887)
• Requiem, Op. 89, B. 165 (1890)
• Klavertrio nr. 4 opus 90 Dumky (1891)
• Symfoni nr. 9 opus 95 Fra den ny verden (1893)
• Ti bibelske sange opus 99 (1894)
• Cellokoncert opus 104 (1895)
• Operaer
  • Den snu bonde (1878)
  • Dimitrij (1882)
  • Jakobineren (1889)
  • Djævelen og Katinka (1899)
  • Rusalka (1900)
  • Armida (1904)
• Humoresker, Mazurka, Eclogues, Slaviske danse, Legender, Fra Böhmens skove, m.m.

Arien Sangen til månen fra Rusalka er blandt danskernes favorit indenfor opera.^[1]

Referencer

Eksterne henvisninger

• Antonín Dvořák på Internet Movie Database (engelsk)
• Antonín Dvořák på Filmdatabasen
• Antonín Dvořák på The Movie Database (engelsk)
• Antonín Dvořák på Internet Broadway Database (engelsk)
• Antonín Dvořák på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• Antonín Dvořák på MobyGames (engelsk)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Antonín Dvořák
• Frie noder af Antonín Dvořák i International Music Score Library Project
• Antonín Dvořák på gravsted.dk