Antarktis

Antarktis beliggenhed.
Antarktis med sydpolen.

Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol. Ligesom Arktis har Antarktis lave temperaturer året rundt, især i vinterperioden omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt. Om sommeren omkring december måned er der lyst døgnet rundt.

Antarktis blev opdaget i slutningen af januar 1820. Der er diskussion om, hvem der var først: englænderen Edward Bransfield, russeren Fabian von Bellingshausen eller amerikaneren Nathaniel Palmer. Nordmanden Roald Amundsen nåede Sydpolen den 14. december 1911 efter et kapløb med en britisk ekspedition ledet af Robert F. Scott.

Etymologi

Antarktis kommer fra græsk: Ant-Arktikos som betyder 'modsat bjørnen'. De gamle grækere kunne se stjernebilledet Lille Bjørn med Nordstjernen mod nord og kaldte det område der måtte være mod nord for Arktikos (Arktis). Græskkyndige har i nyere tid defineret navnene som betegnelser for Nord- og Sydpolen.

Historie

Troen på eksistensen af et Terra Australis - et enormt kontinent langt syd på kloden som "balancerer" de nordlige lande i Europa, samt Asiaen og Nordafrika - har eksisteret siden Ptolemaios' tid (1. århundrede e.Kr.), som fremlagde idéen om at bevare symmetrien for alle kendte landområder i verden. Fremstillinger af et stort sydlig landområde var almindelig på kort som Piri Reis-kortet fra Det Osmanniske Rige i begyndelsen af det 16. århundrede. Endnu henimod slutningen af det 17. århundrede, efter at opdagere fandt ud af at Sydamerika og Australien ikke var en del af myten om "Antarktis", troede geografer, at kontinentet var meget større end dets faktiske størrelse.

Det er generelt accepteret, at den russiske ekspedition i 1820 ledet af Michail Lazarev og Fabian Gottlieb von Bellingshausen var den første, som bekræftede kontinentets eksistens. Imidlertid forblev kontinentet for det meste forsømt gennem resten af det 19. århundrede på grund af stedets ugæstmilde miljø, isolation og mangel på ressourcer.

Antarktis-traktaten blev underskrevet i 1959 af tolv lande; nu er der 45 lande, som har tiltrådt traktaten. Denne traktat forbyder militære aktiviteter og minedrift efter mineraler og støtter videnskabelig forskning, samt beskytter kontinentets økologiske zone. Igangværende eksperimenter bliver udført af over 4.000 forskere af forskellige nationaliteter og inden for forskellige forskningsområder.[1]

Geografi

Totalbillede af Antarktis, sammensat af flere satellitbilleder.
Kyst ved Antarktis.
Sammenligning af størrelse mellem Europa og Antarktis.

Asymmetrisk centreret omkring sydpolen og hovedsageligt syd for sydpolarcirklen er Antarktis det sydligste kontinent i verden. Den 84. sydlige breddekreds og breddekredsene 85, 86, 87, 88, 89 ligger alle på Antarktis. Det er helt omgivet af Sydpolarhavet, der dog hænger sammen med det sydlige Atlanterhav, Stillehav og indiske Ocean. Kontinentet dækker mere end 14 millioner km², hvilket gør det til det 5. største kontinent i verden. Kystlinjen strækker sig over 17.968 kilometer og er næsten helt isdækket, denne tabel viser fordelingen i procent:

Kystlandskaber omkring Antarktis (Drewry, 1983)
TypeUdbredelse
Isbræmme (flydende isfront)44%
Isvægge (ligger på fast grund)38%
Isstrømme/gletsjer (isfront eller isvæg)13%
Klippe5%
Total100%

Det Antarktiske kontinent er delt af de Transantarktiske bjerge nær de landområder, der deler Rosshavet og Weddellhavet. Området vest for Weddell og øst for Ross kaldes Vestantarktis (incl. Antarktiske halvø), mens den resterende del kaldes Østantarktis, da de næsten korresponderer med den Østlige og Vestlige Halvkugle i forhold til meridianen ved Greenwich.

Omkring 98% af kontinentet er dækket af indlandsis, og den gennemsnitlige tykkelse af denne iskappe er mere end 1,6 kilometer; hvilket udgør 90% af den samlede mængde af is på Jorden og 70 % af ferskvandet. Hvis alt dette smeltede og løb i ud i havet, ville havoverfladen stige med mindst 60 meter.[2] I størstedelen af de indre regioner af kontinentet er nedbørsmængden relativt lav, helt ned til 20 mm om året. Sådanne områder kaldes polarørken[3].

