Antiserum
Antiserum er blodserum der indeholder monoklonale eller polyklonale antistoffer[note 1], som bruges til at sprede passiv immunitet mod mange sygdomme via bloddonation (plasmaforese). Ved ebola brugtes konvalescent serum (en.: convalescent serum) som passiv antistoftransfusion fra et menneske der tidligere havde overlevet − en 'human survivor'. Det var den eneste kendte effektive behandling for ebola-infektion med en høj succesrate på syv ud af otte patienter, der overlevede.[1]
Antiserum er i udstrakt brug i diagnostiske virologilaboratorier. Den mest almindelige anvendelse af antiserum hos mennesker er som antitoksin eller modgift ved behandling af envenomation, for eksempel efter bid af giftige slanger.
Serumterapi (seroterapi) er behandling af infektiøs sygdom ved anvendelse af serum fra dyr, der er immuniseret mod de specifikke organismer eller deres produkt, hvortil sygdommen antages at kunne henvises.
Noter og referencer
- Noter
- ^ Om blodserum vs. blodplasma : "Difference between Serum and Plasma" fra Microbiologyinfo.com − "Serum" i Den Store Danske på lex.dk. Af Sixtus Thorsen : "...Serum adskiller sig fra blodplasma ved at mangle fibrinogen og ved at indeholde aktiverede koagulationsfaktorer. Serum anvendes til laboratoriediagnostik af sygdomme. ..."
Om forskellen mellem mono- og polyklonale antistoffer : "The Differences Between Monoclonal and Polyclonal Antibodies" fra News-medical.net − "Polyclonal vs. Monoclonal Antibodies" fra Creative-diagnostics.com − "Monoklonalt antistof" i Den Store Danske på lex.dk. Af Niels Engelbrecht.
Om udtrykket 'konvalescent' : I en artikel fra Sundhedspolitisktidsskrift.dk af Maria Cuculiza, 3. september 2020 : "Opdateres: Her er de mest lovende behandlinger mod covid-19" bruges udtrykket 'konvalescent blodplasma'. − På enwiki omdirigeres både "convalescent serum" og "convalescent plasma" til "Antiserum"
- Referencer
- ^ Mupapa, K; Massamba, M; Kibadi, K; Kuvula, K; Bwaka, A; Kipasa, M; Colebunders, R; Muyembe-Tamfum, JJ (1999). "Treatment of Ebola Hemorrhagic Fever with Blood Transfusions from Convalescent Patients". The Journal of Infectious Diseases. 179 Suppl 1 (179): S18-S23. doi:10.1086/514298. PMID 9988160. Arkiveret fra originalen 8. maj 2020. Hentet 6. august 2014. −
Hvis "The page you’re looking for cannot be found.", prøv da https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9988160/ (eller 'DOI': https://doi.org/10.1086/514298)
Eksterne henvisninger
- "Antiserum" af Ivar Øye i Store medisinske leksikon på Snl.no
- "Immunforsvar i koronaens tid – V" fra Immunglimt.no. − "..hvordan blod fra overlevende kan hjelpe de syke .." (norsk)
- FDA om brug af 'convalescent plasma' mod COVID-19 (23. august 2020) : "FDA Issues Emergency Use Authorization for Convalescent Plasma as Potential Promising COVID–19 Treatment, Another Achievement in Administration’s Fight Against Pandemic" fra Fda.gov
- Europa-Kommissionen om samme emne (31. juli 2020) : "Coronavirus: European Commission strengthens support for treatment through convalescent plasma" fra Europa.eu (Europa-Kommissionen)
|
|
Medier brugt på denne side
This illustration, created at the Centers for Disease Control and Prevention (CDC), reveals ultrastructural morphology exhibited by coronaviruses. Note the spikes that adorn the outer surface of the virus, which impart the look of a corona surrounding the virion, when viewed electron microscopically. A novel coronavirus, named Severe Acute Respiratory Syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2), was identified as the cause of an outbreak of respiratory illness first detected in Wuhan, China in 2019. The illness caused by this virus has been named coronavirus disease 2019 (COVID-19).