Antigua og Barbudas politik

Antigua og Barbuda
Coat of arms of Antigua and Barbuda.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Antigua og Barbuda



Andre lande • Politik

Antigua og Barbudas politik udspiller sig i en føderalt parlamentarisk repræsentativt-demokratisk konstitutionelt monarki, hvor premierministeren er regeringschef og står til ansvar for et flerpartisk parlament. Den lovgivende magt ligger hos regeringen og de to kamre i parlamentet.

Siden 1949 har partisystemet været præget af det personalistiske Antigua Arbejderparti. Antigua og Barbuda har en lang historie af hårde valgkampe, hvoraf to har forårsaget fredelige, omfattende skift i regeringen. Oppositionen har dog påstået at være blevet modarbejdet af Arbejderpartiets længereværende monopol og dets kontrol over de elektroniske merider. I 2004 lykkedes det dog for det Forenede Progressive Parti at vinde valget og få flertal.

Antigua og Barbudas forfatning sikrer ytrings-, tryknings-, religions-, bevælgelses- og forsamlingsfrihed. Nationen er medlem af det østcaribiske retssystem.

Statsoverhoved

Charles III, Konge af Antigua og Barbuda.

Som statsoverhoved er Kong Charles III repræsenteret i Antigua og Barbuda via en generalguvernør, som taler for ham i parlamentet og ministerrådet.

Lovgivende forsamling

Antigua og Barbuda har nationale valg til den lovgivende forsamling: Antigua og Barbudas parlament. Det er et tokamret parlament med Repræsentanternes Hus ("underhuset"), der har 19 medlemmer, heraf er de 17 direkte valgte hvert 5. år, 1 medlem er ex-officio samt 1 formand, og senatet, som har 17 udpegede medlemmer.

Udøvende magt

Premierministeren er lederen af flertalspartiet i Repræsentanternes Hus og har et ministerråd. Premierministeren og ministerrådet er ansvarlige over for parlamentet. Valg skal afholdes mindst hvert femte år, men premierministeren kan når som helst inden da udskrive valg.

Politiske partier og valg

Uddybende Uddybende artikler: Politiske partier i Antigua og Barbuda og Politiske valg i Antigua og Barbuda

Seneste valg var parlamentsvalget i 2004, hvor den nuværende premierministers parti, Forenet Progressivt Parti, fik absolut flertal med 52,9% af stemmerne.

Geopolitiske enheder

Uddybende Uddybende artikel: Geopolitiske enheder i Antigua og Barbuda

Antigua og Barbuda er opdelt i 6 verdslige sogne (fra engelsk: parish) og 2 territorier (markeret med *):

  • Barbuda*
  • Redonda*
  • Saint George
  • Saint John
  • Saint Mary
  • Saint Paul
  • Saint Peter
  • Saint Philip

Deltagelse i internationale organisationer

ACP, C, CARICOM, CDB, ECLAC, FAO, G-77, IBRD, ICAO, ICC, ICFTU, ICRM, IFAD, IFC, IFRCS, ILO, IMF, IMO, Intelsat, Interpol, IOC, ITU, NAM (observatør), OAS, OECS, OPANAL, FN, UNCTAD, UNESCO, UPU, WCL, WFTU, WHO, WMO, WTrO

Medier brugt på denne side

2019 Reunião Bilateral com o Príncipe Charles - 48948389972 (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Palácio do Planalto, Licens: CC BY 2.0
(Tóquio - Japão, 23/10/2019) Reunião Bilateral com o Príncipe Charles. Foto: José Dias/PR
Coat of arms of Antigua and Barbuda.svg
Coat of arms from Antigua and Barbuda, retraced to SVG