Dannelsen af Antarktis’ iskappe startede mellem Eocæn og Oligocæn, da atmosfærens CO2 indhold faldt drastisk, hvilket bl.a. forårsagede at temperaturen faldt.[4] I den sidste mellemistid for omkring 120.000 år siden smeltede en del af Antarktis’ iskappe, og den globale vandstand steg 10m over det nuværende niveau.[5]

Mount Erebus, en aktiv vulkan på Ross Island.

Vinson Massif er det højeste punkt i Antarktis på 4.892 meter og befinder sig i Ellsworth-bjergkæden. Selvom kontinentet er hjemsted for flere vulkaner, er det Mount Erebus, der med sikkerhed er aktiv, og med sin placering på Ross Island, er den sydligste aktive vulkan på Jorden. Andre slumrende vulkaner kan dog potentielt også være aktive, i 1970 var der et udbrud på Deception Island, mens mindre udbrud og lavastrømme er blevet observeret i de senere år.[6] I 2004 blev en undersøisk vulkan opdaget udfor den Antarktiske halvø, senere undersøgelser tyder på at den kan være aktiv.[7]

Subglaciale søer

Uddybende Uddybende artikel: Subglacial sø

Der kendes omkring 400 subglaciale søer med flydende vand, som ofte ligger flere tusind meter under isens overflade. Fx blev den største kendte sø, Vostoksøen, opdaget i 1996 under den russiske Vostok Station. Det formodes, at søen blev forseglet af ismasserne for omkring 500.000 år siden. En boring gennem isen ned til en position ca. 400 m over søens overflade viste tegn på, at søen med stor sandsynlighed husede liv i form af mikroorganismer. Hvis det viste sig, at den totalt forseglede sø, uden kontakt til atmosfæren, indeholdt levende organismer, kunne det styrke teorierne om muligheden for liv på Jupiters måne Europa, da dens frosne overflade har flere lighedspunkter med isoverfladen over Vostok.[8][9] Den 17. februar 2008 påbegyndte NASA en mission til Lake Untersee, en anden forseglet sø, som skulle søge efter en formodet forekomst af mikroorganismer i det stærkt alkaliske vand. Hvis denne mission lykkedes, kunne det også øge sandsynligheden for liv i kolde og metan-rige miljøer på andre planeter.[10]

Antarktiske øer

I havet omkring kontinentet befinder der sig desuden en række øer. Klimaet på dem påvirkes stærkt af kulden fra fastlandet og de meget kolde havstrømme rundt om hele kontinentet; de præges derfor af en fugtig vestenvind og en sparsom plantevækst. Alt land, herunder også øer, der befinder sig syd for 60°S, omfattes af Antarktistraktaten, og der anerkendes ikke noget lands overhøjhed over dem. De største øer syd for sydpolarcirklen er:

