Annette Bjergfeldt
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Annette Bjergfeldt er en dansk forfatter til bestselleren "Højsangen fra Palermovej." (Forlaget Modtryk)
Sangskriver/ sangerinde til 6 album på både engelsk og dansk.
Musik
Modtager af DR's P4 Prisen & DJBFA's Hædersprisen. Nomineret til 2 Grammys og 13 Danish Music Awards for sine album Red Letter Days (med bandet Harvest Moon) 1995, All That We Are, 2001, Songs For Modern Mammals 2003, The Kissing Post, 2004, Man Må godt Ta´ To Gange, 2008 og Et Helt Nyt År, 2013.
Songs For Modern Mammals blev nomineret til "Årets danske folk-album" ved Danish Music Awards Folk i 2004. Bjergfeldt modtog selv fire nomineringer ved samme prisuddeling.[1]
Annette Bjergfeldt har turneret i 4 år over hele USA på festivaler, klubber og radiostationer. Hun var af de første sangskrivere herhjemme, der valgte at udgive på eget pladeselskab. Sangerinden skriver sange til film, såsom den Robert-belønnede film Bagland og til det Internationale Kor Vocalline.
Annette Bjergfeldt har desuden co-writet sange til internationale artister, bl.a. til det amerikanske guitarikon Jerry Douglas (fra Alison Krauss), Eddi Reader (fra Fairground Attraction) og Teiturs klassiker "Josephine".
Forfatter
Annette Bjergfeldt er forfatter til HØJSANGEN FRA PALERMOVEJ ( Modtryk) som er solgt til oversættelse på 18 sprog. Desuden har hun skrevet Kogebog For Sangskrivere - Grovhakket Inspiration (Wilhelm Hansen 2005) og en serie på tre børnebøger om den sangvinske pige "Børste" (Alvilda 2010, 2011 & 2013) som ligger som spillefilmsoption.
Bjergfeldt har været indstillet til Bogforums Debutantpris 2020, Marta Prisen 2021og Mofibo´s store Romanpris 2020 for sin debutroman Højsangen Fra Palermovej (Forlaget Modtryk)[2]
Sangskrivercoach
Annette Bjergfeldt har de sidste 15 år undervist alle slags sangskrivere over hele landet, deriblandt elever fra Det Rytmiske Konservatorium, DR's KarriereKanonen, MGK, sangskrivere i Grønland og Sverige, salmer med konfirmander og for Fangekoret i Vridsløselille. Hun er ambassadør for KODA (sangskriver-coach på landets skoler).
Annette Bjergfeldt har desuden sin egen kursusvirksomhed som underviser i det at skrive tekster og sange.
Referencer
- ^ Nominerede til årets Danish Music Awards – Folk klar. GAFFA. Hentet 31/1-2016
- ^ ""Shortliste Til Bogforums Debutantpris" Litteratursiden 27. oktober 2020". Arkiveret fra originalen 1. november 2020. Hentet 28. oktober 2020.
|