Annie Girardot

Annie Girardot
Annie Girardot Césars.jpg
(c) Georges Biard, CC BY-SA 3.0
Annie Girardot, 2005
Personlig information
Fulde navnAnnie Girardot
Født25. oktober 1931
Paris, Frankrig
Død28. februar 2011 (79 år)
Paris, Frankrig
ÆgtefælleRenato Salvatori (1962-1988; hans død)
BørnGiulia
Beskæftigelseskuespiller
Aktive år1954-2008

Annie Girardot (25. oktober 193128. februar 2011) var en fransk skuespiller, der har spillet et bredt repertoire af filmroller, blandt andet gennembrudsrollen som Nadia i dramaet Rocco og hans brødre (1960), Maria i Abekvinden (1964) og Lise i komedien Ramt i hjertet (1978).

Karriere

Girardot indledte sin karriere i 1954, og hun fik sit gennembrud i Luchino Viscontis Rocco og hans brødre som den prostituerede Nadia, der kommer til at splitte Rocco og hans bror Simone.[1] Simone, der i filmen ender med at voldtage og maltraktere Nadia, spilles af Renato Salvatori, der et par år senere blev gift med Annie Girardot.

Hun kom til at spille med i mere end 150 film og tv-produktioner og modtog flere priser. Som ganske ung modtog hun "Prix Suzanne Bianchetti", en fransk pris til lovende unge kvindelige skuespillere. Hun modtog prisen som bedste kvindelige skuespiller ved Filmfestivalen i Venedig i 1965 for sin rolle i Trois champres à Manhattan og to Césarpriser, henholdsvis for bedste kvindelige hovedrolle i 1977 for titelrollen En kvindelig læges dagbog og for bedste kvindelige birolle i 2002 for moderen i Pianisten.'

I 2006 blev det kendt, at hun led af Alzheimers sygdom. Hun døde cirka fem år senere på et hospital i Paris.

Filmografi

Annie Girardot har blandt andet medvirket i følgende film:

  • Treize à table (1955)
  • Detektiven Maigret (1957)
  • L'amour est en jeu (1957)
  • Den franske kvinde og kærligheden (1960)
  • Rocco og hans brødre (1960)
  • Forbrydelse betaler sig ikke (1962)
  • Den erotiske cirkel (1963)
  • Abekvinden (1964)
  • Jeg – en mandlig sexbombe (1964)
  • Trois chambres à Manhattan (1965)
  • Heksene (1967)
  • Lev for at leve (1967)
  • Erotissimo (1968)
  • En mand jeg kan li' (1969)
  • Mellem to mænd (1970)
  • Ambulancen der rødmede (1970)
  • Kærlighedens pris (1970)
  • Pebermøen (1972)
  • Chokbehandling (1972)
  • Ingen røg uden ild (1973)
  • Sigøjneren (1975)
  • En kvindelig læges dagbog (1975)
  • Ramt i hjertet (1977)
  • Tendre poulet (1978)
  • Ørerne i maskinen (1978)
  • Les misérables (1995)
  • Pianisten (2002)
  • Skjult (2005)
  • Boxes (2007)

Noter

  1. ^ "Rocco og hans brødre". Visconti-selskabet i Danmark. Arkiveret fra originalen 17. januar 2010. Hentet 2011-03-02.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Annie Girardot Césars.jpg
(c) Georges Biard, CC BY-SA 3.0
Annie Girardot à la cérémonie des Césars.