RangIslandAreal
(km²)
Højeste punkt
(m)
Koordinater
1Alexander Island49.070297670°46′S 71°15′V / 70.767°S 71.250°V / -70.767; -71.250 (Alexander Island)
2Berkner Island43.87397579°20′S 48°07′V / 79.333°S 48.117°V / -79.333; -48.117 (Berkner Island)
3Thurston Island15.700.72°10′S 99°00′V / 72.167°S 99.000°V / -72.167; -99.000 (Thurston Island)
4Carney Island8.500.73°56′S 121°00′V / 73.933°S 121.000°V / -73.933; -121.000 (Carney Island)
5Roosevelt Island7.91055079°17′S 162°00′V / 79.283°S 162.000°V / -79.283; -162.000 (Roosevelt Island)
6Siple Island6.390311073°44′S 125°12′V / 73.733°S 125.200°V / -73.733; -125.200 (Siple Island)
7Adelaide Island4.463231767°12′S 68°30′V / 67.200°S 68.500°V / -67.200; -68.500 (Adelaide Island)
8Spaatz Island4.100.73°00′S 75°00′V / 73.000°S 75.000°V / -73.000; -75.000 (Spaatz Island)
9Bear Island3.500.68°18′S 67°06′V / 68.300°S 67.100°V / -68.300; -67.100 (Bear Island)
10Guest Island1)2.950.76°11′S 67°04′V / 76.183°S 67.067°V / -76.183; -67.067 (Guest Island)
11James Ross Island2.598,4162864°12′S 57°45′V / 64.200°S 57.750°V / -64.200; -57.750 (James Ross Island)
12Ross Island2.460379477°30′S 167°45′Ø / 77.500°S 167.750°Ø / -77.500; 167.750 (Ross Island)
13Anvers Island2.432282164°36′S 63°30′V / 64.600°S 63.500°V / -64.600; -63.500 (Anvers Island)
 Joinville Island1.607,476563°21′S 55°40′V / 63.350°S 55.667°V / -63.350; -55.667 (Joinville Island)
 Charcot Island1.5002).69°45′S 75°15′V / 69.750°S 75.250°V / -69.750; -75.250 (Charcot Island)
 King George Island (Sydshetlandsøerne)1.383,865562°03′S 58°21′V / 62.050°S 58.350°V / -62.050; -58.350 (King George Island)
 Mill Island1.258,132665°30′S 100°40′Ø / 65.500°S 100.667°Ø / -65.500; 100.667 (Mill Island)
 Sherman Island1.158,618672°40′S 99°45′V / 72.667°S 99.750°V / -72.667; -99.750 (Sherman Island)
 Smyley Island1.0002).72°43′S 78°33′V / 72.717°S 78.550°V / -72.717; -78.550 (Smyley Island)
 Brabant Island976,8252264°15′S 62°20′V / 64.250°S 62.333°V / -64.250; -62.333 (Brabant Island)
 Livingston Island (Sydshetlandsøerne)973,5170062°36′S 60°30′V / 62.600°S 60.500°V / -62.600; -60.500 (Livingston Island)
 Grant Island767,858074°28′S 131°35′V / 74.467°S 131.583°V / -74.467; -131.583 (Grant Island)
 Latady Island7002).70°45′S 74°35′V / 70.750°S 74.583°V / -70.750; -74.583 (Latady Island)
 Drygalski Island693,751065°45′S 92°30′Ø / 65.750°S 92.500°Ø / -65.750; 92.500 (Drygalski Island)
 Renaud Island618,3.65°40′S 66°00′V / 65.667°S 66.000°V / -65.667; -66.000 (Renaud Island)
 Masson Island585,447166°08′S 96°35′Ø / 66.133°S 96.583°Ø / -66.133; 96.583 (Masson Island)
 Elephant Island (Sydshetlandsøerne)557,985261°01′S 54°54′V / 61.017°S 54.900°V / -61.017; -54.900 (Elephant Island)
 Rothschild Island5002).70°45′S 74°35′V / 70.750°S 74.583°V / -70.750; -74.583 (Rothschild Island)
 Hearst Island5002)36569°25′S 62°10′V / 69.417°S 62.167°V / -69.417; -62.167 (Hearst Island)
 D'Urville Island455,321063°06′S 56°15′V / 63.100°S 56.250°V / -63.100; -56.250 (D'Urville Island)
 Coronation Island450127860°26′S 45°43′V / 60.433°S 45.717°V / -60.433; -45.717 (Coronation Island)
 Sturge Island437,494567°26′S 164°47′Ø / 67.433°S 164.783°Ø / -67.433; 164.783 (Sturge Island)
1) reelt en halvø, derefter også kaldt Guest Peninsula
2) estimat på grundlag af kort

Klima

Gennemsnitstemperaturen på Antarktis om vinteren (v) og sommeren (h).
Sydlig is.
Tangrabjerg.

Antarktika er det koldeste kontinent på jorden og er også koldere end Arktis. Den laveste temperatur på Jorden blev målt ved hjælp af satellit i august 2010 på Antarktis til -94,7 °C.[11] Indlandstemperaturen når under −80°C om vinteren og mellem 5 og 15°C ved kysten om sommeren. På næsten hele det antarktiske kontinent har den varmeste måned en gennemsnitstemperatur under frysepunktet. Selv om sommeren er temperaturen ofte lavere end −30°C i indlandet, hvor gennemsnitstemperaturen om vinteren er mellem −50 og −60 °C.

Det enorme polarplateau er en snedækket ørken; den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde på Sydpolen er mindre end 100 mm. Antarktishalvøen er det vådeste område med ca. 1 m årsnedbør. Ved kysten blæser det ofte katabatiske vinde af stormstyrke, men i indlandet er vinden normalt mere moderat.

Dyre- og planteliv

En kejserpingvin på vej op af vandet ved Antarktis.

Af større dyr er der:

Smådyr
Planter

De to sidste planter findes på Sydorkneyøerne, Sydshetlandsøerne og langs den vestlige, antarktiske halvø. Den nylige opvarmning af Antarktis har betydet, at større områder er afsmeltede i tilstrækkeligt lang tid til, at frøene kan spire. Derfor breder begge arter sig sydpå.

