Antimon

Antimon
Sølvgråt
Periodiske system
Generelt
AtomtegnSb
Atomnummer51
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 18, 5 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 18, 5. Klik for større billede.
Gruppe15 (Halvmetal)
Periode5
Blokp
CAS-nummer7440-36-0
Atomare egenskaber
Atommasse121,760(1)
Atomradius145 pm
Kovalent radius138 pm
Elektronkonfiguration[Kr] 4d10 5s² 5p3
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 18, 5
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin−3, 3, 5
Elektronegativitet2,05 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast stof
KrystalstrukturRhombeedrisk
Massefylde (fast stof)6,697 g/cm3
Massefylde (væske)6,53 g/cm3
Smeltepunkt630,63 °C
Kogepunkt1587 °C
Smeltevarme19,79 kJ/mol
Fordampningsvarme193,43 kJ/mol
Varmefylde25,23 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne24,4 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.11,0 µm/(m·K)
Elektrisk resistivitet417 n Ω·m (20 °C)
Magnetiske egenskaberingen data
Mekaniske egenskaber
Youngs modul55 GPa
Forskydningsmodul20 GPa
Kompressibilitetsmodul42 GPa
Hårdhed (Mohs' skala)3,0
Hårdhed (Brinell)294 MPa

Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51. I sin rene form forekommer det som et skinnende sølvgråt metal, men i naturen findes det oftest som minerallet Stibnit i form af Sulfidet Sb2S3. Antimon har været kendt siden oldtiden, og de ældste omtaler af metallet i Europa stammer fra 1540, hvor det blev beskrevet af italienske Vannoccio Biringuccio i hans værk om metallurgi De la pirotechnica. Antimon, også kendt som dets Arabiske navn "kohl" blev i gamle dage brugt mest til medicin og kosmetik.

Kina er den største producent af Antimon og Antimon-holdige stoffer. I industrien bliver Antimon raffineret fra Stibnit ved "ristning", hvor mineralet bliver opvarmet til en meget høj temperatur efterfulgt af en reduktionsreaktion med carbon. Alternativ kan det reduceres direkte fra stibnit med jern.

De største anvendelser for stibnit er i legeringer med bly og tin, der bliver brugt til bl.a. loddemateriale og kugler, hvor antimon giver det forbedrede egenskaber. Det bliver også brugt som dopingmateriale i halvledere.

Antimon er lettere giftigt og irriterer især tarmene.

Eksterne henvisninger

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Sb,51.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Chem template.svg
Chemistry, Chemical Template
Elektronskal 51.png
(c) Peo at the Danish language Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Denne tegning forestiller elektronkonfigurationen i et antimonatom: Den store kugle i midten forestiller atomkernen, og de små kugler er elektronerne. Bogstaverne på elektron-kuglerne angiver hvilken orbital de tilhører. Den brune farve markerer at antimon hører til halvmetallerne. Udarbejdet af Peo, og frigivet under samme GFDL-betingelser som Wikipedia som helhed.