Anthony Jasmin
Anthony Jasmin | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | Valby, Danmark Høje Gladsaxe, Danmark |
Genre | Pop |
Aktive år | 2014 |
Tidligere medlemmer | Jasmin Dahl Anthony Lopez |
Anthony Jasmin var en dansk duo, som deltog i X Factor 2014 med Thomas Blachman som mentor. De vandt den 28. marts 2014 over Lucy Mardou og Henriette Haubjerg, som den første gruppe nogensinde i den danske udgave af X Factor.[1] Duoen skrev på Facebook den 28. oktober 2014, at de har valgt at stoppe med at lave musik sammen. [2]
Duoens to medlemmer havde oprindeligt stillet op hver for sig til X Factor, men da de ikke nåede igennem som individuelle kandidater, bragte Blachman dem sammen.[3] Den ene halvdel af duoen, den tyveårige Anthony Lopez, går til daglig på elitesportslinjen på hhx på CPH West.[4] Før X Factor havde han ikke optrådt.[3] Den anden halvdel er Jasmin Dahl, en 15-årig skoleelev fra Grønnemose Skole i Søborg. Som enebarn af en musikalsk familie fra Færøerne og Sudan har hun boet i Høje Gladsaxe, siden hun var fem år, og drømt om X Factor, siden hun var 10 år gammel.[5] Jasmin havde før X Factor optrådt i flere mindre sammenhænge og udgivet sangene på sin YouTube-kanal.[6] Foruden Blachman var Anthony Jasmin støttet af dj'en Djuna Barnes og Claus Hempler.[7]
Vindersangen, "Do Ya", blev udgivet på blandt andet iTunes og Spotify kort efter sejren og blev dermed den første single fra duoen. Allerede et par dage efter konkurrencen var sangen placeret som nummer 3 på WiMP's hitliste[8] og nummer ét på iTunes. Sangen opnåede en førsteplads på Hitlisten.
Præmien, som vinderne af X Factor får, er en digital udgivelse - en EP, bestående af fire numre produceret i samarbejde med den amerikanske producer John Shanks og et ti uger langt kreativt forløb med rutinerede kræfter i musikbranchen.
Anthony Jasmin skrev på Facebook, at de den 6. maj tog til Los Angeles, Hollywood for at arbejde på deres nye musik i samarbejde med John Shanks.[9] Debut-ep'en "Stick together" udkom den 16. juni 2014.
Anthony Deltog i Dansk Melodi Grand Prix 2017 med sangen "Smoke in My Eyes" men han gik ikke videre til superfinalen.
Diskografi
EP'er
- Stick Together (2014)
Singler
År | Titel | Højeste placering | Certificering |
---|---|---|---|
Download [10] | |||
2014 | "Do Ya" | 1 |
|
"Stick Together" |
Kilder
- ^ "Guldet er uddelt: Anthony Jasmin vinder X Factor". Ekstra Bladet. Hentet 28. marts 2014.
- ^ "Hej Venner". Facebook. 28. oktober 2014.
- ^ a b Lisbeth Jansen (7. februar 2014). "Anthony røg ud og ind i X Factor". Vestegnen. Arkiveret fra originalen 27. marts 2014. Hentet 30. marts 2014.
- ^ "Lokal gymnasieelev med i X Factor". Sydkysten. 26. februar 2014. Arkiveret fra originalen 10. april 2014. Hentet 30. marts 2014.
- ^ Mette Røhrmann Bau (18. marts 2014). "Høje Gladsaxe-pige fik ny chance i X Factor". Gladsaxe-bladet. Arkiveret fra originalen 30. marts 2014. Hentet 30. marts 2014.
- ^ Jasmin Dahl - YouTube
- ^ "Anthony Jasmin - Radio ABC - 030414". Radio ABC. Se også 2011 interview"Blachmans hemmelige gæstedommer (X Factor 2011)". DR.
- ^ Maiken Kolby (31. marts 2014). "Anthony Jasmin skamlyttes". Ekstra Bladet.
- ^ "Vi tager til LA". Facebook. 28. april 2014.
- ^ "danishcharts.com - Discography Anthony Jasmin". Hitlisten. Hung Medien. Arkiveret fra originalen 8. april 2014. Hentet 5. april 2014.
- ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 22. august 2014.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Wouter van Vliet, EuroVisionary, Licens: CC BY-SA 4.0
Dansk Melodi Grand Prix 2017 dress rehearsal