Liv under isen

Isoleret 800 m under isens overflade i Lake Whillans er fundet et mikrobiom på næsten 4.000 arter af mikroorganismer.[12]

Politik

Skibet Vanguardia, fra Uruguays flåde bringer forsyninger frem.

Antarktis har ingen regering og tilhører ikke nogen stat; flere stater gør ikke desto mindre krav på dele af kontinentet, hvoraf nogle indbyrdes har anerkendt deres respektive territorialkrav.[13] Ingen andre lande i verden anerkender disse krav. Området mellem 90° W og 150° W er den eneste del af Antarktis som ingen stat gør krav på, tilmed som det eneste stykke landjord på Jorden.[1]

Siden 1959 har alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet og kontinentet har internationalt været betragtet som politisk neutralt. Denne status blev sikret ved indgåelsen af Antarktistraktaten. Aftalen blev oprindeligt underskrevet af tolv lande, heriblandt Sovjetunionen (Rusland), Storbritannien, Argentina og USA, og den definerede Antarktis som et videnskabeligt reservat, hvor militære aktiviteter ikke er tilladt.

Antarktiske territorier

DatoLandNavnUdstrækning
1908Storbritannien StorbritannienBritisk Antarktis
1923New Zealand New ZealandRoss Dependency
1924Frankrig FrankrigAdélie Land
1929Norge NorgePeter I's ø68°50′S 90°35′V / 68.833°S 90.583°V / -68.833; -90.583
1933Australien AustralienAustralian Antarctic Territory
1939Norge NorgeDronning Maud Land
1940Chile ChileAntártica Chilena
1943Argentina ArgentinaArgentinsk Antarktis
Ingenmandsland

De argentinske, britiske og chilenske krav er overlappende. Australien har det største krav af alle. USA og Rusland forbeholder sig ret til senere at fremføre deres egne krav.

Tyskland gjorde tidligere, mellem 1939 og 1945, krav på det område, de selv døbte Neuschwabenland. Det omfattede et område , der overlappede Norges krav. Det blev imidlertid frafaldet efter Nazi-Tysklands kapitulation i 1945.

Galleri

Se også

Noter

  1. ^ a b "Antarctica - The World Factbook" (engelsk). United States Central Intelligence Agency. 2007-03-08. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 2007-03-14.
  2. ^ "How Stuff Works: polar ice caps". howstuffworks.com. Hentet 2006-02-12.
  3. ^ "Det indre af Antarktis er en polarørken". Illustreret Videnskab (3/2012): side 79.
  4. ^ Purdue University (2011, December 1). Drop in carbon dioxide levels led to polar ice sheet, study finds. ScienceDaily Citat: "...For 100 million years prior to the cooling, which occurred at the end of the Eocene epoch, Earth was warm and wet...Then, over a span of about 100,000 years, temperatures fell dramatically, many species of animals became extinct, ice covered Antarctica and sea levels fell as the Oligocene epoch began...What drove the rise and fall in carbon dioxide levels during the Eocene and Oligocene is not known..."
  5. ^ Scientists Study Sea Levels 125,000 Years Ago And It's a Terrifying Look at Our Future. ScienceAlert 2019
  6. ^ "Volcanoes". British Antarctic Survey. Arkiveret fra originalen 28. juni 2007. Hentet 2006-02-13.
  7. ^ "Scientists Discover Undersea Volcano Off Antarctica". United States National Science Foundation. Hentet 2006-02-13.
  8. ^ "Lake Vostok". United States National Science Foundation. Arkiveret fra originalen 18. april 2006. Hentet 2006-02-13.
  9. ^ "Lake Vostok may teach us about Europa". NASA. Arkiveret fra originalen 22. august 2006. Hentet 2006-02-04.
  10. ^ "Extremophile Hunt Begins". NASA. Arkiveret fra originalen 23. marts 2010. Hentet 2008-02-08.
  11. ^ Coldest temperature ever recorded on Earth in Antarctica: -94.7C (-135.8F). The Guardian
  12. ^ Cold, Dark and Alive! Life Discovered in Buried Antarctic Lake. Livescience, august 2014
  13. ^ Rogan-Finnemore, Michelle (2005), "What Bioprospecting Means for Antarctica and the Southern Ocean", i Von Tigerstrom, Barbara (red.), International Law Issues in the South Pacific, Ashgate Publishing, s. 204, ISBN 0754644197 "Australia, New Zealand, France, Norway and the United Kingdom reciprocally recognize the validity of each other's claims."

