Anten
For skibet, se S/S Anten.
Anten er en sø i Västergötland nordvest for Alingsås i Västra Götalands län i Sverige. Anten er 18 km² stor og cirka 30 meter dyb. Søen ligger i Alingsås kommun og er næsten helt omsluttet af Långareds sogn. Anten har udløb i syd til Ålandasjön og videre til Mjörn.
Ved søens nordvestlige kyst ligger byen Gräfsnäs i Erska sogn; Øen Loholmen er et naturreservat.[1]
Fiskebestanden i søen er meget forskelligartet Anten er også navnet på et kapel og en jernbanestation ved byen Ålanda ved søens sydende, hvorfra museumsjernbanen Anten-Gräfsnäs Järnväg udgår.
En amerikansk flyvemaskine af typen C-87 Liberator Express havarerede den 20. oktober 1944 lidt vest for den sydlige ende af Anten i forbindelse med den hemmelige Operation Sonnie. Alle besætningsmedlemmer omkom, og to af dem er begravet i Malmø.[2]
Eksterne kilder og henvisninger
- ^ "Västkuststiftelsen". Arkiveret fra originalen 29. marts 2008. Hentet 29. marts 2008.
- ^ flygmonumentet.langared.se
Koordinater: 58°03′N 12°30′Ø / 58.05°N 12.5°Ø