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Medier brugt på denne side

Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Antarctica (orthographic projection).svg
Forfatter/Opretter: Heraldry, Licens: CC-BY-SA-3.0
Antarctica (orthographic projection)
Logistic-Support.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Mount Erebus Aerial 2.jpg
Forfatter/Opretter: jeaneeem, Licens: CC BY 2.0
Aerial view of Mount Erebus crater, Ross Island, Antarctica
061212-nordkapp.jpg
Forfatter/Opretter: Cascoly, Licens: CC BY-SA 3.0
Panorama - penguin colonies, cruise ship & tourists, Petermann Island (foreground), Kiev Peninsula of Antarctic Peninsula (background).
Tangra-Great-Needle.jpg
Forfatter/Opretter: User:Apcbg, Licens: CC BY-SA 4.0
Great Needle Peak in Levski Ridge, Tangra Mountains on Livingston Island in the South Shetland Islands, with Helmet Peak in the background.
  • Viewpoint location: West extremity of Kuzman Knoll in Wörner Gap area, Livingston Island, in the South Shetland Islands
  • Viewpoint elevation: 610 meters
  • Camera: HP PhotoSmart C945 (V01.54)
Ohridski-Livingston.jpg
Forfatter/Opretter: Lyubomir Ivanov, Licens: GPL
Bulgarian base St. Kliment Ohridski on Livingston Island, with Mount Friesland in the background.
  • Viewpoint location: Swan Beach on Livingston Island, in the South Shetland Islands
  • Viewpoint elevation: 3 meters
  • View direction: east-southeast
  • Camera: HP PhotoSmart C945 (V01.54)
Hannah-Point.jpg
Forfatter/Opretter: Lyubomir Ivanov, Licens: GPL
Liverpool Beach at Hannah Point on Livingston Island in the South Shetland Islands, one of the most popular tourist sites in Antarctica.
  • Viewpoint location: Hannah Point, the northwest side of the entrance to South Bay, Livingston Island in the South Shetland Islands
  • Viewpoint elevation: 2 meters
  • View direction: north
  • Camera: HP PhotoSmart C945 (V01.54)
Fryxellsee Opt.jpg
Antarctica: The blue ice covering Lake Fryxell, in the Transantarctic Mountains, comes from glacial meltwater from the Canada Glacier and other smaller glaciers. The freshwater stays on top of the lake and freezes, sealing in briny water below.
Earthmap720x360 grid.jpg
Forfatter/Opretter: based on map by jimht at shaw dot ca, Licens: Copyrighted free use
Earth map - resolution 720 x 360 pixels
Penguin in Antarctica jumping out of the water.jpg
Forfatter/Opretter: Christopher Michel , Licens: CC BY 2.0
En kejserpingvin på vej op af vandet ved Antarktis.
Mt erebus.jpg
Mount Erebus, Ross Island, Antarctica.
Maritime-Antarctica.jpg
Forfatter/Opretter: Lyubomir Ivanov, Licens: GPL
Kaloyan Nunatak and Shabla Knoll in Tangra Mountains on Livingston Island, in the South Shetland Islands.
Europe antarctica size.png
Forfatter/Opretter: Hannes Grobe, Alfred Wegener Institute for Polar and Marine Research, Bremerhaven, Germany, Licens: CC BY-SA 2.5
Size comparison Europe - Antarctica
Antarctica 6400px from Blue Marble.jpg
Antarctica. An orthographic projection of NASA's Blue Marble data set (1 km resolution global satellite composite). "MODIS observations of polar sea ice were combined with observations of Antarctica made by the National Oceanic and Atmospheric Administration’s AVHRR sensor—the Advanced Very High Resolution Radiometer." Image was generated using a custom C program for handling the Blue Marble files, with orthographic projection formulas from MathWorld.
Note: this image has been manually modified to fill in an area of black pixels in the ocean, in the upper right quadrant. The black pixels are presumed to be due to missing data in the land/sea mask used in making the original Blue Marble image.
Antarctic surface temperature.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Austral-Ice.jpg
Forfatter/Opretter: Apcbg, Licens: GPL
Glacier in Neko Harbour, Antarctic Peninsula
Antarctica 1912 edit.jpg
Map of Antarctica. Scale [ca. 1:40,000,000]. Col., 34 × 41 cm.
Ice tube.jpg
Forfatter/Opretter: Erwan AMICE, Licens: CC BY 4.0
Polar scientific diver at French scientific base in Antarctica. In an ice tube.
Antarctica.jpg
Mapa de la Antártida